Annonce
Randers

Hestens tid stoppede i 1962 på Randers Mælkecentral

Der tappes fløde på Randers Andelsmejeri. Til venstre Nielsine (efternavn ukendt) og til højre Karla Therkildsen. Bagved ses Alfred Mogensen.Foto: Randers Stadsarkiv
Mælkekusken med hest, vogn og mælkejunger var i mange år en del af bybilledet, men det gjorde lastbilerne en ende på. Randers Mælkecentral måtte også give op, da produktionen og fordelingen af mælk skulle gøres mere rationel.

Randers: Historien om Randers Mælkecentral eller Randers Andelsmejeri, som det oprindeligt hed, begyndte i 1913. Ikke kun i Randers men i hele landet havde andelstanken sin storhedstid, og i Randers blev der 25. januar 1913 afholdt et møde, hvor Mælkeleverandørforeningen i Randers opfordrede medlemmerne til at deltage i etableringen af et stort fælles mejeri til afløsning af de mange små. Der var så stor tilslutning til projektet, at der allerede 13. februar samme år kunne holdes en stiftende generalforsamling på Hotel Royal.

Byens virksomheder

Anlæggelsen af jernbanen i 1862 indvarslede begyndelsen på en helt ny epoke for Randers. Industrialiseringen havde meldt sit indtog i byen, og foretagsomme forretningsmænd grundlagde efterhånden en bred vifte af virksomheder.

I denne artikelserie fortæller vi om byens virksomheder. Vi har udvalgt en lille portion, som langt fra dækker, hvad der har været i byen. Men måske du alligevel vil kunne huske dem. Nogle eksisterer endnu – måske under et andet navn – nogle er flyttet, nogle er blevet opkøbt, og nogle har drejet nøglen om, men fælles for dem alle er, at de er en del af industribyen Randers’ historie.

Stort nyt mejeri

I Store Voldgade købte man en stor grund, hvorpå lå bygninger fra Nørreriis Trævarefabrik og andre små virksomheder. Her begyndte straks en stor ombygning, men allerede 7. november samme år stod bygningerne klar. Bygningsarbejdet beløb sig til 230.000 kroner, og maskinerne kostede 38.000 kroner. De nye bygninger og det liv, der udspandt sig omkring dem, kom til at dominere denne del af byen i de næste mange år. I dagbladet Socialdemokraten blev der i en artikel i 1938, i forbindelse med mejeriet 25-års jubilæum, nævnt, at det i de første mange år var et flot syn, når hestevogne eller kaner holdt i lange rækker foran mejeriet fra tidlig morgen for at aflevere mælken til forarbejdning. Allerede i 1938 var dette dog et særsyn, da de fleste andelshavere havde slået sig sammen og etableret mælkeruter, hvor store lastbiler samlede mælken sammen fra de enkelte gårde.

I 1930’erne havde mejeriet 150 ansatte om sommeren og cirka 100 om vinteren. Der var i alt 60 udsalgssteder og 10 vogne, der solgte mælk rundt omkring i byen. I 1941 skete der på landsplan en rationalisering og centralisering af købstædernes mælkehandel. Randers Andelsmejeri og Mejeriet Strømmen blev eneleverandører til de lokale forbrugere. Ved denne lejlighed blev en del mindre mejerier nedlagt.

Annonce

Flytteplaner

Allerede i 1940’erne havde Randers Byråd et ønske om at få mejeriet flyttet. Byrådet havde en ide om et gadegennembrud med en meget stor øst-vestgående gade, der skulle gå tværs over "mejerigrunden". Denne gade er aldrig blevet gennemført.

Først i 1962 flyttede mejeriet til Mariagervej, og nu kom mejeriet til at hedde Randers Mælkecentral. I forbindelse med flytningen gik de sidste fem heste, der trak mejeriets vogne rundt i byen, "på pension". Herefter blev mælketransporten overtaget af biler.

Randers Andelsmejeri i Store Voldgade 1913 eller 1914. Kusken på første vogn er Christian Lauring med drengene Ingvard og Villy.Foto: Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce

Det nye mejeri

Mejeriet var tegnet af Mejeriernes Arkitektkontor, Aarhus, og det var arkitekterne Jan Høhne og Th. Holtzmann, der henholdsvis har tegnet og beregnet bygningerne. I de nye mejeribygninger blev indrettet et demonstrationskøkken, hvor en dame blev ansat til at demonstrere mejerigtig mad for byens husmødre, der alle modtog en invitation til at besøge det nye mejeri. Mejeriet Strømmen blev også nedlagt på dette tidspunkt. Samtidig overgik mejeriet fra klare til brune mælkeflasker, og det blev nu muligt at købe piskefløde i både engangsemballage samt i flasker. Som garanti til de randrusianske husmødre for, at flaskerne var helt rene, gjorde mejeriet meget ud af at oplyse om det nye gennemlysningsapparat, der kunne afsløre enhver urenhed i flaskerne.

De gamle bygninger i Store Voldgade blev nedrevet kort tid efter flytningen. I første omgang var planen, at der skulle etableres midlertidige parkeringspladser på grunden. Randers by var nemlig langt fremme med planerne om fodgængergader omkring Houmeden og Vestre Kirkestræde men manglede parkeringspladser i nærheden.

Kunder ved mælkevognen.Foto: Johannes Sylvestersen/ Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce

Randers & Viborg Mejeriselskab

I 1969 blev Randers Mælkecentral slået sammen med Viborg Andelsmejeri og kom herefter til at hedde Randers & Viborg Mejeriselskab. Sammenlægningen skete i forbindelse med liberaliseringen af mælkehandelen. I stedet for som tidligere, hvor det kun var mælkeudsalg og kørende mælkeforhandlere, der måtte handle med mælk, blev det nu tilladt for alle detailhandlere. Det vil sige, at det nu blev muligt at købe sin mælk hos købmænd, supermarkeder, bagere og så videre.

Omkring 1. februar 1970 var engangsemballage en kendsgerning for al mælk fra mejeriet – det betød en stigning på fem øre per liter mælk, der herefter kostede 1,27 kroner per liter. Den allerførste papemballage blev indført i 1960-61. Det var de pyramideformede kartoner til skolemælk.

Randers Andelsmejeri i Borgergade.Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce

Nedlæggelse

I juli 1996 blev det meddelt, at leverandørerne til mejeriet havde sagt ja tak til et tilbud fra MD-foods om at købe fabrikken. I marts måned samme år var det ellers meddelt fra ledelsen, at det ikke kunne komme på tale at fusionere eller blive opkøbt, da Randers & Viborg Mejeriselskab var en sund virksomhed. MD-foods kom dog med et tilbud, som var svært at afslå, og i august måned blev det besluttet at sælge til den store mejerikoncern. Hurtigt derefter blev mejeriet nedlagt. I september samme år kørte de sidste tankbiler ud fra Mariagervej.

Bygningerne fik lov til at stå endnu nogle år, før de for få år siden blev revet ned og erstattet af attraktive lejligheder.

I 1928 begyndte mejeriet at producere is og ispinde. Svale Is var en stor succes for mejeriet på Mariagervej. Senere slog Randers Mælkecentral sig sammen med mejerierne i Aalborg og byggede en stor ny isfabrik – Eventyr Is.Foto: Kaj Grosen
Randers Mælkecentrals flotte nybyggeri med den kendte facade mod Mariagervej.Foto: Foto: Randers Stadsarkiv
Kontorpersonale hos Randers Andelsmejeri i 1944.Foto: Sv. Aa. Dinnesen/Randers Stadsarkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers For abonnenter

Landdistrikter står højt på politikernes dagsorden: Alle vil gøre noget for at fastholde den gode udvikling

Annonce