Annonce
Danmark

Helikopteren populær hos patienterne

Patienterne er yders tilfredse med akutlæge-helikopterne, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: John Randeris
100 procent af alle patienter, der blev fragtet i akutlæge-helikoptere er tilfreds med indsatsen. Det fremgår af ny undersøglese, der offentliggøres onsdag.

Assistancern fra akutlægehelikoptere er kommet for at blive, hvis det står til de patienter, der har reddet livet efter en tur i i helikopteren.

En undersøgelse blandt 642 patienter, der var i så kritisk tilstand, at der skulle indsættes lægehelikopter for at få dem hurtigt frem, viser den maksimalt opnåelige tilfredshedsgrad: 100 procent.

93 procent svarede "meget godt," resten svarede "godt" på spørgsmålet om deres samlede indtryk af af helikopterindsatsen. Det fremgår af den landsdækkende undersøgelse, som er gennemført forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland, og som offentliggøres i dag onsdag 19. juni.

Det er især patienter med hjerte-/karsygdom, neurologisk sygdom og tilskadekomne med traumer, der er blevet fragtet til behandling med en helikopter.

Også i 2015 blev der foretaget en lignende undersøgelse på et tidspunkt, da helikoptertjenesten kun var et år gammel. Også dengang var der stor tilfredshed, men i den nye undersøgelse viser patientudsagnene, at der er sket fremgang, hvad angår helikopterlægens dialog med patienterne. Lægerne vurderes i dag til at bruge et sprog, som patienterne rent faktisk forstår, og så de ved, hvad der sker under flyveturen.

Ifølge Troels Martin Hansen, ledende overlæge for akutlægehelikopterne, er det en direkte følge af de budskaber, man fik i forbindelse med undersøgelsen for fire år siden.

- Efter sidste undersøgelse valgte vi at fokusere på, hvordan vi kan blive bedre til at forberede patienten på, hvad der skal ske under flyvningen og hvordan helikopterlægen og det øvrige mandskab kommunikerer bedst muligt med patient og pårørende i de kritiske situationer, siger Troels Martin Hansen i en pressemeddelse i forbindelse med offentliggørelsen af den nye rapport.

Annonce

Akuthelikopter

Tre akutlægehelikoptere har i 2018 fløjet i alt 3989 missioner.

Det er især kritisk syge og tilskadekomne i landets yderområder, blandt andet ikommunerne i det vestlige Jylland, øerne og de syd- og vestlige kommuner på Sjælland, der fragtes med helikopter.

Akutlægehelikopterne opererer på tværs i landet og drives af regionerne.

De tre helikoptere, som var aktive i 2018, har baser i Skive, Ringsted og Billund.

Ordningen er udvideet med en fjerde helikopter fra januar 2019, som har base i Aalborg Lufthavn, indtil en base ved Saltum i Jammerbugt Kommune er klar i 2020.

Kilde: Akutlægehelikopterens Årsrapport 2018.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Annonce