Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Den store guide til bål i haven

Bålplads i haven er højt på ønskelisten hos mange børnefamilier. Begrundelsen er, at det er så hyggelig en aktivitet som børn og voksne kan være fælles om. Det er ikke kun at brænde bål af, men også at tilberede mad over bål og spise sammen udenfor. Foto: Helle Troelsen
At lave mad over bål er ved at blive ret populært - især blandt børnefamilier. Det er næsten hver gang, jeg er på besøg i en have for at hjælpe en familie med en haveplan, at etablering af en bålplads er højt på ønskelisten.
Annonce

Når jeg spørger til, hvorfor man prioriterer en bålplads så højt, er svaret næsten entydigt. Det er, fordi det er så hyggelig en aktivitet, som børn og voksne kan være fælles om. Det er ikke kun at brænde af, men også at tilberede mad over bål og spise sammen udenfor.

De klassiske pølser på pind, snobrød og skumfiduser mellem kiks er stadig et hit. Men man kan også udvide repertoiret med lækre, sunde og nærende retter lavet af urter fra haven. Det er lige netop det, som denne artikel handler om.

Roser

16. april har Hendes Majestæt Dronning Margrethe fødselsdag.

I haverne er det derfor også skæringsdatoen for, hvornår vi kan beskære roser og de mere sarte buske, der vokser i haverne. Det er for eksempel sommerfuglebusk, mamelukærmebusk og forsytia.

Når vi kommer på den anden side af 16. april, er sandsynligheden for, at vi får meget kolde frostnætter reduceret. Selvom for eksempel roserne skyder med nye skud efter beskæringen, vil de nok ikke tage skade af en mild gang frost.

Så frem med beskærersaksen og brug de sidste par dage i påsken til at gøre haven klar til en ny vækstsæson.

Annonce

Kontakt med naturen

Jeg kontaktede min bål-guru, Pernille Hoffmann Køppen, der er forfatter til bogen ”Mad over bål”, for at finde inspiration til nye opskrifter på retter, der kan konkurrere med snobrød og pølser. Lige nu er der i min have masser af brændenælder på vej op med spæde skud sprængfyldt med vitaminer. Skovbedet er snart helt indtaget af ramsløg, og det må da kunne bruges i mad over bål.

Jeg spurgte Pernille, om hun havde nye opskrifter på bedding, som jeg kan følge, når jeg her i påsken vil sætte fut i bålfadet og lave nogle lækre retter af havens ”ukrudt”.

Pernille bor selv naturskønt med sin familie ved skov og eng. Da jeg ringer til hende, falder vi i en dyb snak om alt det, der lige nu pibler op af jorden.

- Jeg ved ikke, hvordan du har det, siger Pernille, men jeg går og glæder mig helt afsindigt til igen at kunne plukke fra træer og buske og trække friske, gode sager op af jorden. Den grønne sæson er knap nok begyndt, og der er så meget at vente på og glæde sig til. Men brændenælderne har fået fart på her hos mig, og også ramsløgene. I skoven er der skovsyre, så dem vil jeg senere hen bruge sammen med rimmet laks. Det tror jeg kunne være en lækker kombination.

Snakken gik også på, om skvalderkålene er store nok nu til, at man kan spise sig mætte i dem?

Pernille gik rundt i hegn og krat hjemme hos sig selv i Midtjylland, hvor hun vidste, at skvalderkålen vokser. Samtidig gik jeg rundt her på Tåsinge, hvor klimaet er lidt lunere, og ledte forgæves efter saftige skud af skvalderkål. Vi kunne begge konstatere, at de kun lige er ved at komme op, så det må vente til senere på foråret med at begynde at høste dem til mad.

- Lige nu kan vi glæde os over brændenælderne, men om lidt bander vi over dem, konstaterer Pernille.

Og det samme gælder, når vi kan begynde at høste af skvalderkål, kunne vi blive enige om.

- Der er noget utrolig livsbekræftende ved at gå med snuden i jorden og lede efter spiselige urter. Det er som at komme tættere på naturen og drage sine egne erfaringer ved at smage på det, der kommer op, fortsætter Pernille.

- Forleden fik jeg øje på de små mælkebøtteblade og smagte på dem. De var ikke så bitre endnu, så jeg plukkede en hel håndfuld og lavede mælkebøttesnaps af dem til påskefrokosten. Da jeg lige før ledte efter skvalderkål, opdagede jeg, at rølliken og høstanemonerne er langt fremme.

Jeg kunne supplere med, at hos mig står de små vorterod næsten i blomst, og inden vi ser os om, så er de visnet bort, og andet tager over.

Vi kunne blive enige om, at vi gennem de seneste 100 år er kommet så langt væk fra kontakten med naturen, at vi glemmer at bemærke de små ting, der minder os om det cykliske i årets gang.

Annonce

Noget ur-agtigt over at hente urter til bål

Pernille nyder her i foråret at tage kurven under armen med sine børn ved sin side og gå ud og finde råvarerne i naturen og kombinere det med mad over bål.

- Det er helt ur-agtigt, og så bliver jeg også lidt mere selvsikker fra gang til gang, når jeg efterhånden kan genkende planterne og kende dem fra hinanden, og jeg ved med sikkerhed, hvilke jeg trygt og roligt kan putte i retterne og servere for mine børn.

Pernille lader sig i øvrigt altid inspirere af det, der er aktuelt for årstiden, om det er urter og spiselige planter, hun kan finde i naturen omkring hjemmet, eller om det er årstidens grøntsager, hun kan skaffe hos grønthandleren eller i supermarkeder.

Det er værd at følge Pernilles påhitsomhed angående mad over bål med opskrifter, som hun gavmildt deler ud af på sin hjemmeside: www.backyardstories.dk.

Her kan man også læse, at man ikke behøver den helt store udstyrspakke, hvad angår specialfremstillede riste, gryder, potter og pander. Man kan finde meget af det på loppemarkeder eller bruge det, man i forvejen har i køkkenet.

Mon der senere på foråret kommer en lækker opskrift med skvalderkål?

Reglerne for mindre bål

Bålet placeres mindst 10 meter fra bygninger. Hvis det er bygninger med stråtag, skal bålet placeres 15 meter væk.

Bålet skal placeres mindst 15 meter væk fra letantændelig vegetation, dvs. nåletræer, lyngklædte arealer, enge eller marker med tør vegetation m.v.

Der må ikke være letantændelige, brandfarlige stoffer og væsker inden for 15 meters afstand fra bålet.

Brug aldrig benzin eller sprit til at tænde op med.

Underlaget skal være brandsikkert, eksempelvis sten, grus og fliser.

Man skal være opmærksom på vind. Er der en vindhastighed mellem 5,5 og 10,8 m/s skal afstandene fordobles i vindretningen, da gløderne vil flyve længere med fare for at antænde. 

Er vindhastigheden på over 10,8 m/s, er det helt forbudt at tænde bål.

Er bålet - eller bål i bålfad - mindre end 80 centimeter i diameter, kan man godt placere det tættere på bygninger end de 10 meter, dog ikke hvis bygningen har stråtag.

Det er en god idé at have vand i nærheden af bålet, så man kan slukke eventuelle gløder, der antænder tørt græs eller lignende. Man skal også huske at slukke bålet efter sig, så det ikke blusser op igen, når det forlades.

Brug altid rent og tørt brænde, ikke vådt træ eller haveaffald, der giver kraftig røg. I byzoner og i sommerhusområder er det i øvrigt forbudt at afbrænde haveaffald. Brug ikke træ med malingrester eller trykimprægneret træ. Det giver giftigt og miljøskadelig røg og aske.

I tørre perioder, som i sommeren 2018, var der afbrændingsforbud i hele landet. Der kan være store variationer fra kommune til kommune, om der er tørke og periodevise afbrændingsforbud, eller om der i visse beboelsesområder er et generelt afbrændingsforbud.

Beredskabsstyrelsen har et oversigtskort, hvor man kan tjekke forholdene for de enkelte kommuner.

Det er en dejlig aktivitet med børnene at drage ud i naturen eller i haven og høste urter til at putte i retter, der tilberedes over bål. Lige nu er der masser af ramsløg at høste i skoven, som man kan bruge til at bage de lækreste ”hvidløgsbrød”. Foto: Helle Troelsen
Når man leder efter urter, der kan spises, får man også øje på så meget andet, der pibler op af jorden. I min have står de små vorterod næsten i blomst, og inden jeg ser mig om, er de visnet bort og andet tager over. Foto: Helle Troelsen
At lave mad over bål kræver ikke nødvendigvis den helt store udstyrspakke, hvad angår specialfremstillede riste, gryder, potter og pander. Man kan finde meget på loppemarkeder, eller bruge det man i forvejen har i køkkenet. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce