Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Det er læserne optaget af

Jeg er ret glad for lupiner, især fordi dens blomster er så flotte sammen med prydløgenes runde blomsterstande. Her ses den hvide sort ”Fraulein”, der hører til sorten Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) der er invasiv. Man kan styre den ved at klippe blomsterstandene af, inden de danner frø. Den er så flot sammen med hvide prydløg Allium ”Mount Everest”. Foto: Helle Troelsen
De fleste læserhenvendelser, jeg har modtaget i den forgangne måned, har handlet om planter. Når jeg i artikler viser billeder fra haven, så sætter det tanker i gang hos læserne om at bruge de forskellige planter i helt nye sammenhænge. Det er jo skønt, når fotos kan give inspiration til nye og kreative sammensætninger i andres haver. For ingen haver og haveejere er ens. Planternes og blomsternes former og farver er jo havens palet, som kan bruges i en uendelighed. Her er et udpluk af spørgsmål om planter fra læsere.
Annonce
Annonce

Er lupiner invasive?

Jeg bruger meget lupiner i mine staudebede. Jeg synes, at deres blomsterspir er så flotte sammen med de runde kugler i prydløgenes blomster. Og så blomstrer de tilmed samtidig. Jeg har vist mange fotos fra denne kombination, og det har fået nogle læsere op fra stolen, for er der ikke noget om, at lupiner er invasive planter?

Det er mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus), der er invasiv, og som kan forvildes fra haver og ud i naturen. Det er særligt områder med næringsfattig jord, hvor arten kan være et problem. Mangebladet lupin sælges i planteskoler som ”Staudelupin”. De findes i flere forskellige farver og sælges også som frø.

Man skal derfor holde øje med dem, så de ikke breder sig. Jeg har flere slags af den invasive art. Jeg begrænser dem ved at klippe alle blomsterstande af, inden de sætter frø. Det forlænger i øvrigt også blomstringsperioden. Den gule ”Kronleuchter”, den hvide ”Fraulein” og den rosa ”Schlossfrau” har jeg i bedene, og de blomstrer til et stykke hen på efteråret. Så der er flere gode grunde til at beskære dem, inden de sætter frø.

Der findes andre lupinarter, der ikke er invasive. Jeg vil særligt fremhæve den flerårige lupin ”Masterpiece”, der er steril. Den er vældig flot med de mørke purpurfarver.

Trælupin(Lupinus chamissonis) er en anden type, der bliver mere busket og får en træagtig vækst. Den er også et godt alternativ. Hos mig bliver den vældig stor, så i år har jeg skåret den helt ned, og så skyder den med nye friske skud fra buskens bund.

Og så findes der de etårige lupiner, som heller ikke er invasive. Jeg bruger den gule lupin som grøntgødning i køkkenhaven, da den er kvælstoffikserende. Jeg sår den, efter at jeg høster grøntsager, for eksempel kartofler, og så når den at blomstre i sensommeren.

Dette er den rosa mangebladet lupin ”Schlossfrau”, der sidste år blomstrede fra sidst i maj til oktober. Ved at klippe blomsterstandene af, inden de danner frø, kan man tilmed forlænge blomstringen. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Krukkeplanter til nordsiden af huset

Ved mange huse vender hoveddøren mod nord. Man vil jo gerne have det til at se frodigt og præsentabelt ud, når man ankommer til huset, og derfor får jeg ofte stillet spørgsmål om, hvad kan trives i krukker på en skyggefuld plads ved husets indgangsparti?

Jeg fraråder ofte, at man fylder krukkerne med farvestrålende sommerblomster, der kræver sol en del af dagen for at udvikle smukke blomster. I stedet anbefaler jeg, at man planter krukkerne til med smukke bladplanter og græsser, der har flotte farver, mønstre og teksturer.

Min hoveddør vender også mod nord, og her har jeg plantet kuglebuksbom og flere slags hosta med smukke bladtegninger.

Her er eksempler på planter, der vil egne sig i krukker i skygge og halvskygge:

Hortensia (særligt sorterne Hydrangea macrophylla, Hydrangea petiolaris, Hydrangeas aspera og Hydrangea arborescens).

Bregner (mangeløv, fjerbregne, engelsød og mosbregne).

Alunrod (trives bedst i halvskygge, gerne fuld skygge midt på dagen).

Påskeklokker med de flotte, stedsegrønne blade og smukke blomster i foråret

Kærmindesøster (almindelig kærmindesøster og ”Jack Frost” med flotte, brogede blade og lyseblå blomster).

Prydgræsser (Carex-typerne samt japansk skovgræs, snefrytle/stor frytle, pibegræs og blåaks. De sidste to skal have lidt sol i løbet af dagen.

Holder man af de blomstrende sommerblomster, så kan begonia og flittiglise godt tåle at stå i halvskygge og stadig blomstre fint.

Annonce

Prydløg

Jeg er vild med prydløg og har mange forskellige slags, der blomstrer på forskellige tidspunkter. Mange læsere er også betaget af denne smukke plante, der svæver så elegant over bedene i det sene forår og i sommermånederne. Nogle vidste ikke, at den smukke plante er en løgplante, hvor man køber store løg på planteskolen og lægger dem i jorden i efteråret for at få en blomstring året efter.

Mange har skrevet til mig, at de synes, at de spreder sig lige lovlig meget, når prydløgene er afblomstret og kaster deres frø. Det er særligt den lilla sort ”Purple Sensation”, der er slem til det, men det er nok også det meste kendte prydløg, som mange folk har i haverne. De er i tvivl, om de selvsåede planter er værd at vente på, eller om det bedste er at luge dem væk og i stedet lægge nye løg til efteråret. Det kan være lidt svært at se forskel på småplanter fra prydløg og græslignende ukrudt.

Jeg lader en del af småplanterne blive i mine bede. For meget hurtigt vil de blive dækket af andre planter, og så kan de vokse videre dernede og blomstre, når de er klar til det. Det tager flere år, fra de er spiret, til de blomstrer. Jeg har ikke tal på årene, for jeg har aldrig prøvet at så dem i en såkasse.

Jeg har i stedet i efteråret gravet nogle løg op af de lidt mere specielle sorter og har pillet sideløgene af moderløget. Efterfølgende fordeles de ud i bedene, hvor jeg gerne vil have, at de skal blomstre et par år senere, eller når de er store nok til at blomstre.

Denne gule lupin lyser flot op i grøftekantsbedet. Det er den invasive art mangeløvet lupin ”Kronleuchter”. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Træpæoner

En læser skrev til mig for at høre, hvor hun må beskære sin store træpæon, der efterhånden dækker helt for stuevinduet. Sikke et problem at have, tænkte jeg i første omgang. Hvem gad ikke kigge ud på så fantastisk en blomst, nærmest som et romantisk maleri lige uden for vinduet. Min første indskydelse var, at hun skulle lade den være, men så kom jeg i tanke om alle de andre måneder, hvor den kun står med blade og grene.

Men man plejer ikke at beskære træpæoner. Det helt særlige ved dem er nemlig deres asymmetriske og noget forvredne vækst med knudrede grene, der gør dem helt særegne. Planten danner sideskud på sidegrenene, som blomstrer i foråret. Hvis den beskæres, får den en mere kompakt og regerlig form, der måske gør den fin og tæt, men fjerner også lidt af det karakteristiske ved planten.

Modsat silkepæoner og bonderoser skal træpæoner plantes dybt. Den skal behandles lidt ligesom roser ved nyplantning, nemlig at podestedet skal være et pænt stykke under jordens overflade, gerne 10-15 centimeter. Man kan altså grave træpæonen op og plante den dybere, hvis podestedet efter nogle år er kommet over jordoverfladen. Så dannes der nye rødder ved forædlingsstedet, og det giver træpæonen lidt længere levetid.

Men det går nok ikke at grave damens træpæon så langt ned i jorden, at hun igen kan kigge ud ad stuevinduet.

Beskæringen af træpæonen sker bedst i efteråret efter løvfald. Dvs. fra oktober. Først skæres alle de tørre grene væk, så man kan få et overblik over formen på planten. Dernæst beskæres de friske grene lige over et sideskud/øje. Jeg vil anbefale, at man ikke beskærer den, så grenene bliver lige lange, men prøver at fastholde et lidt mere forvredet og asymmetrisk udtryk.

Lupinen ”Masterpiece” er ikke invasiv. Den er steril og produceret i et beskyttet miljø hos et bestemt gartneri i England, der har patent på sorten. Der findes flere farver af de sterile lupiner. Heldigvis er det en staude, der hos mig har overlevet i 3 år i haven. Foto: Helle Troelsen
Trælupin (Lupinus chamissonis) er ikke invasiv. Den har en buskagtig vækst og kan blive meget høj. Den kan tåle en kraftig beskæring og vil så skyde med nye, friske skud fra buskens bund. Den får en skøn, citrongul farve. Foto: Helle Troelsen
Bregner er gode planter til skyggen. Og mange sorter kan godt vokse i krukker, blot de holdes vedlige med vanding. Foto: Helle Troelsen
Hosta findes i mange fine farver og mønstre på bladene, der gør dem særdeles dekorative i krukker på den nordvendte side af huset. Den kan tåle at stå i fuld skygge. Foto: Helle Troelsen
Alunrod er også en god krukkeplante, men den trives bedst, hvis den står i halvskygge. Foto: Helle Troelsen
Allium ”Purple sensation” er det mest kendte prydløg, som tager sig flot ud, når det blomstrer i store mængder. De kaster frø og sender gerne de små græslignende spirer rundt omkring i bedet. Hvis man venter længe nok, skal de nok bidrage til at holde blomstringen ved lige i mange år fremover. Foto: Helle Troelsen
En lille yndig sort er ”Allium trifoliatum cirillo”, der både kan spises og er til pynt. Den smager af hvidløg. Både stængel og blomsterne er lækre i salater. Den kaster frø og spreder sig i mit rosa bed. Den er ret lav, ca. 15 – 20 cm høj. Foto: Helle Troelsen
Honningløg (Nectaroscordum siculum subsp. “Bulgaricum”) er også et prydløg. Den har nogle sjove, hængende blomster på en 1 meter lang stilk. Denne sort er, sammen med de øvrige prydløg, rigtig gode insektplanter. Den er ikke let at formere på, så jeg køber løg, som jeg lægger i jorden i september. Foto: Helle Troelsen
Det summer i alle bedene af honningbier og vilde bier. De suger nektar af prydløgenes små stjerneformede blomster, der i sorten ”Mount everest” sidder meget tæt. Foto: Helle Troelsen
Denne anderledes udgave af prydløg (Allium ”Cristophii”) med et noget større blomsterhoved, har et mere stikkende og metallisk udtryk. Jeg har ikke oplevet, at den sår sig selv i bedene. Foto: Helle Troelsen
Denne træpæon har små, brunrøde blomster. Den måtte jeg beskære, da vi skulle male vores træhus. For den skurede op ad træbeklædningen. Træpæoner vokser langsomt, så jeg er varsom med at beskære den for kraftigt. Foto: Helle Troelsen
Denne rosa halvfyldte træpæon er i selskab med dagpragtstjerne. Hovederne på træpæonen er kæmpe store og tunge, ca. 20 cm i diameter. De træagtige stængler på træræonen holder fint blomsterne oppe, så planten ikke behøver støtte. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Reaktioner efter sejren: Vito viste vejen - men kun til andenpladsen

Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce