Annonce
Danmark

Hærvejsmotorvejens modstandere indgår ny alliance: Nu får vi flere muskler til kamp

En række borgergrupper landet over mener ikke, at der er plads i det danske landskab til de mange nye motorveje, som politikerne ønsker sig. Ved at slå pjalterne sammen håber de at vinde større politisk gehør og skaffe borgere mere indflydelse, når der skal træffes beslutninger om nye anlæg. Arkivfoto: Michael Bager
Borgerne har alt for lidt indflydelse, når politikerne beslutter sig for at bygge nye motorveje i Danmark. Det mener en ny sammenslutning af motorvejs-modstandere, der vil kæmpe for en mere demokratisk beslutningsproces.

Modstand: Mens forkæmpere for Hærvejsmotorvejen og en tredje Limfjordforbindelse nyder både økonomisk og politisk støtte fra kommuner og regioner, er der ingen, der taler de berørte borgeres sag. Tværtimod bliver borgerne knap nok hørt, når en ny motorvej skal bygges.

Det mener en række lokale borgergrupper, der nu er gået sammen i en fælles landsdækkende forening under navnet "Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk mortorvejsproces". Med i den nystiftede forening er blandt andre borgergruppen "Hærvejsmotorvej Nej Tak", der kæmper mod en ny midtjysk motorvej fra Hobro til Haderslev.

- Det her er vores mulighed for at få en fair proces i forhold til den motorvej, som måske kommer og måske ikke kommer. Med flere muskler kan vi klage, lægge sag an og samle penge ind til flere tiltag. Vi undgår at blive afskrevet som nogen, der bare ikke gider have en motorvej i vores egen baghave, siger Andra Pachai, der er bestyrelsesmedlem i "Hærvejsmotorvej Nej Tak" og næstformand i den nystiftede forening.

Annonce

Her er medlemmerne af den nye forening

  • Indtil videre består den nystiftede forening "Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces" af fire lokale borgergrupper. De tæller:
  • Borgerbevægelsen nej til en motorvej i Egholmlinjen
  • Hærvejsmotorvej Nej Tak
  • Jyder mod Overflødige Motorveje
  • Hærvejsgruppen

Udemokratisk proces

Foreningens formand, Louise Faber, der er jurist og kommer fra en borgergruppe mod en vestlig Limfjords-motorvej, understreger, at formålet med den nye alliance ikke er at påpege problemerne ved enkelte projekter. Det er at få ændret den nuværende politiske beslutningsproces, som foreningen mener, er for lukket og tager for lidt hensyn til borgere, klima, natur og miljø.

Eksempelvis mener Louise Faber, at klageadgangen for borgere er blevet markant forringet siden amternes nedlæggelse i 2007. Tidligere kunne man ifølge hende klage til en uvildig instans over fejl og mangler i VVM-undersøgelser, mens man nu kun kan klage til Vejdirektoratet, som selv laver undersøgelserne.

- Det betyder, at hele retssikkerhedssystemet, der sikrer borgerne mulighed for at påvirke processen og gøre indsigelse, er fjernet, siger hun.

Men projekter gennemgår jo altid offentlige høringsprocesser, hvor borgerne kan sende sine input?

- Vi bliver hørt, men ikke lyttet til. Det bliver nærmest sagt direkte, at de ikke er forpligtet til at lytte, siger Louise Faber.

Beklager

Vejdirektoratet skriver i en mail til avisen, at der ikke findes en etableret klageproces for VVM-undersøgelser, fordi det ikke er en retslig afgørelse, men en analyse til brug i det videre politiske arbejde.

Pressechef Martin C. Østergaard beklager, hvis nogen mener, at Vejdirektoratet ikke har lyttet nok til borgernes synspunkter i høringsprocesserne.

- Vi tager i Vejdirektoratet høringsfaserne af vores undersøgelser meget alvorligt og bestræber os altid på at behandle alle høringssvar grundigt og udtømmende, skriver han i mailen.

Transportordfører Kristian Pihl Lorenzen (V) afviser, at borgernes indvendinger ikke tages seriøst. Han mener, at Danmark har en af de grundigste høringsprocesser, og påpeger at politikerne på Christiansborg kigger Vejdirektoratets arbejde efter i sømmene, inden der træffes endelig beslutning.

- Hvis målet er, at motorvejene ikke skal bygges, så synes jeg, at de (foreningens medlemmer, red.) skulle engagere sig politisk for at påvirke det. Men ellers glæder jeg mig til at høre, hvad de konkret mener, der er galt, siger han.

Transportordfører Thomas Jensen (S) er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Stærk vilje

Den nye forenings eneste mulighed for at rejse penge er gennem medlemskontingent, så første skridt er at rekruttere så mange foreninger og borgere som muligt til samarbejdet, understreger Louise Faber. Hun erkender derfor også, at musklerne ikke er så store endnu.

- Bestyrelsen består af helt almindelige mennesker. Men vi skal samle penge ind, så vi kan købe os til de kompetencer, der er brug for. Det økonomiske fundament er endnu ikke så stærkt, men det er viljen, siger Louise Faber.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Analyse: Der ligger en handel bag den seneste udvikling i sagen om Stjernehuset

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet i Randers FC: En spiller er uafklaret, en anden kan få lov at gå

Annonce