Annonce
Danmark

'Goddag, det er Betalingsservice': Svindler narrede 300.000 kroner fra 48-årig kvinde

En dansktalende mand fik i fredags på en meget udspekuleret måde franarret en kvinde i Ribe 300.000 kroner, som han hævede fra to konti i to pengeinstitutter. Foto: Colourbox.

Dansktalende mand ringede i fredags og udgav sig for at repræsentere Betalingsservice. Han fortalte, at der var ved at blive hævet 20.000 kroner fra kvindens konto og for at forhindre det havde han brug for nogle oplysninger. De oplysninger brugte ha

RIBE: En 48-årig kvinde fra Ribe blev i fredags 300.000 kroner fattigere.

De mange penge blev hævet fra to af kvindens konti i Nordea og Danske Bank, oplyser politikommissær Henrik Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Mellem klokken 16.30 og 17 blev kvinden ifølge politiet ringet op af en dansktalende mand, som fortalte kvinden, at han var fra Betalingsservice. Han fortalte samtidig, at der var ved at blive trukket 20.000 kroner fra en konto med et canadisk IBAN-nummer.

For at stoppe denne transaktion havde manden brug for nogle oplysninger fra kvinden i Ribe. Manden sendte samtidig en mail til kvinden for ad den vej at få sin opringning til at virke troværdig. Han oplyste samtidig, at han havde en Linked In-konto med navnet Thomas Hausager. Denne Linked In-adresse blev tjekket af en kollega til den 48-årige kvinde i Ribe - og en sådan adresse findes. Og da manden i telefonen så bad kvinden om at opgive de sidste seks cifre på et nummer fra kvindens Nem-id gjorde kvinden i Ribe det.

Efterfølgende blev der hævet 150.000 kroner fra kvindens konto i Nordea og lige så mange penge fra kvindens konto i Danske Bank.

Annonce

Mistænksom

Bagefter blev kvinden fra Ribe mistænksom, og hun kontaktede derfor en hotline i pengeinstitutterne og fik bekræftet, at de mange penge var blevet hævet fredag sidst på eftermiddagen.

Bedrageriet blev anmeldt mandag til Syd- og Sønderjyllands Politi, men chancen for at finde frem til svindleren er ikke stor, konstaterer Henrik Berg.

- Er der tale om en udenlandsk databedrager er chancen meget lille. Er der tale om en dansk bedrager er chancen større, men ikke stor. Dette tilfælde af bedrageri viser igen, at man aldrig nogensinde må udlevere oplysninger om konti, personnumre eller Nem-id, når man bliver ringet op af en fremmed person. Det er selvfølgelig oplagt, når man bliver ringet op af en indisk talende mand, som beder om ens personnummer. Men i denne sag er det straks mere udspekuleret, når en dansktalende mand ringer og fortæller, at der er ved at blive hævet penge på din konto. Så er man i en stresset situation. Men vi kan stadig kun advare meget kraftigt om aldrig at udlevere oplysninger, når man bliver ringet op af en vildt fremmed person, lyder siger politikommissæren til JydskeVestkysten.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce