x
Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Primula – en rigtig forårsbebuder

Da jeg var barn, blev jeg i det tidlige forår sendt ud i haven for at finde den første ”rigtige” blomst. Den skulle plukkes ind og sættes i en lille vase. Jeg vidste, hvor den stod, og at jeg skulle kigge efter en blomst med en stærk pink farve. Det var en Tæppeprimula (primula juliae). Den har jeg stående den dag i dag i mine bede, og den stammer fra mine forældres have. Det fortæller noget om, hvor hårdføre visse sorter af primula er. Foto: Helle Troelsen
Primula har fået sit navn efter det latinske ord ”primus”, der betyder ”den første”. Det er et meget sigende navn for denne plante, der er en af havens første forårsbebudere.

Da jeg var barn, blev jeg i det spæde forår sendt ud i haven for at finde den første ”rigtige” blomst. Den skulle plukkes ind og sættes i en lille vase, der skulle stå på morgenbakken til min mor, da hun skulle have morgenmad på sengen.

Jeg vidste, hvor den stod, og at jeg skulle kigge efter en blomst med en stærk pink farve. Det gjaldt således ikke de hvide vintergækker eller de mangefarvede krokus, men en, der ikke visnede ned, men som blev stående i bedet hele sommeren. Det var en tæppeprimula (primula juliae). Den har jeg stående den dag i dag i mine bede, og den stammer fra mine forældres have. Det fortæller noget om, hvor hårdføre visse sorter af primula er.

Jeg kunne også finde primula i skoven, hvor vi boede, men her var de bare gule. Min far fortalte mig, at den gule havde det pudsige navn fladkravet kodriver (Primula elatior). Den har dannet gener til mange af de andre primulaer, som folk har i deres haver.

Annonce

Tyvstart rabarberhøsten

I denne uge har jeg sat rabarberkrukker over et par rabarberplanter. Fidusen er at udsætte planten for mørke, for så skyder den med lange skud, fordi den gerne vil række op i lyset. Det er lidt snyd, men så får man en tidlig rabarberhøst og kan bage de dejligste rabarbertærter.

Man kan også sætte en sort spand over planten, men så skal man huske at lægge en sten på toppen af den, så den ikke flyver væk i blæsevejr.

Stænglerne er lidt blege, når de høstes, men smager fantastisk skønt af forår.

Rabarberplanten tager ikke skade af behandlingen. Når den ser dagens lys, så vokser den lystigt videre.

Primulaer er gode i krukker

Primula er perfekte til at plante i krukker i det tidligste forår. De kan godt tåle en smule frost, og så holder de tilmed længe. Jeg vælger alligevel at dække dem til med fiberdug, eller stille krukken under stråtagets udhæng, hvor de står beskyttet, hvis der kommer hård frost.

Det værste, de kan udsættes for, er kraftig blæst, der slår både blomster og blade i stykker. Så husk at stille krukken i læ, når der er udsigt til et gedigent blæsevejr.

De kan både plantes enkeltvis i små potter og stilles sammen. De kan også plantes i arrangementer, hvor de er gode sammen med hornvioler, løgplanter og forskellige slags bladplanter. Det kan hurtigt blive en rodet farvelade, hvis man blander alt for meget sammen. En god idé er at bestemme sig for en ensartet farvepalet i nuancer, der klæder hinanden. Jeg holder selv meget af de lysegule og lyseblå nuancer, der minder mig om kølig forårssol, der skinner fra en skyfri blå himmel.

Genbrug planterne i haven

Når primulaerne på et tidspunkt skal vige pladsen for sommerblomster i krukkerne, kan de plantes ud i havens bede. Primula er nemlig en staude, der kommer igen år efter år, hvis den altså bliver plantet et sted, hvor den får de rette betingelser.

Generelt vil primula helst vokse, hvor der er halvskygge og lettere fugtigt. De kan godt tåle sol nogle timer i løbet af dagen, hvis bare ikke jorden hurtigt bliver knastør, fordi bedet ligger på den mest solbeskinnede plet i haven. Ideelt set vil et skovbundslignende bed med træer, der danner let flimrende skygge i løbet af dagen, være det bedste. De har det allerbedst, hvis jorden er let sur.

Fladkravet kodriver (Primula elatior) findes i den danske natur i skove, enge og i krat. Den trives bedst i dyb muld og i halvskygge. Den blomstrer i april og maj måned med fine lysegule blomster. Det er så smukt, når den lyser op under nyudsprungne træer og buske. Foto: Helle Troelsen

Primulaer er nemme at dele

Primula breder sig ved at danne en masse små bladrosetter, som man let kan dele fra hinanden, så man får mange nye planter. De har kun godt af at blive delt. De graves op, og bladrosetterne trækkes forsigtigt fra hinanden. Man skal lige sikre sig, at hver bladroset har rødder.

Jeg planter dem ud imellem stauder og løgplanter. Det gør ikke noget, at de forsvinder lidt mellem højere planter, når vi kommer længere hen på sæsonen, for det er jo i foråret, hvor bedene kun lige er dækket af forårsblomstrende løgplanter, stauderne kun lige har stukket snuden frem, og buskene endnu kun står med små lysegrønne bladskud, at de skal være fremtrædende i bedene.

Hulkravet kodriver (Primula veris) har lagt gener til en masse forædlinger. Den kaldes også for en botanisk primula. Den vokser vildt nogle steder i skovene, men den ses ikke længere så ofte i den vilde natur. Den vilde sort er gul med orange pletter indeni. Foto: Helle Troelsen

De er også nemme at så

Primula hører til kuldekimere. Det betyder, at deres frø kræver en kuldeperiode for at spire. Derfor skal de helst sås i vinterperioden fra december til marts. Jeg har sået etageprimula, japansk primula og hyacintprimula. Deres frø er så små, at de skal have lys for at spire. Derfor spredes frøene oven på så- og priklejorden, som holdes jævnt fugtig og stilles et beskyttet sted udenfor, hvor fugle, mus og andre smådyr ikke kan komme til at rode rundt i det hele. Læg eventuelt et stykke kyllingenet over potten.

Denne lysegule Primula veris victoriana er virkelig fin, både i farve og duft. Foto: Helle Troelsen

Primulaer findes i mange sorter

Der findes mere end 500 vildtvoksende arter af primula, der vokser rundt omkring i verden. Dem, vi dyrker her i Danmark, stammer fra andre lande i Europa, Nordamerika og Østasien. De er ret nemme at dyrke og udvikle nye sorter på med forskellige farver og former, for de krydser sig villigt indbyrdes. Derfor kan man købe primulaer i alverdens farver. Der er stribede, tofarvede og dem med krøllede blomsterhoveder. Der er enkelt- og dobbeltblomstrende, nogle er lave, andre blomstrer på en høj stilk.

Særligt sorten Primula vulgaris findes i et utal af spraglede farver og former. Det er vildt at se dem stå på rad og række i drivhuse hos gartnerierne. Jeg bliver helt blive bims i låget af alle de farver. Derfor holder jeg mig til de mere afdæmpede af slagsen.

Jeg bruger den gule Primula veris victoriana i krukkebeplantning sammen med en fyldt lysegul primula Belarina cream, akeleje, våriris, scilla og krinolinenarcis. Det minder mig om kølig forårssol, der skinner fra en skyfri himmel. Foto: Helle Troelsen

Her er et lille udvalg af de mest almindelige sorter

Fladkravet kodriver (Primula elatior) findes i den danske natur i skove, enge og i krat. Den trives bedst i dyb muld og i halvskygge. Den blomstrer i april og maj med fine lysegule blomster. Det er så smukt, når den lyser op under nyudsprungne træer og buske.

Hulkravet kodriver (Primula veris) har lagt gener til en masse forædlinger. Den vokser vildt nogle steder i skovene, men den ses ikke ret ofte i den vilde natur. Den vilde sort er gul med orange pletter indeni. Det fantastiske ved hulkravet kodriver er, at den dufter sødt og dejligt. Man kan kende denne sort fra fladkravet kodriver ved, at dens blomsterstand er løftet højt på en lang blomsterstængel.

Blomsterne og de unge blade kan faktisk spises, og de smager skønt i salater, tørret som te, eller bladene kan stuves eller puttes i tærter m.v. Primula veris har også lagt gener til en del forædlede udgaver af såkaldte botaniske primulaer. Blandt andet den mørke, gulrandede udgave, der giver mig associationer til en tyk humlebi. Jeg er særlig vild med den lysegule, der ligger tæt op ad den vilde type. Den bruger jeg i sammenplantninger i krukker.

Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) har fra naturens hånd også sartgule blomster. De er dog meget større og sidder tæt sammen på bladrosetten. Det er denne sort, der laves de fleste forædlinger på i alverdens former og farver, og det er som regel den type, der ses først i supermarkederne i starten af året. Når de er forædlede, så er de ikke alle fuldt hårdføre.

Mange har dem indenfor for at få stemningen af tidligt forår i stuerne. Men skal den holde længe, skal den placeres lyst og gerne køligt. Man kan godt prøve at plante den ud i haven efter afblomstring, men så skal den lige en tur omkring en vinterhave eller et kolddrivhus, hvor den langsomt vænnes til sol, kulde og blæst.

Kugleprimula (Primula denticulate) adskiller sig fra de øvrige sorter med de kuglerunde blomsterhoveder, der sidder på en robust, opretstående stilk. Den findes i lilla, rosa og hvide nuancer. Kugleprimula kan godt lide sol, men kan også klare halvskygge. Jeg har en masse af den hvide udgave spredt rundt i mit solbeskinnede hvide bed. Her blomstrer den på samme tid som hvide tulipaner, franske anemoner, løjtnantshjerter, hvide forglemmigej, vårfloks og prydløg fra slut april og hele maj måned. Det er så smukt et skue.

Japansk primula (Primula japonica) er en af mine yndlingsprimulaer. Den bor i mit skovbed og danner blikfang med sine lange stængler med de smukkeste blomster, der sidder i etager. Jeg har den i en yndig rosa farve kaldet apple blossom. Den kan blive op til ca. 50 cm høj. Min erfaring er desværre, at den ikke har så lang en levetid, så det er en af dem, jeg hvert år sår ekstra af til udplantning.

Hyacintprimula (Primula vialii) er yderst særpræget med sine raketformede blomster i lilla/violette farver. Da jeg var lille, kaldte jeg den for raketblomst, og jeg måtte ikke plukke den, for den var lidt sart. Det har jeg senere hen også erfaret, for den lever ikke længe i mine bede. Derfor sår jeg den år efter år til udplantning.

Tæppeprimula (Primula juliae) er en af de første, der blomstrer i haven. Derfor var det denne sort, jeg blev sendt ud i haven for at plukke som den første ”rigtige” blomst, der blomstrede i haven. Dens blade har en mørkere farve, og den findes også i mange forskellige blomsterfarver. Den er nem at dyrke og formere på ved deling, da den hurtigt breder sig og danner mange rosetter.

Bægerprimula (Primula obconica) leder jeg altid efter, når jeg er på plantemarkeder. Den kommer lidt senere til salg, er min erfaring, og er desværre ikke altid så let at få fat i. Den er virkelig værd at få hjem i haven. Jeg har den først stående i krukker udenfor og planter den derefter ud i haven, hvilket især denne sort er særlig velegnet til. Den skal placeres lyst, men ikke i direkte sol, for den tåler ikke udtørring. Jeg har den stående i den nordlige side af bedene, hvor den står i sol i de første forårsmåneder og i skygge, når bedet er vokset til i løbet af maj og juni.

Så findes der gartnerhybrider, der er en blanding af flere af de danske sorter, bl.a. primula elatior, veris og vulgaris. Den har fået navnet Primula acaulis. Her er der fremavlet sjove former og mønstre, f.eks. den stribede sort primula ”Zebra blue”. En anden slags er Belarina-typerne med fyldte blomster, der næsten ligner roser.

Her er en orange udgave af den botaniske primula. Den er forædlet, så den har nuancer fra de lyse gule til nærmest bronzefarvede. Det fantastiske ved hulkravet kodriver er, at den dufter sødt og dejligt. Man kan kende denne sort fra fladkravet kodriver ved, at dens blomsterstand er løftet højt på en lang blomsterstængel. Den lysegule er min favorit. Foto: Helle Troelsen

Og så findes der aurikler

Haveaurikel (Primula auricula) er et helt kapitel for sig. Den har stedsegrønne, kødfulde blade. I England dyrker man show-aurikler, der stilles op på rad og række i små dertil indrettede aurikel-teatre, der er sættekasse-lignende huse, som placeres på husmure. De får nemlig nogle meget nuttede blomster med et fint, nærmest loddent, lag over de flerfarvede blomster.

Nogle ser ud som om de er drysset med flormelis. De er ret dyre i indkøb, men kan nemt frøformeres. Men så kan man aldrig være sikker på, hvilke farver man får. Jeg har dog været heldig at få mange forskellige farver ud af et brev frø købt over nettet fra England.

Haveaurikler har en tendens til at kravle op af jorden, så de skal deles og omplantes jævnligt for at bevare deres frodighed og sundhed. De blomstrer fra april–juni og vil gerne vokse i fuld sol.

Foto: Helle Troelsen
Blandt de botaniske primulaer er denne mørke, gulrandede udgave, der giver mig associationer til en tyk humlebi. Den var ret moderne for nogle år siden, men jeg har den nu stadigvæk under min rødbladede løn i mit bed med varme, brændte farver. Foto: Helle Troelsen
Primula vulgaris findes i et utal af spraglede farver og former. Det er denne sort, der laves de fleste forædlinger på, og er som regel den type, der ses først i supermarkederne i starten af året. Når de er forædlede, så er ikke alle fuldt hårdføre. Det er vildt at se dem stå på rad og række i drivhuse hos gartnerierne. Jeg bliver helt blive bims i låget af alle de farver. Derfor holder jeg mig til de mere afdæmpede af slagsen. Foto: Helle Troelsen
En af de afdæmpede typer, som jeg er meget glad for, er en underart af storblomstret kodriver (Primula vulgaris ssp. Sibthorpii). Det er en vildart, der stammer fra Balkan området. Den blomstrer tidligt i min have og er meget nem at have med at gøre. Foto: Helle Troelsen
Man er også lykkedes med at fremavle nogle typer med krøllede kronblade, der har navnet Primula vulgaris ”Sirocco”, her i en rosa udgave. Den er mere finurlig end køn, synes jeg, så den er gemt lidt af vejen under en rosenbusk. Foto: Helle Troelsen
Kugleprimula (Primula denticulate) adskiller sig fra de øvrige sorter med de kuglerunde blomsterhoveder, der sidder på en robust, opretstående stilk. Den findes i lilla, rosa og hvide nuancer. Jeg har en masse af den hvide udgave spredt rundt i mit solbeskinnede hvide bed. Foto: Helle Troelsen
Bægerprimula (Primula obconica) leder jeg altid efter, når jeg er på plantemarkeder. Den kommer lidt senere til salg, er min erfaring, og er desværre ikke altid så let at få fat i. Den er virkelig værd at få hjem i haven. Jeg har den først stående i krukker udenfor, og planter den derefter ud i haven, hvilken især denne sort er særlig velegnet til. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Japansk primula (Primula japonica) er en af mine yndlingsprimula. Den bor i mit skovbed og danner blikfang med sine lange stængler med de smukkeste blomster, der sidder i etager. Jeg har den i en yndig rosa farve kaldet ”Apple blossom”. Den kan blive op til ca. 50 cm høj. Min erfaring er desværre, at den ikke har så lang en levetid, så det er en af dem, jeg hvert år sår ekstra af til udplantning. Foto: Helle Troelsen
Hyacintprimula (Primula vialii ) er yderst særpræget med sine raketformede blomster i lilla/violette farver. Da jeg var lille, kaldte jeg den for raketblomst, og jeg måtte ikke plukke den, for den var lidt sart. Det har jeg senere hen også erfaret, for den lever ikke længe i mine bede. Derfor sår jeg den år efter år til udplantning. Foto: Helle Troelsen
Der findes et væld af gartnerhybrider, som er en blanding af flere af de danske sorter bl.a. primula elatior, veris og vulgaris. De har fået navnet (Primula acaulis). Her er der fremavlet sjove former og mønstre, f.eks. den stribede primula ”Zebra blue”, der her er plantet i en kurv sammen med blå forglemmigej og hornvioler. Foto: Helle Troelsen
En sød én er denne Primula acaulis ”Star Fever”, der også er en gartnerhybrid. Den er fremavlet, så den har blomster med stjerneform, deraf navnet – tror jeg. Foto: Helle Troelsen
En anden gartnerhybrid er Belarina-serien, der består af fine fyldte primula, der nærmest har blomster som roser. Her er det den blå ametyst Ice og den lysegule Cream. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Randers

Randers Festuge aflyses i 2020

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

31-årig havde hash i underbukserne

Randers

Lokal politisk bekymring for genåbning af institutioner og skoler: Det vil kræve ekstra ressourcer

Annonce