Annonce
Danmark

Gode karakterer får studenter til at gentænke studiedrømme

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Studievalg København oplever, at et højt karaktergennemsnit får unge til at genoverveje, hvad de vil læse.

Nogle unge har tidligt en klar idé om, hvad de vil uddanne sig til.

Annonce

Men hvis der på afgangsbeviset ender med at stå en højere karakter, end de havde forventet, kan det få uddannelsesplanen til at vakle. De føler simpelthen, at karaktererne ikke udnyttes godt nok.

Det fortæller Torben Theilgaard, der er centerchef ved Studievalg København.

- Når de får et gennemsnit af en vis størrelse, så vil de gerne udnytte det.

- Mange gentænker, hvilke uddannelser de vil ind på, selv om de egentlig har befundet sig godt med deres oprindelige valg, siger han.

30 procent af studenterne, der i gymnasiet fik et gennemsnit på 9,1 eller derover, søgte ind på enten medicin, jura, statskundskab eller psykologi som deres førsteprioritet i 2019.

Til sammenligning valgte kun fem procent af dem at søge mod at blive folkeskolelærer, socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ærgrer sig over den statistik.

- Jeg er bekymret for, at det er et udtryk for, at de føler sig presset til det ud fra en devise om, at man ikke må spilde sit snit, siger hun.

Den bekymring deler Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed hos Dansk Industri.

- Mere end halvdelen af vores videregående uddannelser har ikke en adgangskvotient. Men de er ikke at finde på de "prestigefulde" lister over videregående uddannelser med høje adgangskvotienter.

- Det er for eksempel uddannelser inden for fysik, nanoscience, kemi, it og matematik. Det er uddannelser, som uddanner de medarbejdere, som virksomhederne allerede nu mangler, siger hun i et skriftligt svar.

Dansk Industri mener, at når adgangskravene bliver blæst op, får det både unge og deres forældre til at tro, at for eksempel statskundskab er sværere end fysik. En forkert tolkning, hvis man spørger erhvervsorganisationen.

I 2019 søgte knap 89.000 unge ind på en videregående uddannelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Østjylland

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce