Annonce
Danmark

Giver sundhedsreformen mere nærhed eller centraliserer den? Fem patientforeninger udlægger teksten

Et af Lars Løkke Rasmussens argumenter for, at regeringen og DF's sundhedsreform vil give mere nærhed er, at der vil blive etableret langt flere tværfaglige sundhedshuse lokalt. Et er forbillederne for Løkke er sundhedshuset i Kolding, hvor en fysioterapeut her er i gang. Arkivfoto: Søren Gylling
Er regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform en centraliseringsøvelse eller et reelt forsøg på at give mere nærhed i behandlingen? Og er det overhovedet vigtigt?
Annonce

Socialdemokratiets Mette Frederiksen er ikke i tvivl: Regeringen og Dansk Folkepartis valgoplæg til en reformering af sundhedsvæsenet er en centralisering af magten. Folkevalgte regionspolitikere forsvinder og bliver erstattet af udpegede bestyrelsesmedlemmer, og fem nye sundhedsforvaltninger skal styres fra en central enhed i Aarhus.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er lige så fast i kødet med det modsatte synspunkt: Reformen giver langt større nærhed i behandlingen, når en stor del af patienterne i fremtiden vil kunne blive varetaget i 21 lokale sundhedsfællesskaber styret af bestyrelser med repræsentanter fra alle landets borgmestre og sundhedsudvalgsformænd.

Tilbage står borgerne, der er overladt til at mærke efter i maven. Hvad føles mest trygt, som avisens Danmarks politiske redaktør Thomas Funding skrev.

Men hvad mener patienterne? Danmark har spurgt fem patientforeninger, om de mener, at Løkke eller Frederiksen har ret. Og om det overhovedet er relevant at gå så meget op i nærhed eller centralisering, når det handler om sygdomsbekæmpelse?

1. De nyresvage: Mere nærhed for kronikere

Jan Rishave, Nyreforeningen

Jan Rishave, landsformand i Nyreforeningen. Ifølge foreningen har 10 procent af alle danskere nedsat nyrefunktion - omkring 10.000 er i behandling.

- Jeg tror, denne reform vil give en hel del mere nærhed for os kronikere. Vi har mange ting, vi skal behandles for, og det vil vi kunne blive tættere på, hvor vi bor med de 21 sundhedsfællesskaber og den tungere vægt på kommunernes opgaver. På den anden side er centralisering også en stor fordel for os, når det handler om organtransplantationer. Det skal jo altså ikke foregå i kommunerne, og faktisk vil vi gerne have endnu mere centralisering på det område, så vi ikke skal forholde os til tre forskellige ventelister på Sjælland, Fyn og i Jylland. Kan man lande det, så balancen her bliver rigtig, vil det være godt for os, og det ser jeg, at der er lagt op til. Så i hovedtræk er vi positive over for reformen. Til gengæld tror jeg, at socialdemokraterne vil kunne levere det samme, så vi vil ikke kunne fortælle vores medlemmer, at det i dette spørgsmål vil være bedst, hvis den ene eller anden blok vinder valget.

2. De hjerneskadede: Valgoplæg, ikke gennemtænkt reform

Lise Beha Erichsen, Hjernesagen.

Lise Beha Erichsen, landsformand for Hjernesagen. Ifølge foreningen får 12.500 danskere hvert år en blodprop eller en blødning i hjernen, mens 90.000 i dag lever med følgerne.

- Spørgsmålet om centralisering eller nærhed er ikke det væsentligste for os. Men kvaliteten er vigtig. For en borger med tegn på blodprop i hjernen er det vigtige, at alarmcentralen fungerer, at der er en hurtig udregning og behandling, og at man får den genoptræning, der er brug for. Genoptræningen må selvfølgelig gerne være tæt på, men det vigtigste er, at den er fagligt god, tilstrækkelig og uden ventetid. Hvis det i fremtiden i højere grad er kommunerne, der skal løfte genoptræningsopgaven, er det afgørende vigtigt med faglig visitation, bindende kvalitetsstandarder og en finansieringsmodel, der forpligter kommunerne til samarbejde. Helt generelt er der gode takter i reformen, men jeg er ikke naiv. Der er altid gode intentioner op til et valg, og så ser verden tit anderledes ud, når tingene skal føres ud i livet. Min største anke handler om, at de skulle have brugt mere tid på en gennemtænkt reform i stedet for at lave et valgoplæg.

3. De depressionsramte: Klar centralisering

Bodil Kornbek, Depressionsforeningen.

Bodil Kornbek, formand for Depressionsforeningen. Foreningen har 2000 medlemmer, men over 150.000 danskere lider ifølge foreningen af depression.

- Vi har i mange år kæmpet for at ligestille vores område med de somatiske (fysiske, red.) sygdomme, hvor vi er godt på vej nogle steder. Jeg har svært ved at se, at den kurs kan fortsætte med denne reform. Jeg kan ikke se, at vores patienter får et løft. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at reformen først og fremmest centraliserer. Samtidig med at man fjerner et politisk led (regionsrådene, red.), hvor vi har kunnet adressere politikerne direkte, indfører man flere nye led, hvor vi får sværere ved at komme til orde. Det hele bliver mere kompliceret og uigennemskueligt samtidig med, at den reelle magt flytter længere væk fra borgerne til Christiansborg.

4. Parkinson-patienterne: Enig med Mette Frederiksen

Jorry Højer, Parkinsonforeningen.

Jorry Højer, landsformand for Parkinsonforeningen. Ifølge foreningen får 750-1000 nye danskere hvert år diagnosen - i alt er der 7300 diagnosticerede parkinsonpatienter i dag, men tallet er stigende fordi, man lever længere og længere med sygdommen.

- Jeg ser på den reform på nogenlunde samme måde som Mette Frederiksen. Jeg kan simpelthen ikke se noget i den, som er en god ide for os. Vi skal bruge specialister til vores patienter. Der er allerede mangel på neurologer, som betyder, at patienter med hjernesygdomme får dårligere behandling. Hvis vores medlemmer skal kunne opleve mere nærhed i behandlingen skal der også uddannes flere parkinsonsygeplejersker, og de skal ud i kommunerne. De er jo på hospitalerne i dag. Det skulle neurologerne sådan set også, men det er jo slet ikke realistisk.

5. De gigtplagede

Mette Bryde Lind, Gigtforeningen.

Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen. Ifølge foreningen lider omkring 700.000 danskere af en gigtsygdom, 80.000 er medlemmer af Gigtforeningen.

- Der er ingen tvivl om, at reformen kan skabe mere nærhed, men kun hvis kommunerne vælger at lave de rigtige tilbud. Reformen lader dog en masse mennesker i stikken, fordi ekspertisen ikke flytter med ud i det nære sundhedsvæsen. Jeg kan ikke se et billede af, at man har gennemtænkt, hvad der skal til, for at give patienterne den nære behandling. Der er ikke blevet lyttet til patienterne. Min bekymring er, at mange vil blive dårligere hjulpet, og så er hele forebyggelsen og rehabiliteringen slet ikke nævnt, og sådan noget skal jo netop placeres tæt på, hvor borgerne bor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Her er dokumentationen: TV2 inviterede til skjulte optagelser, men kommunen takkede nej

Annonce