Annonce
forside

Gravide frisører efterlades i kemikaliesuppe

Frisørers babyer er mindre end gennemsnittet, men alle myndigheder fralægger sig ansvaret.

Farv ikke hår, vælg altid uparfumerede produkter og undgå at bruge produkter på sprayflaske.

Sådan lyder tre af de ni anbefalinger fra Miljøstyrelsen til danske gravide.

Men gravide frisører er tvunget til at bryde hvert eneste af dem. Ingen ved, hvad det betyder for frisørernes ufødte børn.

Børnene er i snit mindre ved fødslen, men ingen har undersøgt om langtidseffekten af deres mødres arbejde. Det skriver Avisen.dk.

- Det er bindegalt og en stor gåde, at man kan have en dobbeltholdning til stofferne, så myndighederne bare accepterer, at de gravide frisører står med hænderne i det hver dag, siger Poul Mongaard, forbundsformand i Dansk Frisør og Kosmetikerforening.

Miljøstyrelsen skriver selv i sin vejledning til gravide, at "Hårfarve indeholder kemikalier, der kan give alvorlige allergiske reaktioner (...) Permanent hårfarve mistænkes også for at kunne give blærekræft. Kemikalierne i hårfarven kan optages i kroppen og kan derved overføres til dit barn, hvis du er gravid eller ammer. Derfor er det bedste helt at holde sig fra hårfarve, mens du er gravid og ammer."

Hos Danmarks Frisørmestre lægger man vægt på, at der er tale om anbefaling fra Miljøstyrelsen, og ikke en lov.

- Der er intet bevis på, at det skader barnet. Vi forholder os til lovgivningen og synes selvfølgelig, man skal bruge de værnemidler, der findes som handsker og udsugning. Men jeg må også sige, at jeg har fået to børn selv, og de er altså ganske normale, siger formanden for Danmarks Frisørmesterforening, Connie Mikkelsen, til Avisen.dk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Annonce