Annonce
Udland

Hizbollah trækker soldater hjem fra Syrien

Abdulaziz Ketaz/Ritzau Scanpix
Der er ikke længere behov for, at libanesisk milits er helt så talstærkt til stede i Syrien, siger Nasrallah.

Den libanesisk Hizbollah-milits har skåret ned på antallet af krigere, der er til stede i nabolandet Syrien.

Det oplyser bevægelsens leder, Hassan Nasrallah, i et tv-interview fredag.

Hizbollah har dog stadig krigere over store dele af Syrien, siger han.

- Der er ingen regioner i Syrien som vi er helt ude af, men der er ingen grund til, at antallet forbliver det samme, siger Nasrallah.

Hizbollah-lederen siger ikke, hvor mange mand han nu kalder hjem fra Syrien.

- Vi har reduceret styrkerne baseret på behovet i den nuværende situation.

Den iranskstøttede milits har siden 2013 kæmpet på den syriske præsident Bashar al-Assads side og er - sammen med især Rusland - en af årsagerne til, at Assads regeringshær har formået at genvinde kontrollen med store dele af Syrien.

Assad kontrollerer nu omkring 60 procent af Syrien.

Nasrallah siger videre i interviewet, der blev sendt på Hizbollahs egen tv-kanal, al-Manar, at ingen af hans krigere i øjeblikket er involveret i kampe i den syriske Idlib-provins.

Her har regeringshæren med opbakning fra russiske styrker siden april øget offensiven mod oprørsgrupper.

Tidligere på ugen indførte USA for første gang sanktioner mod et par parlamentarikere fra Hizbollah. Ud over at være en militant bevægelse er Hizbollah også et parti, der sidder med i Libanons regering.

USA betragter Hizbollah som en terrororganisation.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce