Annonce
Navne

Gammel Zonen-bygning er kommet for dagens lys

Lars Vistoft og formanden for Zonen Randers, Tom Larsen, ses her ved den aldrende træbygning. Foto: Anne Myrup Pedersen
Et nuværende medlem af Zonen Randers har arbejdet på stedet som dreng.

I den portrætartikel om landsformand Frederik Madsen, Zone-Redningskorpsets Venner, som vi bragte fredag, blev det nævnt, at foreningen til stadighed modtager effekter fra tiden med redningskorpset, og forleden kunne samme Frederik Madsen drage fra nytårsparaden på Langvang i Zonen Randers med endnu et eksempel - tilmed en hel bygning!

Historien er den, at et medlem af Zonen Randers, Lars Vistoft, ved flere lejligheder telefonisk har fortalt Frederik Madsen om en ganske bestemt træbygning, beliggende på adressen Hvidemøllevej 5, omend noget tilbagetrukket fra vejen.

- Nu skal du vise mig den bygning, lød det fra landsformanden. Og ved synet blev Frederik Madsen så begejstret for dette minde fra fortiden, at han hjemkommet til sit advokatkontor i Valby brugte flere timer for - i god dialog med folk fra Randers Kommune - at grave nærmere i denne bygnings historie.

Det hører med, at træbygningen, der ikke just er i nogen god stand, står til at skulle rives ned i forbindelse med Randers Regnskovs ekspansionsplaner.

Annonce
Bygningen er i en slem forfatning og fyldt op med affald. Foto: Anne Myrup Pedersen

Kom der som barn

Lars Vistoft har et helt særligt forhold til træbygningen. Her kom han nemlig ofte med sin far, Erik Vistoft, der oprindelig var redder ved Zonen, men siden blev overassistent ved redningskorpset.

I mange år kom der forskellige store maskiner, for eksempel til Cementfabrikken Dania ved Assens, som Zonen skulle køre ud med. De kom dengang typisk med jernbanevogn, og derfor havde Zonen en blokvogn opstaldet i træbygningen, ganske tæt på jernbansporene.

Maskinerne kom oftest sat op på et fundament af helt frisk træ, som efter endt transport egentlig blot skulle destrueres. Men Lars Vistofts far kunne fint bruge træt - faktisk kom der efterhånden så store mængder, at der kunne bygges et sommerhus ved Grenaa af træet.

- Jeg har mange gange stået og taget søm ud af træet, som min far derefter savede til, fortæller Lars Vistoft, som selv arbejdede i Falck gennem 30 år.

Mange breve

Efter henvendelsen til Randers Kommune har Frederik Madsen fået samlet en større bunke af papirer, der omhandler træbygningen.

Der er en vis uklarhed om, hvornår bygningen er opført. Men et af dokumenterne er et andragende om byggetilladelse fra den 7. maj 1955, og det er arkitekt Kaj H. Jensen, der på vegne af entreprenørfirmaet J.C. Jensen ansøger om tilladelse til at opføre "et oplagsskur for blokvogne og redningsmateriel". I/S Zone-Redningskorpset angives som ansvarlig over for byggemyndighederne.

En lejekontrakt fra 10. februar 1956 viser, at J.C. Jensen har lejet arealet ud til Zonen, og det hedder blandt andet:

"Zonen har ladet opføre et skur, stort 6.7 x 11 m, der delvis er opført i strid med byggevedtægten".

Det fremgår da også af kontrakten, at skuret skal nedrives efter 10 år, hvis kommunen forlanger det.

Men endnu et minde fra Zonen er altså nu kommet for dagens lys.

Men her i 2020 står skuret der altså stadig, omend overgroet af blandt andet birketræer og fyldt med alskens affald. En udrangeret personbil holder på området, der mildt sagt fremtræder misligholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Formørket middelalder i moderne Randers: Oplysning synes nødvendig

Annonce