Annonce
Randers

Hold dig i gang, selv om du har ondt i ryggen

Forskningen viser, at efter bare to-tre ugers sygemelding daler sandsynligheden for at komme tilbage på arbejde, når man har ondt i ryggen. Modelfoto: Stefan Redel/Panthermedia/Ritzau Scanpix
Hvis du bliver ramt af rygproblemer, er det vigtigt at forsøge at holde kroppen i gang på trods af smerterne. Tænk på, at ryggen er stærkere, end den nogle gange føles, skriver Lotte Krebs i denne uges sundhedsklumme.

Lumbago, lændehold, hekseskud, facetsyndrom, myoser og "low back pain", jo jo kært barn har mange navne. 80 procent af alle danskere vil på et tidspunkt opleve, at de har ondt i ryggen. I omkring 90 procent af tilfældene er rygsmerterne ufarlige og er hverken et tegn på sygdom eller skade på ryggen. Cirka halvdelen af dem, der får rygproblemer, får det igen inden for nogle år, vel at mærke stadig uden det er farligt, også selvom rygsmerterne strækker sig over en længere periode. Vi har en tendens til at bruge talemåden "jeg har dårlig ryg", men det skal vi holde op med og i stedet have tillid til vores ryg, den er nemlig stærk, men den trænger måske bare til lidt mere bevægelse.

Groft sagt så opfattes smerte mellem ørerne, og så snart man fokuserer på ryggen og er bange for smerterne i den, ja så forstærkes smerterne ganske simpelt. Dermed ikke sagt, at smerter skal banaliseres, men det er vigtigt at vide, at som udgangspunkt er ryggen stærk – også når den gør ondt. Forskning viser desværre, at efter bare to-tre ugers sygemelding daler sandsynligheden for at komme tilbage på arbejde, når man har ondt i ryggen. De, der lader sig sygemelde, klarer sig på ingen måde bedre end dem, der holder sig i gang trods smerterne og bliver på arbejdsmarkedet. Eksperterne ved i dag, at jo mere passiv man er på grund af rygsmerter, jo længere tid tager det at komme sig over smerterne. Derfor anbefaler forskerne, at man holder sig i gang, træner øvelser og går på arbejde, selvom man har rygsmerter. Det skyldes nemlig, at bevægelse er godt for og styrker ryggen, og at mental trivsel mindsker smerterne i ryggen.

Annonce

Smerter skal ikke banaliseres, men det er vigtigt at vide, at som udgangspunkt er ryggen stærk.

Ryggen er stærk og stabil

Langt hovedparten af smerterne er altså som nævnt ufarlige. Ufarlige smerter skal forstås som, at ryggen ikke er beskadiget på længere sigt, heller ikke selvom rygsmerterne strækker sig over en længere periode. Årsagen til rygsmerter kan være mange og vidt forskellige og strække sig fra overbelastning, akut hold i lænden, sammenfald i ryggen (knogleskørhed) til diskusprolaps. I mange tilfælde er det ikke muligt med sikkerhed at bestemme årsagen til rygsmerterne, men ét ligger helt fast: jo mere bange man er for smerterne i ryggen, jo værre oplever man dem. Man skal i stedet tænke, at ryggen altså er stærk og stabil, også selv om den til tider kan føles skrøbelig.

Forskning gennem en hel del år efterhånden har vist, at bevægelse og træning har god effekt på smerter i ryggen, og i dag anbefales fysisk træning da også som behandling af det, vi i lægefaglige termer kalder uspecifikke lænderygsmerter. Hvad der dog har manglet er specifik dokumenteret viden om nøjagtig, hvilke træningsformer og øvelser der har vist sig mest effektive til at fjerne rygsmerterne. En række forskere fra Australien og Sverige har derfor for nylig valgt at foretage en systematisk litteraturgennemgang for at identificere studier, der har undersøgt effekten af forskellige former for træning på smerter, funktion, styrke, udholdenhed og medicinindtag og bruge det som udgangspunkt for en såkaldt metaanalyse. Altså en gennemgang af al den erfaring og forskning, vi har gjort os på området.

Forskerne fandt ved metaanalysen 70 studier, der havde set på forskellige træningsformers effekt på smerter. Samlet set viste disse studier, at pilates, såkaldte motor-kontrol-øvelser og konditionstræning havde den dokumenterede bedste effekt på netop smerter. Ved gennemgang af andre 63 studier, som udelukkende havde fokus på, hvordan træning havde indflydelse på selve den fysiske formåen og funktion, konkluderede forskerne, at størst effekt ved træning for at forbedre den fysiske funktion fik man, hvis man lavede de såkaldte motor-kontrol-øvelser og trænede styrketræning. Kun meget få studier har undersøgt selve muskelstyrken, muskeludholdenhed og indtag af smertestillende medicin som effektmål for behandlingen, og disse var ikke tilstrækkelig til at lave en konklusion på alene.

Bevægelse gør godt

Samlet set viser metaanalysen, som er offentliggjort i det anerkendte britiske medicinske tidsskrift BJSM, at pilates, motor-kontrol-øvelser og konditionstræning har bedst effekt på smerter, og sammen med styrketræning har disse træningsformer også den bedste effekt på at højne den fysiske formåen og funktion. Aktiv træning virker altså på uspecifikke lænderygsmerter, både når det gælder smerter og bedre funktion.

Så når man får ondt i ryggen, så handler det altså om ikke at blive bekymret, det skal nok gå over igen. Lad være at sidde eller ligge stille, husk i stedet, at bevægelse gør godt. Gå nogle ture, cykl eller svøm, hvis man kan det, og lav gerne styrketræningsøvelser, der styrker musklerne i ryggen, og træn derudover motor-kontrol-øvelser for at bedre stabiliteten omkring ryggen enten ved pilates eller såkaldte core-øvelser.

Lotte Krebs Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Østjyllands Politi med i landsdækkende aktion mod planlagt terrorangreb

Annonce