Annonce
Randers

Har du opdaget, at Naturcenteret har skruet helt op i år? Coronapenge bliver til ild, insekter og istid

Vitus Bondo Medhus på ti år var sammen med sine to søstre på jagt efter insekter i fårenes vandhul. Ligesom en hel del andre af torsdagens besøgende var børnene inviteret forbi af bedsteforældrene. Foto: Annelene Petersen
Man får meget for pengene på Randers Naturcenter i år. Især fordi det koster gratis. Til gengæld har sommerpenge fra staten sat fut under aktivitetsniveauet.
Annonce

Randers: Det første, som rammer dig, er duften. Den meget specifikke duft af snobrødsdej bagt over bål. Og så er der lyden. Lyden er næsten en ikke-lyd. En susen af vinden i træerne og et fravær af larm.

Det mærkelige ved fraværet af larm er, at det ikke skyldes fravær af børn. Randers Naturcenter har måske ikke besøg af hundredvis af børn denne torsdag i uge 27. Men der er flere end få.

Ikke en eneste af dem løber rundt og råber eller skændes med en søskende. Tværtimod. Centret flyder over med fordybede børn i alle aldre, selvom ingen har deres elektroniske dingenoter fremme.

Annonce

Med kort varsel

De seneste år har naturcenteret haft aktiviteter i sommerferien. Nemme selvkørende aktiviteter og åbent for besøg af stedets dyr og udstillinger. Men få uger inden skolerne gik på ferie, sendte staten 185 millioner kroner mod Randers til ferieaktiviter for børn i skolealderen.

En del af de penge ramte med kort varsel Randers Naturcenter, som skulle genopfinde sit sommerprogram.

Med hænderne fyldt af skum står bedsteforældrene Joan og Steen Kristensen sammen med deres to børnebørn, Agnes Kristensen på syv år og Knud Kristensen på tre. Kun Knud er skumfri. Bag skummet gemmer sig en filtbold af uld.

- Min skal blive til en kanin, fortæller Agnes.

Joan og Steen Kristensen har taget børnebørnene med herned, mens forældrene har travlt med at flytte til byen. Hun havde godt opdaget, at der var kommet lidt ekstra på programmet.

- Der er fantastisk herude. Vi kan godt finde på at gå herned bare for at hilse på gederne, fortæller hun.

Annonce

Et istidslandskab

Både uldfiltning og forskellig kreativitet med træ er nyt til sommerprogrammet. Det er Anders Bloksgaard Rathe til gengæld ikke. Han er naturvejleder og projektansvarlig for Tidsrejsen, og han er netop i gang med at fortælle Ingeborg på 10 år og Esther på 6 år om den smeltende isskorpee, som for 13.000 år siden formede det Jylland, vi kender i dag.

- Nu skal I sige, det er rigtig spændende, siger han til Ingeborg, som koncentreret kigger ned bakken, hvor en vandstrøm former gruset.

Ingeborg på 10 år følger rigtig godt med, mens naturvejleder og projektleder på Tidsrejsen, Anders Bloksgaard Rathe fortæller, hvordan vand formede det Jylland, vi kender i dag. Foto: Annelene Petersen

Han lægger en stor sten ned og strømmen ændrer sig.

- Både børn i børnehaven og i indskoling bliver meget fascinerede af den kraft, der er i vand, fortæller han.

Torben og Inge Madsen har taget de to børnebørn med til Naturcenteret, som i dag er fyldt godt op med bedsteforældre.

Annonce

Bedsteforældretræf

Anne Marie Juhl er også en af dem. Hun er sammen med Valde på to år i gang med at flække brænde. De små arme har dog svært ved at få helt kraft nok på hammeren, og han mister hurtigt interessen.

- Vi var her også i efterårsferien sidste år, fortæller bedstemoren.

Valde på to år var meget optaget af hamrene, som skulle bruges til at flække brande med. Det kneb lidt med styrken og udholdenheden. Så måtte bedstemor træde til. Foto: Annelene Petersen

Lea , Vitus og Elin Bondo Medhus er på ferie fra Vejle hos bedsteforældrene i Randers. De tre børn på 13, 10 og 7 år har fået udleveret det helt store insektfangerkit og gået ned til vandhullet i fåreindhegningen for at finde insekterne fra den udleverede planche.

Vitus springer til bedstemors bekymring ud på en sten og undgår med nød og næppe at falde i vandet på sin jagt efter den bedste fiskeplads. Lea er egentlig mere interesseret i kaniner og høns, men gør alligevel en ihærdig indsats.

Annonce

Almindelig sæsonstart

Oppe ved bålhytten, står Per Jespersen, som er naturcentermedarbejder. Der er ikke travlt, så han er ved at bage årets spiselige indslag til sig selv. En kanelsnegl på pande over bål.


Det er tit bedsteforældre og børnebørn, som kommer de første uger.

Per Jespersen, naturcentermedarbejder


- Det er tit bedsteforældre og børnebørn, som kommer de første uger, konstaterer han og tænker dermed, at årets sæson ligner de tidligere indtil videre.

Naturcentermedarbejder Per Jespersen udnyttede en pause i bålhytten til at bage en hjerteformet kanelsnegl til sig selv.  - Varmen og sukkeret får overfladen til at karamelisere, fortalte han. Foto: Annelene Petersen

Naturcenterleder Helle Marie Taastrøm tror, at lidt blidere vejr kan hjælpe på fremmødet. Og så skal folk også lige have lidt tid til at finde ud af, at der er meget mere på programmet end normalt.

- Vi ved jo ikke, hvordan denne sommer bliver. Tager alle fra Randers væk, eller skal de bare lige have øjnene op for mulighederne?, spørger hun retorisk.

Annonce

En flad kanelsnegl

Ude på Naturcentret har Knud og bedstemor bevæget sig over til kanelsnegleområdet. Men Knud er ikke meget for at få hænderne ned i dejen, så bedstemor laver det meste.

- Den skal være endnu mere flad, for den hæver, når den kommer på panden, forklarer Per Jespersen.

Der er plads til mange flere gæster på Randers Naturcenter. Centerleder Helle Marie Taastrum tænker, at de dukker op, når nyheden spreder sig. Foto: Annelene Petersen

Rundt ved de mange bænkesæt er familierne begyndt at finde madpakkerne frem. En bedstefar spiller kryds-og-bolle med sit barnebarn og en mor hjælper sine børn med at finde sten, der passer til billederne.

En sky glider for solen og en lidt kølig vind kalder på de lange ærmer, før solen igen kaster sit lys ud over den fredelige forsamling.

Vitus Bondo Medhus på ti år var sammen med sine to søstre på jagt efter insekter i fårenes vandhul. Ligesom en hel del andre af torsdagens besøgende var børnene inviteret forbi af bedsteforældrene. Foto: Annelene Petersen

- Ja, der er et bål, men nu skal vi altså hjem, siger en far, der bærer sin lille søn forbi den velduftende kanelsnegl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce