Annonce
Randers

Gratisbutik blev taget vel imod

Massevis af leben, hygge og snak, blev det til, da værdigt trængende hentede gratis tøj, legetøj, køkkenting og møbler i Gratisbutikken. Foto: Ole Jakobsen

Et supergodt initiativ, lød det alle vegne fra, da dørene blev slået op til gratis dagligdagsting.

Der var et leben uden lige, massevis af folk, barnegråd, blandet med voksenlatter, engelsk, blandet med dansk og flere andre sprog, og store smil på tværs af kulturer, da der var åbent i Gratisbutikken i weekenden.

Annonce
Mary Bienue med sønnen Kevin, kom efter tøj og legetøj. Foto: Ole Jakobsen

»Ja, sikke et kaos. Næste gang, håber jeg, at der er kommet lidt mere styr på det, og en lidt bedre planlægning,« lyder det med et smil og et glimt i øjet fra »madmor«, Katrine Rosenvinge, der er fra Frelsens Hær. Hun har stået i køkkenet i to dage i forbindelse med Gratisbutikken og haft meget travlt med at smøre sandwich, servere saftevand og frugt.

Ulrik Goerlich, Venligboerne, mener, at det forpligter, når behovet er så stort, så han håber, at Gratisbutikken kan komme igen. Foto: Ole Jakobsen

»Ja, det har været drøn på, hele tiden, og det er jo godt, når man laver sådan noget. Men det er jo også frygteligt at tænke sig, at der er så mange der har brug for noget,« siger hun.

Frelsens Hærs »madmor« Katrine Rosenvinge med Edward Oware, havde haft travlt i køkkenet. Foto: Ole Jakobsen

Hun håber at Gratisbutikken kommer igen, så flere kan få ting til at få hverdagen til at fungere.

Det er jo helt almindelige basisting, som tøj til børn og voksne, legetøj til børnene, køkkenting og møblertil hjemmet, der er brug for.

Officer i Frelsens Hær, Edward Oware, der selv er fra Ghana, kalder det er fint initiativ, og slår fast, at behovet er stort.

Gratisbutikken, der er lavet af Venligboerne og Frelsens Hær i fælleskab, har været proppet med donationer af brugte varer fra venlige Randers borgere, og det henvender sig til folk, der ikke har mange penge at gøre med. Folk på kontanthjælp, på SU, på integrationsydelse eller folk, som ganske enkelt bare har en dårlig økonomi.

Et par sorte kvinder står og taler sammen, mens de holder øje med børnene, der drøner rundt og leger på gulvet.

»Det er bare en god ting, det her. Jeg hørte om det fra en ven og synes, at det er sådan en fin idé. Vi kan sagtens bruge ting og tøj, men det er også hyggeligt at møde andre her. Så det er også en social begivenhed, og vi hygger os sammen her,« siger Lydia Nielsen, der bor i Allingåbro, og som efternavnet afslører, har giftet sig med en dansk mand. Hun stammer fra Uganda.

Mary Bienue, der står lige ved siden af, tilføjer, at det er alletiders, fordi der altid er behov for børnetøj. Hun er fra Ghana, men bor nu efter en skilsmisse på krisecenter og har to små drenge, en på syv måneder og en på snart to år, Kevin og Damien.

»Og vi kan bruge tøj og legetøj,« siger hun.

Begge kvinder siger også, at de ikke har mange penge til de fornødenheder i hverdagen.

»No money, no money«, siger de samstemmende.

Og det er netop hele konceptet, at dem, der har, giver til dem, der ikke har.

Men ingen af Gratisbutikkens kunder bliver tjekket.

»Nej, det kunne vi ikke drømme om. Hvordan skulle man også gøre det? De personer, der kommer her, har lov til at tage tingene med sig, uden at vi skal kontrollere, om de trænger til tingene,« siger Ulrik Goerlich, Venligboerne, Randers,

Han bliver nemt berørt, når han hører om menneskeskæbner, og han siger, at der også har været mange danskere, der er værdigt trængende.

»Prøv bare at se dig omkring,« siger han og slår armen ud mod lokalet.

Og der er ganske rigtigt mellem de mange sorte og brune mennesker, en hel del hvide, der også går og kigger tøjet nøje igennem.

»Venligboerne har hele tiden været til for alle, der er værdigt trængende, ikke kun for dem, der kommer udefra. Det her var bare en enestående måde at få budskabet ud på,« siger Ulrik Goerlich, der er træt af at høre på, at de fremmede skulle komme og tage noget fra danskerne.

»Som du selv kan høre, så siger man jo netop her, at de fremmede har endnu mindre at gøre med end danskerne,« siger Ulrik Goerlich.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce