Annonce
Danmark

Guide: Små vinbønder laver de bedste bobler i Champagne

Champagne har et verdensomspændende brand - med god grund. Foto: Scanpix

Madredaktørerne tipper om bobler til nytår: Grundpromille, gode køb og hvornår er ældet champagne bedst.

GULDBERG: Ingen vin er omgærdet af så meget snobberi, prestige og reklamegejl som champagne. Til gengæld er Champagne set over et det eneste vinområde i verden, hvor kvaliteten modsvarer hysteriet.

VILSBÆK: Champagne er en vin for snobber, som går efter de store mærker med guld og pink på etiketten. Champagne er nemlig den perfekte markør for penge: Enten på de smarte barer i København eller når russere sprøjter champagne ud over andre diskoteksgæster på franske skisportssteder. Men champagne er jo også de små producenter, hvor man faktisk får meget vin for pengene til lidt mere end et par hundrede kroner flasken. Så champagne er også en vin for alle os andre.

GULDBERG: Det vigtige at holde sig for øje er, at kvaliteten i champagne er unik - det er ganske enkelt den bedste plet på kloden at fremstille mousserende vin, og derfor kan der også være sund fornuft i at investere i en billig (hvis man kan bruge det udtryk) champagne fremfor en luksus cava eller spumante. For du får ikke de samme bobler og den samme balance andetsteds. Men jeg er enig - de små producenter leverer et skatkammer af spændende, finurlige vine med kant og særpræg, som de store prestigehuse sliber af. Derfor giver det god mening at spare end hund eller to på at vælge guldpapir og flotte etiketter fra.

VILSBÆK: Kvaliteten er unik på den nordfranske slette, men englænderne er nu godt med takket være striben af kalk i undergrunden, som strækker sig fra Reims og videre over til producenter som Gusborne i Sydengland - men det er en helt anden historie. Jeg køber som regel champagne fra små producenter, men du har faktisk besøgt mange af dem. Og de er vel langt fra det snobbede?

GULDBERG: Det er lidt både og. Selv småbønder i Champagne har guldspænde på skoene og Rolex-ure på armen - for der er penge i boblerne, og selv de små steder er familieejede gennem generationer. Men de er lige så stolte og snakkesalige omkring deres vin som alle andre steder i Frankrig. Her adskiller de sig kun på et punkt: Det er ikke velset at spytte ud, når man smager på vinene. Respekt for boblerne - problemer for chaufføren (!) Men Champagne er et af de skønneste vindistrikter at besøge på egen hånd, og man er meget velkommen de fleste steder.

VILSBÆK: Nu er det svært at spytte champagne ud. Ret beset findes der vel to slags champagne: Den uden årgang - nonvintage med masser af æbler og sprød syre - og de ældre modeller, som smager af gærrester, toast og har en mere kompleks duft. Hvordan skal vi bruge de to efter din opfattelse?

GULDBERG: Og nu er vi fremme ved det alvorlige, og det rigtige valg til eksempelvis nytårsaften. Hovedregel: Champagne kan drikkes til alt måske lige bortset fra rødt oksekød. Boblerne og syren gør vinen særdeles robust og fleksibel, men selvfølgelig er nogle kombinationer mere vellykkede end andre. Snup en nonvintage til dronningen, nødderne og kartoffelchips'ene. Årgangschampagnerne fortjener mad til selskab, for de minder en hel del om stor "stillevin" i kompleksitet og spændende nuancer. Det er vin til nytårsmiddagen, hvad enten man disker op med østers, foie gras, havtaske eller hummer i orientalsk forklædning. Eller tunmousse eller rejecocktail - vigtigt er kun, at man kan smage vinen. Det er íkke spild at åbne en god flaske til klokken 24, men vurder gennemsnitspromillen forinden. Og hold champagnen langt væk fra kransekagen. Her passer faxe kondi meget bedre.

VILSBÆK: Gennemsnitspromillen er den afgørende faktor - og mindst én i selskabet skal have nærvær og mandat til at vurdere det spørgsmål. Min erfaring er generelt, at begyndere udi champagne kan have det svært med den skarpe syre, så er en rosé bedre, akkurat som man skal lære at sætte pris på det oxiderede præg i en årgangschampagne. Et godt sted at begynde i denne test er Pouillons nonvintage, som er tør champagne til den bløde side.

GULDBERG: Helt enig. Syren skal man lære at værdsætte, og derfor kan det hjælpe at servere champagnen til mad med citrus - rejer med en citronskive eller krabbesalat på grapefrugt. Omvendt er jeg imponeret af, hvor mange "nye" champagnenydere, som sætter pris på for eksempel André Clouets supertørre nonvintage udgaver.

Annonce

Lidt mere om champagne

Champagne må kun fremstilles inden for den afgrænsede, geografiske zone, som udgør den nordligste vinproducerende region i Frankrig. Champagne gennemgår anden-gæring i flasken, hvorved boblerne opstår. Undervejs tilsættes en lille smule vin med sukker, dossage, som er afgørende for udtrykket og sødmen i den færdige vin. Mousserende vine fremstillet andre steder efter samme metode som i Champagne må skrive Methode traditionelle på flasken, men ordet "champagne" må ikke bruges.Champagne produceres udelukkende på tre druer: Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Chardonnay regnes traditionelt som den "fineste", men også den spinkleste, Pinot Noir tilfører tyngde og kraft, Meunier er lidt ugleset, men skaber ofte balance.

Som andre franske vindistrikter har Champagne også klassifikationer: En række landsbyer har henholdsvis 1. cru og grand cru status, de sidste er det fornemste. For at skrive cru på etiketten skal vinen fremstilles 100 procent af klassificerede druer fra området.

Champagne er klodens mest markedsførte vin. Det betaler områdets førende, halvt hundrede Champagne-huse for - de står for langt hovedparten af omsætningen, mens de mindre huse trives i ly af de store uden at være direkte konkurrenter.

James Bond og Champagne har været synonymer, omtrent siden Ian Flemming skrev agentbøgerne i 50erne. De seneste 40 år har 007 konsekvent drukket Bollinger. Ian Flemmings agent i bøgerne var mere alsidig, drak aldrig Bollinger, men foretrak ved flere lejligheder Taittinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce