Annonce
Østjylland

Her er hagerem og briller et krav: Entreprenørfirma vil have alle medarbejdere helskindet hjem

NCC har været i gang på byggepladsen siden september 2019. De første knap 400 dage på byggepladsen forløb uden uheld, men i maj måtte arbejdspladsen sende en medarbejder hjem med hold i skulderen. Derfor lød tallet på 127 dage uden uheld, da Erhverv+ kiggede forbi. Foto: Axel Schütt
Sikker på arbejde, sikkert hjem. Sådan lyder sloganet på NCC’s byggepladser landet over, hvor målet er at få alle medarbejdere uskadte hjem til deres familier hver dag.
Annonce

Aarhus Ø: Det er onsdag formiddag. Himlen er næsten lige så grå som den beton, de fem mænd på byggepladsen i Aarhus Ø er i gang med at glatte ud i stueplan til det 16-etagers kontor- og boligbyggeri Nicolinehus, der er ved at blive opført på stedet.

Over hovedet på mændene vejer fire mørkeblå kraner mod himlen, mens de med andægtighed løfter og sætter udstyr ned forskellige steder på den over 10.000 kvadratmeter store byggeplads.

Ser man mod øst skuer man udover havet med udsigt til havnebad og Molslinjen. Ser man mod vest er det derimod lystbådehavnen, der fanger øjet. Men for mændene på byggepladsen er øjnene rettet stift mod det arbejde, de er i gang med at udføre. Og det med god grund.

For på en byggeplads, der forandrer sig dag for dag, er netop opmærksomhed på arbejdet og omgivelserne alfa og omega for at komme sikkert hjem.


Der er intet byggeri, der skal gå så hurtigt, eller som er så vigtigt, at vi kan leve med, at nogen kommer til skade.

Christian Egemose, senior produktionschef ved NCC


- Hver eneste dag ændrer byggeriet karakter, så der, hvor vi gik i går, kan vi ikke gå i dag, forklarer senior produktionschef Christian Egemose, der er sikkerhedskoordinator for NCC, som er totalentreprenør på projektet, og har ansvaret på byggepladsen for, at de ansatte er klædt sikkert på til arbejdet, i både direkte og overført betydning.

Annonce

Sammen om sikkerhed

Det er 127 dage siden, at NCC’s byggeplads i Aarhus Ø sidst måtte sende en medarbejder hjem fra gravearbejdet med en arbejdsskade i form af hold i skulderen. Medarbejderen var væk et par dage, fik ingen varige mén og er i dag tilbage på arbejdspladsen ”fuldt kampdygtig”, som Christian Egemose udtrykker det.

Men episoden kender alle medarbejderne, for tallet står skrevet på en infoskærm i den skurvognsby, som medarbejderne dagligt spiser frokost i. Hos NCC er sikkerhed nemlig ikke en sag for den enkelte. Det er en sag for alle, understreger Christian Egemose.

- Det er jo ikke en enkeltmandsopgave at sikre et godt arbejdsmiljø. Det har alene værdi, hvis vi alle sammen er med, siger han og tilføjer, at også sejrene fejres i form at en festlig markering for hver 100 dage, byggepladsen har haft uden uheld.

- Der er intet byggeri, der skal gå så hurtigt, eller som er så vigtigt, at vi kan leve med, at nogen kommer til skade, understreger Christian Egemose.

Et af de vigtige elementer i NCC’s arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet i organisationen fra top til bund, er planlægning.

Således gennemgår de forskellige samarbejdspartnerne på byggepladsen allerede, inden de første håndværkere indfinder sig, samtlige dele af byggeriets forløb fra start til slut ved hjælp af teknologien Virtuel Design and Construction (VDC), der på forhånd kan give dem en fornemmelse af, hvordan arbejdet bedst kan forløbe og hvilke risikomomenter, der eventuelt er forbundet med de forskellige processer undervejs.

- Når man bygger et hus, så bliver man på et tidspunkt færdig med arbejdet. Men når det kommer til sikkerhed og et godt arbejdsmiljø, så er det noget, som man aldrig bliver færdig med, fortæller Christian Egemose. Foto: Axel Schütt

Når først byggeriet så er i gang, er det så de lokale sikkerhedskoordinatorer, der varetager sikkerhedsopgaven på pladsen. Dels ved at mødes sikkerhedsrepræsentanterne fra de forskellige firmaer, der arbejder på byggepladsen, hver anden uge på et såkaldt sikkerhedsmøde, hvor partnerne udveksler information om, hvad der skal ske i de forskellige faggrupper et par uger frem, og hvilke risici der er forbundet med arbejdet.

Og dels ved hver morgen at samle medarbejderne på byggepladsen til en daglig sikkerhedsgennemgang, hvor dagens opgaver bliver gennemgået i fællesskab med fokus på hvilket udstyr, arbejdet kræver, og de risici, der skal tages højde for i arbejdet.

Annonce

Langsommelig fremgang

- Der kan være nogen, der synes, at sikkerhedsprocedurerne forhindrer arbejdet i at gå i gang hurtigt nok. Men den kultur vil vi gerne have vendt til, at gennemgangen sikrer, at alle kommer sikkert hjem hver dag, forklarer Christian Egemose.

- For mangler man først en faldsikring eller sine sikkerhedsbriller ude på pladsen, så er det typisk dér, at det kan gå galt, tilføjer han.

Indsatsen på området er særlig vigtig i og med, at der altid vil være flere forskellige fagligheder i spil en byggeplads.

I øjeblikket går der for eksempel foruden jord- og betonarbejdere og gasbetonarbejdere, også elektrikere, VVS’ere og ventilationsmontører omkring. Og i byggeriets sidste fase vil også glarmestre, murere, malere være i spil på pladsen, hvilket får antallet af timelønnede medarbejdere til at stige fra de i øjeblikket 70 mand til over 250 mand.

Der vil derfor løbende på pladsen være et virvar af forskellige opgaver i gang samtidig med, at der vil være nye medarbejdere, der skal sættes ind i, hvad der foregår på pladsen. Og det kræver overblik.

- Men sådan er rytmen på en byggeplads. Der er ingen, der har en fast stab af timelønnede i dag. For nogle gange er vores projekter så store, at vi ville blive væltet omkuld, hvis vi skulle beholde alle ansatte efter projektet var ovre, siger Christian Egemose og understreger, at de af samme årsag på byggepladsen gør meget ud af at inddrage de ansatte aktivt i varetagelsen af et sikkert arbejdsmiljø.

Et arbejde som Christian Egemose, der selv har arbejdet med sikkerhed i branchen i mere end 25 år, efterhånden oplever bærer frugt.

- Jeg har en idé om, at det flytter noget. Måske ikke time for time eller dag for dag. Men over tid, siger Christian Egemose.

Annonce

Inspiration i nærmiljø

- Dengang jeg startede i branchen, var der for eksempel masser af mænd, der ikke ville gå med hjelm, og som begrundede det med: ”Der falder ikke noget ned i hovedet på mig”. Men jeg kan love dig for, at jeg har set folk, der har reddet deres førlighed på grund af en hjelm alene i min tid, siger han og nævner som eksempel en medarbejder, der under byggeriet på Dokk1 fik et hegn i hovedet, der til alt held kilede sig ned i hans hjelm i stedet for hans hoved.

En modvilje, han også kan nikke genkendende til i dag, hvor hjelmene efterhånden er blevet standardudstyr sammen med sikkerhedssko de fleste steder, men hvor NCC er gået skridtet videre til også at stille krav om hagerem og sikkerhedsbriller til deres ansatte.

Sikkerhedsbriller, hjelm med hagerem, refleksvest og sikkerhedsudstyr, som senior produktionschef Christian W. Egemose bærer på billedet her, er en fast del af udstyret for medarbejderne på NCC's byggepladser. Foto: Axel Schütt

- Hagerem på hjelmene sikrer, at hjelmen ikke falder af under et fald, og sikkerhedsbriller, som godt nok dugger meget om sommeren, kan være afgørende i de situationer, hvor noget uforudset sker, siger Christian Egemose og peger på et A4-papir med billeder, der hænger på en opslagstavle bag ham.

- Anders her stod for eksempel med en betonslange, der eksploderede, og så fløj betonen ind i ansigtet på ham, siger han og peger på det første billede, der viser en mand med sikkerhedsbriller på, hvis ansigt er smurt ind i beton.

- Mens ham her stod med en vinkelsliber, hvor klingen pludselig sprang af, siger Christian Egemose og peger på det næste billede, der viser en mand med en rød stribe over ansigtet.

Foruden opslagstavlen er billederne også hængt op ved indgangen til mandsskabsskuret, hvor alle kan se dem. Og det er ikke tilfældige, der er vist på billederne. Faktisk er flere af billederne eksempler fra netop byggepladsen i Aarhus Ø.

- Det gør det mere vedkommende for medarbejderne og gør, at næsten alle kan se idéen i at tage brillerne på, siger han.

- For eksempelvis beton er jo et kemisk stof, hvor kalken ville have ætset sig ind i øjet. Så der er gode grunde til at bruge værnemidlerne, forklarer senior produktionschefen.

Annonce

Håb om ændring i kultur

Det er dog ikke kun ulykker, der er i fokus hos NCC.

Også de gange, hvor det går godt, men hvor situationerne kunne have udviklet sig i den gale retning, bliver taget op af medarbejdere og ledelse for at forebygge ulykkerne i at opstå. Og det gør de ikke kun på deres egen byggeplads, men på NCC’s byggepladser over hele Norden.

- Vi betragter det lidt som et isbjerg, hvor ulykkerne er dem, vi kan se oppe over vandet, mens ”tæt på-ulykkerne” befinder sig under vandet og fylder en hel del mere end det, man kan se på overfladen, siger Christian Egemose og viser den app-løsning frem, som særligt NCC’s sikkerhedskoordinatorer bruger til at melde de såkaldte ”tæt-på-ulykker” ind til hinanden med gode råd om, hvordan man kan forebygge uheld i de pågældende situationer.

Men selvom tanken er god, kan det stadig være en udfordring at få medarbejderne til at dele ud af deres erfaringer fra de gange, hvor det næsten gik galt, oplever Christian Egemose. For det er svært at bryde med en kultur, hvor der gennem mange år har været prestige i at lede vejen frem, fremfor at indrømme mulige fejl.

- Men der er ingen, der får ørene i maskinen for at dele oplevelserne. Tværtimod kan det jo faktisk være med til at redde ens makker fra at komme i samme situation, understreger Christian Egemose.

Netop med samme begrundelse har evnen til at sige fra - både over for opgaver, som man ikke føler sig rustet til eller mangler udstyr til at løse, eller overfor kolleger, man kan se, er på vej til at gøre noget uhensigtsmæssigt - da det også har været i fokus, da NCC i starten af september afviklede deres årlige awareness-dag – en dag med fokus på arbejdsmiljø.

For ’det skal være okay at spørge om hjælp’, som Christian Egemose udtrykker det. For i sidste ende kan det være den afgørende forskel på, om en medarbejder vender sikkert hjem til sin familie efter endt arbejde.

Om Nicolinehus

  • Nicolinehus er et unikt projekt bestående af to trekantede blokke tæt anbragt sammen med forskudte terrasser – i bygninger op til 17 etager højt med udsigt over kajen fra to retninger.
  • Projektet indeholder 180 ejerlejligheder, 60 lejeboliger samt 6133 kvadratmeter kontorer, en markedshal med et stort atrium, hvor cafeer og stande vil sælge mad og drikke, en større Føtex butik og andre småbutikker i stueplan. Der vil også være restauranter samt et område med pool og sauna. I kælderen et fitnesscenter og 450 parkeringspladser i to etager.
  • Bygherren Bricks A/S har valgt NCC som totalentreprenør på byggeriet, der bliver på i alt 64.0381 kvadratmeter og til en værdi af 977 mio. kroner.
  • Byggeriet er i gang i området mellem Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard, tæt på Havnebadet og Aarhus Lystbådehavn.
  • Rådgivende ingeniør på projektet er Rambøll, mens Schønherr er landskabsarkitekt, Aart Architects er arkitekt på byggeriet og Niras er bygherrerådgiver.
  • Byggeriet gik i gang i september 2019 og forventes færdig 31. december 2022.
  • Foruden det nuværende projekt Nicolinehus, har NCC blandt andet opført Isbjerget, Dokk1 og Havneholmen på Aarhus Ø.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce