Hvis man skal skrive et sammenfattende ord som overskrift på Hans Nielsens karriere som bibliotekar, så har det været ”udvikling.”
Da Hans Nielsen blev i 1979 færdiguddannet som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i Aalborg, var han en af de første dimittender fra denne uddannelse. Siden da har både faget, mens også biblioteket været gennem en rivende udvikling.
Hans Nielsen kom til Kulturhuset i Randers i første gang i 1979 som militærnægter. Han var uddannet bibliotekar, men arbejdsløsheden var meget høj på det tidspunkt.
- Arbejdsløsheden i faget var dengang på over 20 procent. Så man måtte tage, hvad der var. Om det var et tre-måneders vikariat i Tønder, så var man heldig. Jeg var heldig at få vikariater i den by, jeg boede i. Så jeg tog vikariater på Sygeplejeskolens bibliotek og på biblioteket på Paderup Gymnasium, fortæller Hans Nielsen.
Men snart skulle der melde sig lange vikariater på Randersegnens Biblioteker, som det hed dengang.
Eksperimenterende bogbusdrift
I 1980’erne var det især bogbusserne, Hans Nielsen arbejdede med. Han husker tydeligt et stort projekt, der gik ud på at lave fire tematiserede bogbusser. En musikbus, en ældrebus, en fabriksbus, der tog ud til områdets fabrikker i frokostpausen og en børnebus, der besøgte egnens institutioner.
- Det var meget håndholdt, vi dekorerede selv busserne, vi klippede vinyl, og klistrede på. Vi snedkererede og byggede, og det var skægt at arbejde med blandt andet forretningsmodeller for busserne, siger Hans Nielsen
Internet og teknologiformidling
I 90’erne blev Hans Nielsen leder af Kristrup Bibliotek, og i dette årti melder der sig en helt ny dimension af biblioteksvæsenet – og i Hans’ arbejdsliv.
I Kristrup blev der fra midten af 90’erne mulighed for at prøve at gå på internettet.
- Mange borgere fik deres første oplevelse med internettet på biblioteket. Vi reklamerede med, at man kunne komme ned og få oprettet sin egen mailadresse. Men i første omgang var det kun om mandagen efter kl. 14.30, fordi internettet gik via telefonlinjen, fortæller Hans Nielsen.
Med internettet kom også nogle helt nye arbejdsopgaver for Hans og kollegaerne på biblioteket.
- Vi skulle finde ud af teknikken, og samtidigt legitimere, at det var noget, vi brugte tid på. At det var bibliotekets opgave var ikke nogen selvfølge. Men vi så det som en del af det at være et veluddannet og vidende menneske, at man er selvhjulpen med informationsteknologier, fortæller Hans Nielsen.
- Jeg mener selv, at vi var en lille dråbe i det bægre, der har gjort Danmark til et land i verden, der har den højeste grad af digitalisering, siger Hans Nielsen.
Hans NielsenJeg mener selv, at vi var en lille dråbe i det bægre, der har gjort Danmark til et land i verden, der har den højeste grad af digitalisering
Et smut i Hammel, og i resten af verden
I 2000 rykkede Hans Nielsen for første gang i sit arbejdsliv ud af Randers. I Hammel fik han en stilling som kulturhus- og biblioteksleder i Hammels Kulturhus InSide. Men efter nogle sjove og meget travle år fik Hans Nielsen mulighed for at lave en karriere 2.0 hos Randers Bibliotek. Denne gang som udviklings- og souschef.
Og herfra åbnede der sig en mere international dimension i arbejdslivet. For nu handlede det om samarbejder bibliotekerne i mellem – herhjemme og i udlandet.
- Det var dødspændende. Der var meget udviklingsarbejde drevet gennem projekter. Jeg var involveret mellem 40 og 50 projekter, støttet af eksterne midler fra Slots- og kulturstyrelsen og EU, fortæller Hans Nielsen.
Mange af projekterne fra dengang er mundet ud i, at der i dag eksisterer digitale tjenester som eReolen, Filmstriben og et samarbejde om et fælles hjemmesidesystem.
Fra manuel håndtering til selvbetjening.
Hans er ikke i tvivl om, hvad der har ændret sig mest i sin tid i faget.
- Det er digitaliseringen. Alt var jo analogt i starten af 80’erne. Vi havde ikke IT af nogen slags. Det at styre udlånet var jo meget mandskabskrævende, fortæller Hans Nielsen
Som bibliotekslåner i dag er man efterhånden vandt til at alt er registreret digitalt. Men Hans husker tydeligt den tid, hvor man ikke havde computeren til at hjælpe med dokumentation.
- Vi tog et foto af hvert udlån, så man kunne finde frem til de bøger, der ikke blev afleveret. Billederne blev gemt på filmruller. Det var enormt gennemtænkt, og det var regler som staten udstak, siger Hans Nielsen.
Det betød også at bøgerne var gennem mange hænder, og at der var langt færre reserveringer end i dag.
- En eftermiddag kunne der være 6-8 hk’ere på vagt i skranken, som stod der, hvor sorteringsapparatet står i dag. Der stod tre stykker i front, nogle stod og sorterede, og tjekkede reserveringer. Det krævede hele tiden mennesker. I dag ordner låneren alt dette selv, fortæller Hans.
Hans Nielsen går på pension i marts 2022, og han efterlader et moderne folkebibliotek med hans aftryk flere steder.
Hans Nielsen ser frem til at tilbringe de første par måneder i Italien og så tilbringe sommeren i sommerhuset i Blokhus. Derudover skal tiden gå med at se børn og børnebørn og deltage i kulturlivet i Randers og omegn.