Annonce
Klima

Hollandske aktivister vinder klimaretssag: - En advarsel til nølende regeringer

Aktivister demonstrerer ved klimaretssagen mod Holland. Her slog Højesteretten fast, at den hollandske stat skal skrue op for sin klimaindsats. Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Efter en årelang proces slår Højesteretten i Haag nu fast, at Holland skal arbejde hårdere for at reducere sine drivhusgasudledninger, fordi klimaforandringerne truer hollændernes liv og menneskerettigheder.

Hollandske klimaaktivister har vundet en monumental retssag over den hollandske regering. Næsten otte år efter at de første akter blev indgivet i sagen, faldt dommerhammeren lige før jul i højesteretten i Haag over regeringen: Holland skal med det samme skrue op for hastigheden i arbejdet med at sænke sine CO2-udledninger.

Striden har handlet om, hvor meget Holland skal sænke sine drivhusgasudledninger ved udgangen af 2020 i forhold til niveauet af emissioner i 1990. Den hollandske regerings oprindelige plan var en reduktion på 17 procent ved udgangen af 2020. Det synes klimaorganisationen Urgenda og Højesteretten ikke er ambitiøst nok i forhold til Hollands mål om at reducere udledningerne med 49 procent i 2030:

- Essensen af højesteretsafgørelsen er, at den hollandske stat er forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner med mindst 25 procent i forhold til emissionerne i 1990, udtaler Edgar du Perron, der er pressedommer ved den hollandske Højesteret.

- Det skal gøres inden udgangen af 2020.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Dommen viser vejen

Afgørelsen bliver set som et kæmpe skridt for de aktivister, miljøorganisationer og borgere, der verden over prøver at gå rettens vej for at skubbe regeringer til at øge indsatsen mod klimaforandringerne. Aktivister fra en lang række lande, fra Indien til Belgien, og fra Pakistan til Colombia har de sidste år trukket deres ledere i retten over deres klimaarbejde.

En del sager er ikke afsluttede endnu, og i en del sager har domstolene afvist aktivisternes argumenter. Så sent som i januar afviste en amerikansk domstol et sagsanlæg mod regeringen fra 21 unge, der mente, at den forfejlede klimapolitik var et brud på den amerikanske forfatning.

Derfor er den hollandske dom et lyspunkt for dem, der prøver at gå rettens vej for klimaet.

- Tak til Urgenda for at sikre en enorm juridisk sejr for klimabeskyttelse, skrev Jennifer Morgan, der er direktøren for Greenpeace International, på Twitter.

- Det her er en advarsel til alle nølende regeringer: Gør noget nu, eller vi ses i retten.

Også FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, hilser dommen velkommen.

- Dommen er en milepæl, der viser en klar vej frem for bekymrede borgere i Europa – og verden over – til at starte klimasagsanlæg for at beskytte menneskerettighederne, og jeg hylder til de civilsamfundsorganisationer, der igangsatte sagen, skriver hun i en erklæring.

Klimaforandringerne truer menneskerettighederne

Det er tredje gang siden 2015, at sagen er for retten, og hver gang har retten givet Urgenda ret og dømt, at Holland skal hæve klimaambitionerne.

Højesteretten understreger i sin afgørelse, at stater, gennem sine internationale aftaler, har et ansvar for at gøre sit for at stoppe klimaforandringerne.

- Ifølge Højesteretten er hvert land ansvarligt. Også Holland, siger pressedommer Edgar du Perron.

- Et land kan ikke undslippe sin forpligtelse ved at argumentere for, at andre lande gør for lidt.

Han forklarer, at dommerne i deres afgørelse også har lagt vægt på, at klimaforandringerne kan true hollændernes liv og menneskerettigheder, som Holland er forpligtet til at sikre. Mere end en fjerdedel af Hollands areal ligger under havets overflade.

- Emissionerne af drivhusgasser kan lede til livstruende situationer for de hollandske borgere. Det inkluderer havstigninger, perioder med ekstrem varme, forringet luftkvalitet eller forstyrrelse af madproduktion og drikkevand, siger Edgar du Perron.

- Det er derfor, at borgere på baggrund af menneskerettighederne kan gå til domstolene for at presse den hollandske stat til at handle hurtigt.

Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC

Se højdepunkterne her: Randers og OB holder snor i top-6 efter uafgjort

Leder For abonnenter

Formørket middelalder i moderne Randers: Oplysning synes nødvendig

Selv om Randers Kommune for nylig brystede sig af ikke at have nævneværdige problemer med radikalisering og negativ social kontrol, har vi siden oplevet adskillige afskyvækkende eksempler på radikalisering, og forleden fik politikerne i byrådets socialudvalg fortalt en historie om negativ social kontrol, der rystede dem alle. En enkelt historie om negativ social kontrol er muligvis ikke mange, men den er én for mange, og den er bestemt værd at nævne og ekstrem vigtig at få frem i lyset. Det er hævet over enhver fatteevne, at fædre kan finde på at slå deres døtre ihjel, fordi døtrene bliver gravide med mænd, som fædrene ikke bryder sig om. Det er således hævet over enhver fatteevne, at en randrusiansk far af anden etnisk herkomst end dansk har haft planer om at slå sin datter ihjel, fordi hun var blevet gravid med en dansk mand. Det er fuldt forståeligt, at denne ækle historie, der lykkeligvis blev stoppet, inden den kunne være endt med æresdrab, rystede politikerne i byrådets socialudvalg. Historien bør også ryste alle vi andre. Historien hører ikke hjemme i vores moderne vestlige verden, hvis vidtrækkende frihedsgrader vi elsker at leve med. Historien hører ikke hjemme nogetsteds og minder os desværre om en formørket middelalder, som vi ikke ønsker os. Vi ønsker, at alle i vores samfund skal leve et godt liv med den frihed, som næsten er altomfattende, og som naturligvis omfatter kærligheden samt valget af familie og familieforøgelse. Desværre har det vist sig nødvendigt at have det lokale samarbejde mod radikalisering og negativ social kontrol, som Randers Kommune og Østjyllands Politi har haft siden 2018. Det var det samarbejde, der fik stoppet historien om faren og den gravide datter fra Randers, inden den kunne være endt med æresdrab. Det er vigtigt, at kommunen og politiet fortsætter deres gode samarbejde og fortsætter samarbejdet med organisationen RED, der sikrer ofre for negativ social kontrol nye hjem, nye navne, nye historier, blandt andet. Det er vigtigt, at politikerne fortsat prioriterer samarbejdet med at hjælpe ofre for de konflikter, der opstår, men endnu vigtigere at de prioriterer forebyggelse og oplysning i de formørkede kroge af vores ellers oplyste samfund.

Randers FC

Chancefattig forestilling i Randers: Sådan gik det minut for minut

Annonce