x
Annonce
Erhverv

Historiker: Derfor dør nogle håndværk ud

Vævning er et af de håndværk, der er gået fra at være en fuldtidsbeskæftigelse for mange før industrialiseringen til at være fritidsbeskæftigelse for de få efterfølgende. Arkivoto: André Thorup
Mens flere håndværk er forsvundet ud af det danske samfund, er andre kommet til. Men hvad afgør, om et fag overlever? Det har Erhverv+ spurgt historiker og professor Per Boje om.

ODENSE: Mens de fleste i dag har stiftet bekendtskab med håndværkere som tømrere, vvs’ere og elektrikere, er det efterhånden et mere end sjældent syn at møde kurvemagere, bødkere, vævere og skomagere.

For mens der eksisterede over 100 forskellige håndværksfag, før industrialiseringen fik ordentligt tag i landet fra midten af 1800-tallet og frem, betød industrialiseringen og de nye fremstillingsmetoder, at nogle håndværk mistede deres relevans, mens andre måtte tilpasse sig til en ny virkelighed. Omvendt bragte fremskridtene også nye håndværk med sig, som for eksempel elektriker-, fotograf- og automekanikerfaget.

Annonce

Håndværk

Håndværk er udførelsen med håndkraft af et arbejde, hvorved råstoffer bearbejdes til færdige produkter.

Håndværk adskiller sig fra industri ved, at produktionen og reparationsarbejderne foregår efter kundens bestilling. I industrien produceres til salg fra et lager.

Håndværksvirksomhed kræver i Danmark ikke næringsbrev, men inden for visse håndværk, for eksempel elektriker- og gas- og vandmesterfaget, kræves af sikkerhedsmæssige grunde autorisation.

Kilde: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk)

Et nyt og bedre produkt

- Mens nogle fag stortrivedes, fordi de spillede godt sammen med industrien, som eksempelvis smedene i jern- og metalindustrien, så det anderledes til indenfor andre håndværk, fortæller Per Boje, professor emeritus i historie ved Syddansk Universitet med ekspertise i erhvervshistorie og dansk virksomhedshistorie.

- Tager du eksempelvis bødkere, der lever af at lave trætønder, så bliver de stadig brugt i dag, men slet ikke i den udstrækning, som de gjorde dengang, hvor en lang række varer som fødevarer, korn og øl blev transporteret i trætønder, forklarer professoren og fortsætter:

- I dag har andre emballageformer vist sig at være mere hensigtsmæssige, og derfor er de blevet udkonkurreret.

Mens bødkerne måtte se sig slået af et nyt og mere hensigtsmæssigt produkt, var det for væverne derimod en ny produktionsform, hvor selve vævningen blev overtaget af maskiner, der gav faget dødsstødet.

- Der er stadig brug for vævet tøj. Men produktionsprocessen har gennemgået en udvikling, hvor vævere er blevet overflødige, forklarer Per Boje.

Fra udbredt håndværk til niche

For andre håndværkere betød industrialiseringen ikke, at deres fag blev overflødiggjort, men derimod et skift i arbejdsopgaver.

Det gjaldt for eksempel for smeden, der tidligere havde skoet heste og senere repareret landbrugsmaskiner, som med industrialiseringen fik nye arbejdsopgaver igen. Og det gjaldt også for skomagerne, der gik fra at sy sko i hånden til primært at leve af at reparere sko.

- Skomagerfaget var engang et af de helt store fag, siger Per Boje og tilføjer:

- Men i dag køber folk jo nye produktionsfremstillede sko i stedet, så derfor er der ikke brug for så mange skomagere mere.

Helt er skomagerfaget dog ikke forsvundet.

- Der er stadig nogle få skomagere tilbage som lever af at lave håndsyede sko. Men så betragtes det som en luksus. Noget, der er særligt attraktivt. Og på den måde har faget udviklet sig til at være en niche, siger Per Boje, der sagtens kan se paralleller til andre håndværksfag som eksempelvis kalechemagere, instrumentmagere og guitarbyggere.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce