Annonce
Udland

Hizbollah-leder advarer Israel efter angreb

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Israelske droner over Hizbollah-forstad i Beirut og drab på to libanesere får gruppen til at advare Israel.

Israelske soldater ved grænsen til Libanon kan forvente en snarlig reaktion, efter at to militante libanesere blev dræbt i israelske angreb i Syrien sent lørdag aften.

Det siger lederen af den libanesiske Hizbollah-bevægelse, Hassan Nasrallah.

Han er stærkt provokeret af, at to israelske droner tidligt søndag morgen styrtede ned i en del af Libanons hovedstad, Beirut, der kontrolleres af Hizbollah.

En drone faldt til jorden, og en anden eksploderede tæt på landjorden og forårsagede skade på Hizbollahs mediecenter i forstaden Dahiyeh.

Den militante leder siger, at hans gruppe ikke skød dronerne ned, men det vil ske, hvis der igen flyver israelske droner over Libanon.

- Hizbollah vil ikke tillade en sådan aggression, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Fra nu af vil vi konfrontere dronerne på Libanons himmel og skyde dem ned.

Nasrallah betegner de israelske droners tilstedeværelse som en "meget, meget, meget farlig" udvikling og siger, at det er et klart brud på den aftale, der afsluttede en månedlang krig mellem de to sider i 2006.

Også den libanesiske premierminister, Saad Hariri, siger, at de israelske droner har til formål at øge de regionale spændinger.

- Den nye aggression udgør en trussel mod den regionale stabilitet og et forsøg på at skubbe situationen i retning af yderligere spændinger, lyder det i en meddelelse fra Hariri.

Israels militær har ikke kommenteret sagen om de to droner i Beirut.

Dronerne styrtede ifølge libanesiske myndigheder ned i Beirut få timer efter, at Israel rettede sit angreb mod iranske styrker og deres allierede i Syrien.

Israels militær siger, at luftangrebene var rettet mod fjendtlige styrker, som havde planer om at sende "dræberdroner" mod mål i Israel.

To Hizbollah-medlemmer er blandt de dræbte.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce