Annonce
Debat

Hjælp. Jeg er ved at blive kvalt i en kold is

Tegning: Jens Nex
Annonce

Helt ærligt. Jeg har aldrig nogensinde tænkt på, at jeg slugte en grønlænder, når jeg har sat tænderne i en flødeis med chokoladeovertræk, der bærer navnet Eskimo-is.

Jeg har i samme forbindelse aldrig tænkt nedsættende om Grønland eller landets indbyggere, men nok mere spekuleret på, hvor mange kalorier, der nu røg indenbords, eller hvor langt jeg skulle gå eller cykle, for at isen ikke satte sig på sidebenene.

Det kom helt bag på mig, at en dansk isproducent, Hansen Is, i kampen for racemæssig lighed har omdøbt sin Eskimo til en O'paya. Og jeg kan egentlig ikke gennemskue, om dette her er et reklame-stunt eller talt fra hjertet. I en pressemeddelelse skriver firmaet ganske vist, at "Der er kastet nyt lys over, hvad vi kalder hinanden, og hvordan produktnavne kan afspejle en gammel og mere uoplyst tid".

Det er ikke, fordi jeg begræder, at isen får nyt navn. Det er mere forklaringen for omdåben, der bekymrer mig. Nemlig at en rimelig almindelig chokoladeis skulle være forbundet med noget nær racisme, fordi den bærer eskimo-navnet.

Jeg forbinder en eskimo med en befolkning, der lever i det nordlige Grønland, hvor mændene kører på hundeslæde, syr bukser af skind og går på sæl- og bjørnejagt. Ja. Jeg ved så også godt, at samme befolkning også holder til i det nordlige Canada og Sibirien. Men det er da ikke det samme som at sige, at jeg tænker nedsættende om disse mennesker. For det gør jeg ikke. Og jeg er dødtræt af at blive påduttet nogle meninger og holdninger, jeg ikke har.

Skal jeg så også føle mig krænket over navnet dameskrå. Bolsje, man sutter på? Og skal langelænderen, den man kender på knækket, have nyt navn, fordi folk på Langeland føler sig krænkede? Og hvad med amagermaden, der signalerer fattigmandskost? Skal den også have nyt navn? fordi amagerkanere føler sig ramte midt i krænkelsescentret?

Hvad siger franskmændene til, at vi i Danmark putter en pølse i et brød og kalder det en fransk hotdog, når nu franskmændene vil være kendte for deres fine franske køkken? Og hvad siger irerne til, at vi bruger deres navn, når vi hælder sprut i kaffen? Som om de er drikfældige og dermed ikke til at stole på? Kan det gå an at spise en spandauer til morgenkaffen uden at få vrede tyskere i telefonen?

Skal jeg protestere, når nogle bruger betegnelsen mormormad, som man vel også kan henføre til at "afspejle en gammel og mere uoplyst tid". Sådan en vil jeg da ikke være. Altså gammel og uoplyst.


Hvad siger franskmændene til, at vi i Danmark putter en pølse i et brød og kalder det en fransk hotdog, når nu franskmændene vil være kendte for deres fine franske køkken?


Nu hedder jeg jo Stryhn. Skal jeg så føle mig krænket over, at et produkt med samme navn ryger på mange danske frokostborde dagligt? At mit navn relaterer sig til en leverpostej, der jo også har lagt navn til en grim hårfarve. Er der mon noget nedsættende i det? Og kan jeg i så fald mon finde en krog at hænge en krænkelse op på?

Nå, nej. Jeg er jo bare hvid dansker og gammel. Absolut ikke de bedste kvalifikationer at diske op med i en hysterisk tid, hvor det mest hippe er at skille sig ud fra mængden, gerne med et par diagnose-bogstaver i nakken,  og at være krænkelsesparat. Så kører det. Så må man i egen optik vælte statuer og hive sider ud af historiebøgerne, så man kan danne lige præcis den verden, man vil have. Akkurat, som man er vant til det, når man iscenesætter sig selv og sin verden på de sociale medier.

Men sådan er det bare ikke ude i virkeligheden. Vi kan ikke lave om på historien, men vi kan lære af den ved at vedkende den. Og ændringen af navnet på en is fungerer ikke som en tryllestav, der får racisme til at forsvinde eller for den sags skyld kalder George Floyd til live igen. For det er jo dette modbydelige drab i Minneapolis med hele verden til at se på, der for alvor har sat gang i Black Lives Matter-bevægelsen, der med tsunamiens kraft hiver alt med sig undervejs.

Så er det, at man står undrende tilbage og ser, hvordan små, ligegyldige ting i et lille, forkælet land bliver slået i hartkorn med store, alvorlige problemer i det amerikanske samfund.  Og tænker: proportionerne holder slet ikke.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce