Annonce
Danmark

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Hilde-Kristin Reed Mogensen får nu forlænget udbetalingen af sygedagpenge; kommunen har erkendt, at man ikke kan sige, at hun er rask. Billede fra Facebook.
Hilde-Kristin Reed Mogensen fik først afslag på sygedagpenge, men så skiftede Jobcentret mening efter at have fået notat fra den kræftramte kvindes læge.

TIM: Den kræftsyge Hilde-Kristin Reed Mogensen får forlænget sine sygedagpenge på ubestemt tid.

Det fremgår af et svar, hun har fået fra Jobcentret efter en ny partshøring om sagen.

Hun havde ellers fået at vide, at udbetalingen af hendes sygedagpenge ville udløbe tirsdag, hvorefter hun ville overgå til et jobafklaringsforløb; dette ville betyde, at hendes månedlige indtægt faldt fra 18.000 til 15.000 kroner.

Jobcentret byggede sin afgørelse på oplysninger fra kirurgerne i Viborg, der opererede Hilde-Kristin Reed Mogensen, og ikke fra onkologerne (kræftlægerne), der står for den samlede behandling.

- Kirurgerne kunne ikke fortælle noget om min almene tilstand, blot om, hvordan såret helede efter operationen. Derfor vedsendte jeg kommentarer til partshøringen med et notat fra min ansvarlige læge i onkologien i Herning, fortæller Hilde-Kristin Reed Mogensen til Dagbladet.

Den sendte hun mandag direkte til Jobcentrets chef, Kim Ulv Christensen, og svaret blev altså, at hun får forlænget sygedagpengene.

Annonce

Ikke færdigbehandlet

Det afgørende spørgsmål for, hvorvidt hun fortsat kunne få udbetalt sygedagpenge eller ej, var om hun fortsat lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Gør hun det, kan kommunen vurdere, at hendes sygedagpengeperiode skal forlænges.

Et andet kriterium for, om hun fortsat kunne få udbetalt sygedagpenge, var om hun forventedes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for 134 uger.

Indtil nu har kommunen vurderet, at efter at have modtaget kemoterapi, og efter at have været gennem en omfattende brystkræftoperation, er hendes sygdom ikke længere livstruende.

Hendes kræftlæge er altså af en anden mening:

Hilde-Kristin Reed Mogensen er lige nu i behandling med antistoffer, og skal snart i strålebehandling, fordi hun har en aggressiv form for kræft.

I notatet fra onkologen i Herning, som hun vedlagte mailen til Kim Ulv Christensen, skrev hendes læge blandt andet følgende:

" … man kan således ikke erklære, at pt. (patienten, red.) ikke længere har en livstruende sygdom, da hun ikke er færdigbehandlet egentlig, før hun har fået alle 17 Trastuzumab (antistof, red) behandlinger".

- I brevet fra kommunen fremhæves den vurdering som begrundelse for, at jeg alligevel kan blive ved med at få sygedagpenge, siger Hilde-Kristin Reed Mogensen.

En sejr

Hun glæder sig selvfølgelig over, at sagen er faldet ud til hendes fordel.

- Jeg betragter det som en sejr. Endelig slipper jeg for at have det hængende over hovedet, siger hun.

- Men jeg mener heller ikke, Jobcentret kunne træffe anden afgørelse ud fra det, min læge havde skrevet. Det er ikke til at misforstå, at jeg stadig er livstruende syg.

Hilde-Kristin Reed Mogensen håber nu på, at hendes sag vil vække politisk opmærksomhed, også på landsplan.

- Jeg håber, at politikerne vil kigge på sygedagpengeloven, så der ikke er andre, der skal igennem det samme som jeg, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC

Thomasberg skifter fire: Nye offensive esser skal sende Randers FC i top 6

Annonce