Annonce
Debat

Undgå vanen og tænk det utænkelige ved præsidentbesøg

Sikkerhedsarbejdet under et præsidentbesøg

Nytorv i København var stedet, der gav de bedste billeder på tv. Så langt kameraerne rakte, var der stopfyldte med mennesker. Det så ud, som om der var hundredetusinde mennesker. Det virker stærkt, når tv-skærmen er fyldt med glade, jublende mennesker med Dannebrog og Stars and Stripes i hænderne.

Sådan fremstod det første besøg i Danmark af en amerikanske præsident, Bill Clinton, der fandt sted 12. juli 1997.

Jeg var lige blevet ansat i PET. Jeg ville være tæt på, og derfor stod jeg sammen med en observatør fra FBI - ikke særlige klogt - må jeg erkende i dag - som tilskuer midt på pladsen, samtidig med at jeg var en af de ansvarlige for en af de største sikkerhedsopgaver, som PET og dansk politi nogensinde havde haft ansvaret for.

Når en amerikansk præsident besøger Danmark, tænkes der på alt. Det utænkelige - når det drejer sig om det sikkerhedsmæssige. Det visuelle, når det drejer sig PR-værdien af et sådant besøg.

Nytorv, hvor en verdenskendt skikkelse som Søren Kierkegaard boede, og hvor H.C. Andersen spadserede -var som baggrund for en amerikansk præsident det ideelle sted for en tv-transmission til alverdens lande, ikke mindst USA.

Sikkerhedsmæssigt var det problematisk, f.eks. var der rige muligheder for en snigskytte og en selvmordsbomber; men presset af præsidentens stab var det et problem, som selvfølgelig skulle prioriteres. Checkpoints med metaldetektorer og politifolk i mængden, i lejligheder og på tagene omkring torvet blev løsningen.

Det blev en fest, som selv de velforberedte og velmobiliserede demonstranter ikke havde en jordisk chance for at ødelægge. I det fjerne hørtes et enkelt kanonslag, måske to, mere kunne det ikke blive til. Den folkelige opbakning til præsidentbesøget var så stærk, at den dannede en beskyttende mur omkring præsidenten. Det var den stærkeste modstandskraft, vi som ansvarlige kunne ønske os. Selv de kritiske Secret Service agenter sænkede solbrillerne, så os i øjnene og nikkede anerkendende.

Otte år efter - 5. til 6. juli 2005 - hvor krigen mod terroren rasede, fik Danmark besøg af en ny amerikansk præsident, George W, Bush. En præsident, der havde delt verden i ”dem og os” samt vist, at han mente det: Guantánamo, krigen i Irak og torturskandalen i Abu Ghraib talte deres tydelige sprog.

Det krævede ikke en intensiv efterretningsmæssig indsats og analyse for at fastlægge truslen til det højeste niveau. I maj forsøgte en georgisk mand at dræbe præsidenten under dennes besøg i Tbilisi med en håndgranat, der landede 50 til 100 meter fra præsidenten. Den detonerede heldigvis ikke.

Alt i alt var det ensbetydende med iværksættelse af en ultimativ politi- og sikkerhedsmæssig indsats til lands, til vands og i luften, og der blev brug for alle tilgængelige ressourcer i dansk politi og fra gode kræfter i Hjemmeværnet og Forsvaret.

Det kunne være fristende at tage de gamle, let støvede planer frem fra Clintons besøg og genbruge disse. Lokationer som Amalienborg, Christiansborg og Fredensborg kendte politiet og PET særdeles godt. Det gjorde vi ikke! For så ville vi være røget i den største fælde af alle i sikkerhedsarbejdet: Vanens magt. Selv de gamle grækere har mindet os om, at vi ikke kan bade i den samme flod to gange. Alt ændrer sig over tid. Så der skulle startes fra scratch, og sådan er det også i dag.

Alt skete i samarbejde med agenterne fra Secret Service. Ca. 14 dage før besøget ankom de med et ”forriderteam”. De etablerede et imponerende set-up. De ryddede et par etager på et hotel i det indre af København til oprettelsen af deres egen kommandocentral og kommunikationscenter. Det var dog intet imod det syn, der mødte os, da der umiddelbart op til besøget landede et transportfly med et stort antal særlige køretøjer indrettet til satellit kommunikation, elektronisk forsvar, blodbank og meget andet isenkram, og sidst; men ikke mindst, præsidentens pansrede 9 tons tunge køretøj ”The Beast”, tilligemed to af slagsen, den ene til at transportere præsidenten, og den anden til afledning.

Det er klart, at et sådant ”show of force” gør indtryk, og som Secret Service selvfølgelig også brugte til at forsøge at styre og sætte sig på planlægningen. Et var dog krystalklart fra dag 1, at det var dansk politi, der havde jurisdiktionen og styrede operationen. Det blev respekteret, da de oplevede det professionelle efterretnings- og sikkerhedsarbejde, der blev lagt for dagen. Det strakte sig fra dynamiske trusselsvurderinger over sikkerhedsgodkendelse af personer, alternative køreruter, de klassiske livvagtsfunktioner, bevogtningsopgaver, sweeping for sprængstoffer og til lukkede motorveje og kloakdæksler, for blot at nævne nogle af de synlige initiativer. Alt åbenbares ikke, når man taler om sikkerhed.

Intet blev overladt til tilfældighederne, selv et par ret uskyldige, men dog mistænkelig A-5 breve foran USA´s ambassade lukkede al trafik på gaden. Mere alvorligt var en dødstrussel mod præsidenten. Den var sendt fra Danmark direkte til Det hvide Hus og vakte en del furore hos Secret Service i en sådan grad, at man kunne frygte en afbrydning af besøget. Den lykkedes os at spore den til en lejlighed på Vesterbro og anholde personen, der kun var ude på at lave ”rav i gaden”.

Præsident George W. Bush, der havde fødselsdag under besøget, skulle puste de 59 lys ud på den store fødselsdagslagkage, der afrundede frokosten med dronning Margrethe på Fredensborg Slot. Til stor morskab og til tonerne af Congratulation illuderede han, at han var ved at dåne over opgaven.

Vi dånede ikke, men vi var glade og lettede, da Air Force One efter 16 timer og 33 minutter fløj ud af det danske luftrum. Dansk Politi og PET havde om nogen fortjent såvel lagkage som ”congratulation” for en fornem indsats.

Mine tidligere kolleger knokler i øjeblikket for, at succesen vil gentages 2. og 3 september ved det næste besøg af en amerikansk præsident. Og selvfølgelig vil den det. Det er næsten lige så sikkert, som at præsident Trump på vej tilbage over Atlanten vil tweete: ”They loved me!”

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Smuk som et stjerneskud

Sjældent har vi set vores skønne Randers smukkere end netop nu. Mens vi nærmer os årets mørkeste dag, er der lys overalt i vores by. Lysets by skinner i vintermørket og lyser op i en måned, der ellers er mørk og våd og kold. Julebelysningen i gågaderne i vores hyggelige, historiske middelaldermidtby skaber varm stemning i Slotsgade, Torvegade, Sct. Mortens Gade, Brødregade og Houmeden. Selv på Rådhustorvet synes lyset i vinduerne i byrådssalen at være varmt. Bevæger vi os væk fra midtbygaderne, fremstår også området omkring havnen og åen som et julehyggeligt åndehul. Julebelysningen på havnekontoret og parkeringshuset stråler om kap med belysning, granguirlander og juletræer på stibroen, Randersbro og den blå bro. Sparekassen spiller smukt med på Tronholmen - i lighed med den lysende hest i Søndergade. Lidt længere mod vest lyser regnskovens kupler grangrønt i vintermørket. Smuk som et stjerneskud skinner vores by smukkere end mange andre julebyer. Den side af Randers skal vi også huske at se og huske at glæde os over og huske at dele med andre. Danmarks smukkeste juleby fortjener at få besøg fra andre byer, og derfor skal vi huske at fortælle vidt og bredt om byen, der er vores, byen, vi elsker at være en aktiv del af og leve vores gode liv i. Også selv om der er sager i vores by, der i særklasse mangler julefred. Her i mediehuset glæder vi os hver morgen over det smukke syn, der møder os, når vi møder på vores nye arbejdsplads på øverste etage af SCS-Huset på Randers Havn. Overalt i synsfeltet er broer og bygninger klædt i julehyggelig belysning, der giver os en glad begyndelse på dagen. Vores morgenoplevelse i denne decembermåned vil vi gerne dele med vores læsere, og derfor byder vi tirsdag, onsdag og torsdag 90 læsere indenfor, 30 hver morgen. Vi serverer et rundstykke, en kop kaffe og verdens smukkeste juleudsigt, og vi giver en lille julegave. Abonnenter kan gratis løse billet på Avisfordele.dk. Se det hele lidt fra oven. Og se Randers fra den smukke side.

Annonce