Annonce
Debat

Højere egenbetaling vil knække mange friskoler

Skoler: Debatten om friskolerne er set fra min sofa fyldt med forkerte antagelser og misforståelser for måden, de frie skoler drives på. Med udgangspunkt i Vindblæs Friskole fremlægger jeg, hvordan et lavere tilskud vil påvirke en typisk dansk friskole - langt fra Slotsholmen.

Det vil måske overraske nogle, at vi har inklusionselever. Vindblæs Friskole har øget indsatsen for inklusion og fagligt svage elever. Skolen sigter især på at få fanget faglige svagheder tidligt i indskolingen. Vi forventer helt at undgå støtte til en del af de elever, senere i deres skoletid. Det har dog økonomiske konsekvenser.

I 2018 modtog skolen ca. 210.000 kr. for inklusionstiltag og støtteundervisning, Det har skulle dække mere end en fuldtidsstilling for støttende tiltag i forskellige klasser. Hertil kommer omkostningerne til fagstøtte, primært i dansk og matematik. Enhver kan regne ud, at der her er tale om et bragende underskud.

For mange skoler, betød et par år med lavere tilskud, at vi måtte sænke kvaliteten i vores undervisning ved at skære ned på personalet. Det ramte især de svageste elever. Og når man argumenterer med, at friskolerne blot kan køre med underskud og låne til driften, har man ikke har sat sig ind i lovgivning og regler, da undervisningsministeriet kan ikke acceptere, at en friskole kører med underskud. Allerede efter første år skal skolen kunne godtgøre, hvordan et fremtidigt overskud sikres. Gøres dette ikke tilfredsstillende, vil skolen blive sat under administration. Kan den fortsat ikke drives uden underskud, vil den blive tvangslukket.

Det vil samtidig være svært at låne til den almindelige vedligeholdelse. Og for mange små friskoler på landet vil det ikke være muligt at tage kreditforeningslån.

Det er noget sludder, når det fra politisk side fremføres, at det ikke vil have konsekvenser at sætte egenbetalingen op, da det stort set kun er det mest velstillede, der vælger en friskole. Mange friskoler har det som grundlæggende værdi at sikre mangfoldighed og evne til at kunne tiltrække elever fra alle samfundslag.

Med søskenderabatterne indregnet vil det betyde, at egenbetalingen pr. barn vil stige væsentligt mere end de par hundrede kroner, der er blevet nævnt i debatten. Jeg vil anslå, at familier med børn på vores skole vil skulle finde op til 11.000 kr. ekstra årligt. Det vil betyde, at de svageste familier bliver tvunget til at flytte deres børn til en folkeskole. Samtidig vil de økonomiske konsekvenser for skolen blive forstærket, da statstilskuddet følger skolens elevtal.

Der vil også være skoler, der vil forsøge at spare sig ud af krisen gennem afskedigelser. Det vil i høj grad gå ud over den støttende undervisning, hvilket vil ramme de svageste elever. Argumentet om, at de frie skoler ikke tager et socialt ansvar, bliver så en selvopfyldende profeti, der kan bruges som argument for yderligere besparelser på området.

Det seneste kludetæppeforslag fra Socialdemokratiet om, at skoler i visse områder eller skoler, der tager et socialt ansvar, skal friholdes fra en reduktion af tilskuddet, holder ikke. Det vil være administrativt tungt og vil ikke give de ca. 350 mio. kr., man mener kan overføres direkte til folkeskolerne. Der findes friskoler i alle kroge af landet, der tager et stort socialt ansvar. Det vil fortsat ramme skævt og vil føre til utryghed på de enkelte friskoler og dræbe tiltag, der kan forbedre undervisningen.

Vi har brug for gode skoler, folkeskoler som frie skoler. Desværre ligger folkeskolen som politikerne har redt - og jeg fuldstændig enig i, at folkeskolen skal styrkes. Det er meget naturligt, at når man har nedbrudt noget, skal det genopbygges, hvis det skal blive godt. Men at det skal ske på bekostning af de gode undervisningstilbud, friskolerne kan tilbyde, vil være ødelæggende. Forslaget med at ødelægge friskolernes økonomi må betragtes som ideologisk varm luft, der ikke vil give folkeskolen det løft den fortjener.

Derfor kære politikere - tænk over, om I ønsker at nedbryde den mere end 160 år gamle skoletradition med folkeskoler og frie skoler.

Annonce
Henrik Bjerre
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det gyldne millionsalg mangler i Randers FC

Gode spillerindkøb, bedre resultater og store spillersalg. Det var den tre-trins-raket, der skulle føre Randers FC ud af krisen, da klubbens bestyrelse for to år siden skrinlagde daværende direktør Michael Gravgaards drøm om at gøre den solide fodboldklub i Superligaens midterregion til en underholdningsmagnet. Randers FC skulle back to basic. Sørge for at vinde fodboldkampe nok til at undgå at rykke ud af Superligaen. To tredjedele af planen har været en succes. Der er kommet dygtige spillere ind i de seneste transfervinduer, og Randers FC har fået skabt et fodboldhold, som er stærkt nok til om få måneder at kvalificere sig til mesterskabsspillet i selskab med klubber som FC Midtjylland, Brøndby, FC København og AGF. Men der er en vigtig del af planen, som stadig mangler at blive opfyldt. Randers FC har de senere år ikke været i stand til at lave de markante spillersalg, som skaber grobund for en sund økonomi og videreudvikling af klubben. Anfører Nicolai Poulsen gik på en fri transfer til AGF, mens det dog lykkedes at hente et par millioner kroner på Jonas Bager i sommer, da U21-landsholdsspilleren blev solgt til en belgisk klub. Den største skuffelse er det dog, at det er glippet med et storsalg af Saba Lobjanidze, der er en af klubbens bedste spillere nogensinde. Sportsdirektør Søren Pedersen har igen og igen talt om stor interesse og konkrete bud på Saba Lobjanidze, men det er ikke mundet ud i andet, end at georgieren nu enten bliver solgt for pebernødder i dette transfervindue eller går frit til sommer. Det kan Randers FC ikke være tilfredse med. Agenternes og spillernes egne dagsordener spiller selvsagt også en rolle, men det er ikke godt, at der tegner sig et billede af, at Randers FC ikke for alvor profiterer af, at holdets profiler rejser videre mod nye mål. Næste store salgsobjekt ser ud til at være målmand Patrik Carlgren, og der er ingen tvivl om, at der efter Saba-sagaen er ekstra pres på for at få Carlgren solgt til en god pris. Men han har kontraktudløb i sommeren 2021, og derfor skal et salg ske senest til sommer, hvis Randers FC skal bryde den kedelige trend med at se spillere forsvinde for småkrummer.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];