Annonce
Danmark

Historiker: Virkelighedens Game of Thrones var næsten lige så vild som serien

Der blev taget en tur tilbage til datidens Storbritannien, da historiker Rasmus Wichmann torsdag aften på Tørring Bibliotek gav sit syn på, hvor forfatter George R. R. Martin har fundet sin inspiration til bogserien "A Song of Ice and Fire" - bedre kendt som tv-serien Game of Thrones. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Kæmpesuccesen Game of Thrones blev torsdag aften på Tørring Bibliotek sat i perspektiv. Alt fra plot til karakterer og chokerende øjeblikket daterer sig tilbage til datidens Storbritannien, lød det fra historiker og selvudnævnt fantasynørd Rasmus Wichmann.

Tørring: Uanset hvor man kigger hen disse dage, kan det være tæt på umuligt at komme uden om HBO's megasucces Game of Thrones, og selv på Tørring Bibliotek havde den torsdag aften fundet vej.

Her kunne historiker og foredragsholder Rasmus Wichmann gøre de fremmødte klogere på den overnaturlige drama-serie med fokus på koblingen til den faktiske verdenshistorie.

Game of Thrones læner sig nemlig alvorligt op af det skotske kongehus helt tilbage fra 1300-tallet med alt hvad det indebærer af morderiske komplotter og blodhævn.

Faktisk er ligheden så slående, at Rasmus Wichmann ikke er i tvivl om, at forfatteren bag serien har været på rov i historiebøgerne.

Som det mest lysende eksempel pegede han på, at den chokerende episode The Red Wedding, hvor helten Robb Stark, hans gravide hustru, hans mor og en stor del af hans mænd bliver dræbt under et bryllup, er inspireret fra to blodige episoder i henholdsvis år 1440 og år 1691 - The Black Dinner og Glencoe Massakren.

- The Black Dinner tager udgangspunkt i, at der er interne uenigheder i den mest magtfulde klan i Skotland, Douglas-klanen. Som løsning inviterer kongen den ene del af klanen til fredsmiddag, hvor den 16-årige leder bliver ført udenfor, og efter den korteste retssag nogensinde bliver halshugget. Allerede i navnet kan man se, at det uden tvivl har inspireret til The Red Wedding, sagde Rasmus Wichmann.

I det andet eksempel, forklarede han, blev klanen MacDonald slagtet af kongen for at statuere et eksempel. Men ikke inden, soldaterne havde været indlogeret i to uger hos klanen, for at lulle dem ind i en falsk følelse af sikkerhed, ligesom det på sin vis var tilfældet i Game of Thrones.

Annonce

Den blodige version af virkelighed

I løbet af det knap to timer lange foredrag kunne Rasmus Wichmann i adskillige tilfælde nærmest direkte udpege, hvilke historiske personer tv-seriens karakterer er baseret på.

Fælles for de fleste var, at de tager udgangspunkt i den royale familie Stuart, der blev fordrevet fra den engelske trone - og dermed også tjente som inspiration til hele handlingen i Game of Thrones.

- Det kongehus er serieskaberens hedeste drøm, for det var fyldt med skøre konger, komplotter, rygter om bastarder uden ret til tronen, folkehelte og sågar krudtsammensværgelsen i 1605, hvor engelske katolikker forsøgte at sprænge Kong Jakob I og hele Parlamentet i luften. Og der er det min påstand, at Game of Thrones er den blodige version af den historie, sagde Rasmus Wichmann.

En unik referenceramme

Naturligvis er det dog ikke alt, der er gengivet fuldstændig historisk korrekt.

Ikke bare fordi der i tv-serien indgår drager og magi, men lige så meget fordi forfatteren George R. R. Martin har taget sig nok kunstneriske friheder til, at man som seer fortsat kan blive overrasket trods et indgående kendskab til den britiske historie.

- Det, der gør fantasy populært, er, at man kan køre på kanten af virkeligheden, og så skrue op og ned til slutningen bliver en helt anden. Men hvor genren tidligere har været lidt en niche for os nørder, er Game of Thrones nu helt uden sidestykke blevet så populært, at folk ligefrem holder sammen om, at de ikke har set eller læst det. Den referenceramme er helt unik, sagde Rasmus Wichmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Alarm 112

Fire rumænere er anholdt for indbrud og indbrudsforsøg i seks politikredse

Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Annonce