Annonce
Livsstil

Har været 25 år undervejs: Oplysningstiden blomstrer i Sanderumgaards romantiske have

Sanderumgaard har været i familien Vinds eje siden 1829, hvor Erik Vinds tipoldefar overtog den efter Johan Bülow, der var gået bort året før. Foto: Susanne Vind
Siden midten af 1990’erne har Erik og Susanne Vind arbejdet på at få omdannet Sanderumgaards have, så den ser ud nogenlunde, som den gjorde, da den driftige adelsmand Johan Bülow anlagde den i engelsk landskabshavestil for mere end 200 år siden. Sanderumgaards romantiske have blev indviet i 2010 og er nu i mål. Næste skridt er at få kædet havens historie sammen med Sanderumgaards grøntsagsproduktion, der i øvrigt også er et levn fra Johan Bülows tid, hvor herregården var selvforsynende.

Underlaget på de snoede stier knitrer under skoene. Bladene er lysegrønne og let fugtige efter det regnskyl, der lige er forbi. Alt det, der endnu ikke er sprunget ud, gør det i løbet af ganske få dage. Der er en stemning af forventningsfuldhed i haven.

Sanderumgaards romantiske have er kulminationen på mange års hårdt arbejde. De første planer blev lagt i midten af 1990’erne, og i 2010 blev Den Romantiske Have indviet. De seneste 10 år er gået med at ændre og tilpasse haven efterhånden som planter, blomster og træer er vokset op, så haven nu står nogenlunde som den gjorde i begyndelsen af 1800-tallet, da den var ejet af Johan Bülow og hans hustru, Else Marie Hoppe. De overtog Sanderumgaard i 1792 og boede der frem til Bülows død i 1828.

- Jeg har hele tiden vidst, at der ville være et potentiale, men det er vanvittigt dyrt at gå i gang med at genoprette en have. Så det var takket være Susanne, der kommer fra Egeskov og har set, hvordan man kan omdanne en have, at vi fandt en måde, så det kunne lade sig gøre, fortæller Erik Vind, der er født og opvokset på Sanderumgaard ved Davinde syd for Odense.

Annonce

Efter en årrække i København flyttede han og hustruen Susanne Vind, der er født på Egeskov Slot, ind på Sanderumgaard i midten af 1990’erne.

Haven er en af Danmarks resterende fem store landskabshaver, der er anlagt efter engelsk forbillede. Johan Bülow var også med til at anlægge Marienlyst Have ved Helsingør og var blandt andet inspireret af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt, der står bag Mindelunden i Jægerspris.

Dagbøger i stilehæfter

Erik og Susanne Vind har taget udgangspunkt i Johan Bülows meget detaljerede dagbogsoptegnelser i deres genopretning af herregårdshaven.

- Hans dagbøger var stilehæfter, og der var et stilehæfte for hvert år. Dem har vi efterhånden møjsommeligt fået transskriberet, så man kan læse det. Han slutter hvert stilehæfte af med at skrive, hvad han har plantet det år. Vi ved nøjagtigt, hvad han har plantet, og 80 procent af planterne har vi plantet igen, fortæller Erik Vind, imens han viser rundt i haven, der er åben for offentligheden.

Det er tidligt på dagen, så vi er alene i haven, men Sanderumgaard har inden for de sidste par år oplevet en markant stigning i antallet af gæster. Nu er det ikke længere kun dem, Erik Vind betegner som ”havenørder”, der besøger Den Romantiske Have. Han har lagt mærke til, at der også kommer mange unge familier, der ikke nødvendigvis er havekyndige, men trænger til lys og luft.

Johan Bülow var ikke bange for selv at tage fat, og han var ofte portrætteret med en spade under armen. Maleri fra Sanderumgaards samling

- Gæsterne kommer med ønsket om ro og mere tid til eftertænksomhed, siger han og tilføjer, måske en smule farvet, at:

- Det er en have, man bliver forelsket i.

Johan Bülow efterlod sig mange kort over haven, så det har været nemt for Erik og Susanne Vind at få en fornemmelse af, hvordan den har set ud for 200 år siden. Den nuværende have er dog ikke en en-til-en-kopi af Bülows have, men en fortolkning.

- Dengang var der flere store sletter. Vi har også sletter, men også løvskov og det, vi kalder ”Everglades på Sanderumgaard”. Det er faktisk en ellesump, som er helt fantastisk på sin egen vis, fortæller Erik Vind og tilføjer, at stisystemerne er de samme som på Bülows tid.

Johan Bülows detaljerede dagbøger er blevet transskriberet, så de er nemmere at læse med nutidens øjne. Foto: Sanderumgaard

- Vi har gjort os umage med, at man ikke går på de samme snoede stier ud og ind. Du kan gå rundt i haven uden at gå på den samme sti to gange. Når du kommer rundt om et hjørne, skal du blive overrasket og tænke ”hold da op”. Og de, der kommer mod dig, skal ikke kunne se dig lige med det samme, forklarer Erik Vind.

Annonce

Fyret fra hoffet

Johan Bülow blev født som adelsmand i Nyborg, men han var ikke særligt velhavende. Det blev han til gengæld, da han giftede sig med Else Marie Hoppe. Han var gennem 20 år kammertjener for Frederik 6., men blev fyret fra hoffet, fordi Frederik 6., der på det tidspunkt var kronprins, blev træt af hans formanende væremåde.

Da Bülow kom til Sanderumgaard i 1792, gik han straks i gang med at anlægge haven på den tidligere kvæggård. I samme periode blev stavnsbåndet ophævet, og Bülow, der ejede hele Davinde, sørgede for at dele gårdene ud mellem landsbyens beboere. Bülow betalte for det hele. Det var også ham, der finansierede flere af de nye museer, der blev åbnet i perioden omkring oplysningstiden. Blandt andet Fyns første museum, der lå i Odense.

De hvide robåde bliver malet og vedligeholdt, men kommer aldrig ud at sejle. De tjener udelukkende det formål at understrege stemningen. Foto: Susanne Vind

- Meget af hans virksomhed skyldtes, at han blev fyret fra hoffet. Og det har sikkert drevet ham, at det ikke var det, han skulle huskes for, så alt det, han i øvrigt har lavet, er blevet dokumenteret. Jo mere, du leder efter ham, jo mere finder du om ham. Det er i hele landet og også i udlandet. Jeg synes ikke, jeg har oplevet andre fra den tid, der har så internationalt et udsyn, siger Erik Vind.

Susanne Vind er født på Egeskov Slot og Erik Vind er født på Sanderumgaard. Sammen har de to døtre og en søn. Arkivfoto: Robert Wengler

Sanderumgaards have var på Bülows tid mødested for kunstnere, der kom og boede der i flere uger ad gangen. De tegnede, malede, skrev og underholdt hinanden i de 14 havepavilloner om aftenen. I dag er der to af pavillonerne tilbage, Sommerlyst og Tankefuld.

- Han brugte alle sine penge på at få mennesker, der havde talent, frem i lyset. Han sørgede blandt andet for at få Thorvaldsen, Grundtvig og Eckersberg i vej.

Johan Bülow synes næsten for god til at være sand, men Erik Vind har endnu ikke fundet noget, der kan skygge for hans eftermæle.

- Jeg prøver at finde hans brist, fordi han var så fantastisk og fremsynet. Han var en ægte oplysningsmand. Jo mere, du lærer, og jo dygtigere, du bliver, jo bedre menneske bliver du, var hans filosofi.

- Jeg føler mig ekstremt privilegeret over at få lov at bo samme sted, som jeg er vokset op, siger Erik Vind, der flyttede tilbage til Sanderumgaard i midten af 1990’erne efter en årrække i København. Foto: Susanne Vind
Annonce

Erfaringer fra Egeskov

Susanne Vind er lillesøster til greve Michael Ahlefeldt på Egeskov Slot, og det var hendes bedsteforældre, der anlagde den have, slotsparken er så kendt for. Susanne Vinds far gjorde Egeskov til en turistattraktion, der hvert år tiltrækker danske og udenlandske turister i tusindvis.

Selv om Erik og Susanne Vind har brugt mange af Egeskovs erfaringer, har de valgt at gå i en lidt anden retning med deres romantiske have.

Havepavillonen Sommerlyst findes stadig i Sanderumgaards have. Det samme gør den dystre Tankefuld. Maleri fra Sanderumgaards samling

- Egeskov har noget for enhver smag og til hele familien. Her er der alene tale om en have, og dermed er der nørdet helt ned i detaljen. Min svigerfar, der skabte turismen på Egeskov, var meget betænkelig ved vores projekt, for der er ikke meget økonomi i det. Men målet er, at haven kunne nå et niveau, hvor det løber rundt. Der er vi nu, og det er vi superstolte af, siger Erik Vind.

Der er diskrete infotavler placeret rundtomkring i haven, men vil man have mere at vide, kan man læse det på Sanderumgaards hjemmeside efterfølgende. Det er helt bevidst, at parret ikke har fået udviklet en app, man kan gå rundt med på sin mobiltelefon, for målet er, at man skal være til stede og opleve haven.

Erik og Susanne Vind har arvet de fire skulpturer fra den franske ambassade, der ligger på Kongens Nytorv i København. Foto: Susanne Vind

- Det er en meget snæver form for turisme. Til gengæld får du leveret varen. Det er ikke et sted, børn er glade for. Da jeg selv var barn, var det eneste, jeg ville, at svømme i kanalerne. Det kan man ikke i dag. Det er en afvejning, for hvis man laver noget for børn, gør man noget mod andre, der gerne vil have eftertænksomhed og fordybelse, forklarer Erik Vind.

Sanderumgaards have er en af Danmarks fem resterende landskabshaver anlagt i engelsk stil. Foto: Susanne Vind
Annonce

Samme grøntsager som Bülow

Johan Bülow var så driftig, at han, ved siden af alle sine andre projekter, også formåede at gøre Sanderumgaard selvforsynende. Dagbogsoptegnelserne viser, at han blandt andet dyrkede kartofler, som var en relativt ny fødevare på det tidspunkt, asparges, bær, meloner og nødder.

Johan Bülow

Blev født i Nyborg i 1751 og døde på Sanderumgaard i 1828.

Han er uddannet fra Sorø Akademi og gjorde karriere i militæret, inden han blev kammertjener for Frederik 6., der på det tidspunkt var kronprins.

Han var ved hoffet i 20 år, indtil han faldt i unåde hos Frederik 6., der afskedigede ham. De forsonedes nogle år senere, og Bülow fik tildelt Elefantordnen, men han vendte aldrig tilbage til hoffet.

Johan Bülow var nogle år før sin afskedigelse blevet gift med den velhavende Else Marie Hoppe, og sammen overtog de Sanderumgaard i 1792.

Johan Bülow førte detaljerede dagbøger og brevvekslinger, som bidrager som vigtigt kildemateriale fra perioden. Han donerede også mange penge til datidens museer, videnskabsmænd og kunstnere.

- Vi ved fra Bülows dagbøger og kort, at alle marker blev dyrket. Vi har blandt andet en gammel fjordbund, der gik ud til Munkebo. Den har en jordsammensætning, der er god til grøntsager. Vi begyndte at dyrke kartofler for nogle år siden, og nu er vi så også startet op med asparges. Jeg ved ikke nøjagtigt, hvor Bülow har dyrket grøntsagerne, men i og med, at han har valgt de her produkter, er det, fordi han har haft styr på det, forklarer Erik Vind, hvis primære beskæftigelse nu er landmand med kartofler og asparges som hovedfokus.

De grønne og violette asparges står flot på række og er klar til at blive høstet ved håndkraft. De hvide gemmer sig under dugen, men lader man en hånd glide hen over plastikken, kan man lige akkurat fornemme de små toppe bryde jordoverfladen. Kartoflerne skal være en lille smule større, før de kan høstes, for Sanderumgaard dyrker dem på friland, det vil sige uden dug, og derfor har de meldt sig ud af kapløbet om at være først med nye, danske kartofler.


Han brugte alle sine penge på at få mennesker, der havde talent, frem i lyset. Han sørgede blandt andet for at få Thorvaldsen, Grundtvig og Eckersberg i vej.

Erik Vind


Gæster, der besøger Den Romantiske Have lægger sandsynligvis ikke mærke til grøntsagsmarkerne, når de ankommer til Sanderumgaard, og de kunder, der køber Erik Vinds kartofler i Rema-butikkerne, er ikke nødvendigvis dem, der besøger haven.

- Hvordan får man kædet grøntsager sammen med en have? Det kan man ikke. Det er to forskellige publikummer. Men vi prøver på emballagen på vores kartofler at fortælle om den omhyggelighed, der ligger bag, for der er et af de adjektiver, der går igen begge steder.

Ønsket om at tilbageføre haven har eksisteret siden begyndelsen af 1970’erne, men det er en bekostelig affære og et stort arbejde. I midten af 1990’erne gik Erik og Susanne Vind i gang, og i 2010 kunne de indvie den romantiske have. Foto: Susanne Vind

Erik Vind er derfor ved at finde ud af, hvordan haven og grøntsagsproduktionen kan få gavn af hinanden. Idéen er at bruge historien om Bülow i markedsføringen af Sanderumgaards grøntsager.

- Havens historie kan virkelig skubbe bag på produkterne, vurderer han.

Annonce

Historien skal fortælles

Da Johan Bülow døde i 1828, købte Erik Vinds tipoldefar, Christian Andreas Vind, Sanderumgaard, og siden har herregården været i familien Vinds eje. Det er familiens fortjeneste, at Bülows mange dagbøger, kort og de malerier, han fik malet af haven, stadig er velbevaret.

Tidligere var Sanderumgaards have en vandhave, men flere af kanalerne er blevet gravet op. Foto: Susanne Vind

Erik og Susanne Vind har valgt at bevare en stor del af stedets historie og samtidig formidle den til havens gæster. Selv om det langt hen ad vejen er drevet af personlig interesse, føler Erik Vind også en form for forpligtelse:

- Hvis man har mulighed for det, skal man gøre det, men der er forskellige måder at gøre det på. Vi har nu overdraget ejendommen til vores søn, og hvis han ikke vil fortsætte haven på denne måde, er det fuldstændig op til ham, siger Erik Vind.

Sanderumgaard

Ligger i Davinde i den sydlige del af Odense Kommune.

Herregården har været i familien Vinds eje siden 1829, da Erik Vinds tipoldefar overtog den efter Johan Bülow, der var gået bort året før.

Erik Vind er gift med Susanne Vind, der er født på Egeskov Slot. Sammen har de to døtre og en søn.

Sanderumgaard driver landbrug og dyrker blandt andet kartofler og asparges.

Fra 2004 til 2010 blev Sanderumgaards romantiske have restaureret, så den nu ligner den engelske landskabshave, Johan Bülow anlagde, da han overtog herregården i 1792. Projektet er støttet af flere fonde, blandt andet Realdania.

Den Romantiske Have bliver vedligeholdt med hjælp fra de mange frivillige i ”Havens Venner”.

Havepavillonen Marieshvile, som den så ud på Johan Bülows tid. Den er opkaldt efter hans hustru, Else Marie Hoppe. I dag er den genopført i en nyfortolket udgave. Maleri fra Sanderumgaards samling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Husker du 'Lunte' Leif? Sådan endte en lasket seriespiller fra Fjordbakken med at blive et rekordsalg fra Freja til Brøndby

Annonce