Annonce
Danmark

Gamle biler og kød hver dag: Alex og Vera vil sænke deres CO2-udledning for børnenes skyld

Vera og Alex Haurands (t.v.) vinduer er slidte, men Energitjenestens rådgiver Niels Hørby Jørgensen (t.h.) mener godt, de kan holde nogle år endnu. Foto: Sugi Thiru
Alex Haurand og hans kone Vera vil gerne nedsætte deres CO2-udledning, men de ved ikke, hvor de skal begynde. Familien har to gamle biler, utætte vinduer, et naturgasfyr og spiser kød hver dag.

Klimadebatten har aldrig før fyldt så meget i en valgkamp, som den gør i denne. I dag vil debatten formentlig nå et foreløbigt højdepunkt, når den 16-årige svenske skolepige Gretha Thunberg, der på kort tid er blevet et af klimabevægelsens største ikoner, for første gang taler klimaets sag i Danmark ved Folkets Klimamarch, der finder sted i 12 danske byer.

Men det er ikke kun blandt skolebørn og unge, klimaet er rykket højere op i bekymringsrækkerne. Folketingets partier taler om grøn omstilling som aldrig før, og almindelige danskere er begyndt at spekulere i, hvad de selv kan gøre for at sænke CO2-udslippet.

Men det er ikke nemt, når ønsket om klimavenlighed skal realiseres i dagligdagen.

150 kilometer fra Christiansborg mellem de opdyrkede marker ved Hundslev på Fyn bor Alex og Vera Haurand i et stort familiehus fra 1800-tallet. I parrets indkørsel holder to gamle, lortebiler. Det er i hvert fald, hvad parret selv kalder den gamle, mørkegrå Citroen C5 og den endnu ældre røde Toyota Yaris.

I familien Haurands ekstra fryser ligger resterne fra en kvart ko. I køleskabet er der hakket svinekød og kylling i de firkantede pakker fra Rema. Alex og Vera Haurand og deres to plejebørn spiser kød hver dag, de har et højt elforbrug, og deres over 200 kvadratmeter store familiehus er sparsomt isoleret.

Energitjenesten hjælper Vera og Alex Haurand med at kortlægge familiens CO2-regnskab giver tips til, hvordan de kan leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Foto: Sugi Thiru

Afhængige af to biler

Familien Haurand er med dens fire familiemedlemmer gennemsnitlig på forbruget af el, varme og brændstof til biler. Familien udleder samlet 10 ton CO2 årligt på de poster, heraf er 6,5 tons fra el og varme. Ud over udledningen fra energiforbruget kommer blandt andet forbruget i det offentlige, der per dansker svarer til 6 ton CO2 årligt, flyrejser, køb af ting og sager og madforbrug. I alt løber det for den gennemsnitlige dansker op i en udledning på 17 ton CO2 årligt.

Men Alex og Vera Haurand ønsker ikke at være gennemsnitlige på klimafronten. De drømmer om at udskifte en af deres biler med en hybridbil, de vil gerne have isoleret deres hus bedre, og de vil i det hele taget gerne nedbringe deres CO2-aftryk.

- Vi vil gerne efterlade en klode til vores børn og sørge for, efterkommende generationer også har en planet at være på. Vi vil generelt gerne tage vare på ting og lade være med at svine. CO2 er jo noget svineri, siger Alex Haurand.

Men familien har også en hverdag og en økonomi, der skal hænge sammen.

- Før vi fik plejebørn undlod vi at spise kød de fleste dage. Men børnene er glade for kød, så vi får det hver dag. Vi er også afhængige af at have to biler, fordi jeg skal kunne køre rundt i hele landet i forbindelse med mit arbejde, og Vera skal kunne hente vores plejebørn i skole og børnehave. Der er ingen offentlig transport herude, siger Alex Haurand.

Bilerne har mange kilometer på bagen

Familiens biler er begge over 10 år gamle. Den mørkegrå Citroen C5 har kørt over 200.000 kilometer. Den lille røde Toyota Yaris har kørt over 250.000 kilometer. Inden for det næste år vil familien udskifte den ene bil med en bil, der er mere miljørigtig end deres nuværende, som kører mellem 14 og 15 kilometer per liter. Udfordringen er, at en el- eller hybridbil, som de drømmer om, koster over 200.000 kroner fra ny.

- Derfor bliver vi nok nødt til at købe en anden brugt bil, som vi kan have i nogle år, indtil elbilerne forhåbentlig er fritaget for afgifter, og teknologien er blevet bedre og billigere, siger Alex Haurand.

Et alternativ er, at den nuværende flextrafikordning i området bliver udvidet, så parret kan nøjes med at bestille en bil en halv time forinden i stedet for to timer før. I så fald vil familien kunne nøjes med en af sine to biler. Selv om familien grundet bilproblematikken ikke kan nå helt i mål med ønsket om at blive klimavenlig, vil Alex og Vera sætte ind, hvor de kan. I første omgang med klimavenlige forbedringer af huset.

Energitjenesten hjælper Vera og Alex Haurand med at kortlægge familiens CO2-regnskab giver tips til, hvordan de kan leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Foto: Sugi Thiru

Skift til biogas giver størst gevinst

For at få hjælp til at vurdere, hvor de får størst CO2-reduktion for pengene, har familien fået Energitjenesten til at komme på besøg denne eftermiddag. Første stop på turen rundt om huset er vinduerne, som Alex og Vera Haurand selv har overvejet at udskifte. De er slidte, og nye energiruder vil kunne isolere dobbelt så godt. Men en sådan udskiftning vil ifølge rådgiveren fra Energitjenesten, Niels Hørby Jørgensen, koste omkring 50.000 kroner og blot spare klimaet for 0,33 ton CO2 årligt.

Hvis parret i stedet skifter opvarmningskilde fra naturgas til biogas, vil det ifølge Energitjenesten spare klimaet for 4 ton CO2 årligt. Et sådant skift vil øge parrets udgifter med 150 kroner om måneden.

- 150 kroner er igenting for husejere som os. Jeg er lidt overrasket over, det er så let at skære så meget ned på vores forbug. Vi skifter til grøn el, den gamle fryser er røget ud, og vi får intelligente elmålere op efter energitjekket, men det er i høj grad skiftet til biogas, der sænker vores udledning af CO2 for alvor, siger Alex Haurand.

Energitjenesten hjælper Vera og Alex Haurand med at kortlægge familiens CO2-regnskab giver tips til, hvordan de kan leve mere klimavenligt og bæredygtigt. Foto: Sugi Thiru

Vil klimakompensere for flyture

Det er særligt på energiområdet, familien Haurand ser de bedste muligheder for at sænke dens CO2-udledning. Parret har nemlig ikke planer om at ændre familiens forbrug af kød, og der er ikke meget at hente på den ene flytur familien tager på i gennemsnit hvert andet år.

- Vi flyver næsten ikke, så det kommer vi ikke til at træffe valg ud fra. Men vi vil tilkøbe skov, når vi gør det, og klimakompensere på den måde, siger Alex Haurand.

FN’s klimapanel IPCC vurderer, at vi på globalt plan skal helt ned på en udledning på 2 til 3 ton CO2 per person om året, hvis den globale temperatur ikke skal stige mere end 2 grader inden 2050. Ifølge den grønne tænketank Concito udleder hver dansker i gennemsnit 19 ton CO2 om året.

Alex og særligt Vera Haurand vil gerne have renoveret det ene badeværelse i huset. Både fordi det er af ældre dato, men også fordi hun gerne vil have installeret et spabad. Ifølge rådgiveren er der dog ingen nævneværdig klimagevinst at hente ved en renovering af parrets badeværelse, selvom det vil medføre bedre gulvisolering og nye vandrør. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce