Annonce
Danmark

Horror er et hit i efterårsferien: Vi opsøger gys og spænding

Med over 8000 skræmte gæster om året er Dystopia en af landets største afholdere af horrorbaserede, interaktive events. Foto: Mads Hansen
Gyserindustrien i Danmark vokser, og vi vil gerne betale for at blive skræmt. Det oplever horror-temaparker, en forfatter og landets førende gyserforsker, Mathias Clasen.

Gys: For nogle er efterårsferien en tiltrængt pause, der tilbringes med hyggelige brætspil og varme drikke indendøre. For andre er den en oplagt mulighed for at opsøge gys og gru og tilmed betale for det. Uhyggelige gåture, hjemsøgte parker og skræmmende huse har kronede tider i øjeblikket, lyder det fra landets førende gyserforsker, Mathias Clasen.

- Der er bestemt vækst inden for industrien, dels inden for horrorfilm men også interaktive oplevelser som for eksempel haunted houses (hjemsøgte huse eller spøgelseshuse, red.). I Danmark er der kommet meget mere af den slags inden for de seneste fem år. I dag har de fleste forlystelsesparker Halloween-indslag, og der findes adskillige deciderede haunted houses i landet, siger han.

Et af de steder, man mærker den stigende efterspørgsel, er hos Haunted Park i Kauslunde på Fyn, hvor 130 skræmme-skuespillere fremkalder skrig og gys i det gamle savværk.

- Besøgstallet fordobler sig næsten hver gang, når man kigger på sidste års besøgende samme dag, fortæller Allan Rosdal, tovholder for Haunted Park.

Annonce
Det er ikke alle, der kan gennemføre gyserlabyrinten hos Dystopia. Foto: Mads Hansen

Sult efter mere gys

Også hos Dystopia Entertainment i Vejle oplever man en stigende efterspørgsel på uhygge og forskrækkelser.

- Vi oplever en kæmpestor og voksende interesse. Interessen har været stigende hvert år, siden vi åbnede for seks år siden, men specielt i år bliver billetterne hurtigt udsolgt, siger Jonas Vázquez Bøgh, der er projektleder ved Dystopia.

Han tilføjer, at den store interesse i år også skyldes, at temaparken i Vejle er med i tv-programmet "Danmark har talent".

Dystopia har åbent i sit Haunted House hver weekend og laver derudover særlige Halloween-arrangementer. I år er der blot omkring 100 billetter tilbage til resten af sæsonen.

- Vi har måttet sige nej til mange, der har villet have os til at lave arrangementer, fordi vi ikke har tid til at hjælpe. Vi overvejer også at udvide med en ekstra åbningsaften. Det er klart, at når der er så stor interesse, overvejer vi, om vi kan gøre noget for at imødekomme den stigende interesse, siger Jonas Vázquez Bøgh.

Stimulerer urfrygten

Når danskerne i stor stil opsøger skræmmende oplevelser, skyldes det ifølge gyserforsker Mathias Clasen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, at vi finder nydelse ved at blive skræmt. Forskeren peger på, at undersøgelser i USA viser, at 54 procent af befolkningen opsøger og nyder horror, som både kan være film, gyserbøger eller interaktive oplevelser. Han mener, at noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark.

Og der er faktisk en mening med galskaben, når vi betaler for at blive skræmt halvt ihjel af spøgelser og zombier:

- Vi stimulerer et urgammelt frygtsystem, som stammer fra dengang vi levede med store farer. Farer for rovdyr, fra andre fjendtlige mennesker og fra naturen. Frygtsystemet sikrer, at vi får pumpet blod ud i musklerne og hormoner ud i blodbanerne, så kroppen er klar til at kæmpe eller flygte.

- I den moderne verden ligger systemet lidt i dvale, men vi har brug for at holde forsvarsmekanismerne i live. Derfor opsøger vi de følelser ved for eksempel at gå i en horrorpark eller se en horrorfilm, siger Mathias Clasen.

Vi dør ikke af det

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff er forfatter til bøger om "Det okkulte Danmark" samt flere andre bøger om overnaturlige fænomener. Han har et andet bud på, hvorfor nogle er villige til at betale for at få jaget en skræk i livet i deres ferie.

- Der er en ventil i det der. Især i den tid, vi har nu, hvor vi er bange for alt. Vi er bange for mad, bange for at dø. Samtidig er vores verden blevet mere skemalagt, og der er mange løftede pegefingre om, hvad vi må og ikke må. Vi får behov for spænding, og vi vil overraskes.

- Når vi tager til halloween, kan vi få en forskrækkelse uden at dø af det. Ligesom med bungee jumping (elastikspring, red.). Vi får adrenalin og er samtidig forholdsvis sikre på ikke at dø af det, siger han.

Forfatteren oplever ligesom temaparkerne og forskeren, at der er en stor interesse for det okkulte i øjeblikket.

- Jeg har skrevet bøger om det okkulte siden 2101. Med fem-syv års intervaller har jeg kunnet følge med i, om interessen går op eller ned. Lige nu er den helt oppe, siger han.

Besvimer og tisser i bukserne

Selv om interessen for gys og gru er gået op og ned gennem tiden, har den dog altid været der. Men mulighederne for at blive forskrækket har ændret sig markant. Tidligere opsøgte danskerne skræk i spøgelseshuse i omrejsende tivolier. I dag er branchen blevet mere professionaliseret, mener forfatteren.

- Det har øget tiltrækningen. Folk bliver mere bange i dag, fordi der er skruet op for effekterne, og der er kommet bedre teknik. Jo mere virkelighedstro, det bliver, jo mere forskrækkede bliver folk, siger Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff, der på trods af den større forskrækkelse stadig mener, at det kan give folk et afbræk i dag.

- Bagest i din hjerne ved du godt, det er løgn, for du har lige givet 100 kroner for at komme ind, siger han.

Gyserforsker Mathias Clasen har undersøgt Dystopia i Vejle, hvor over 8000 gæster i løbet af et år betaler for at blive skræmt. Så skræmt, at fire-fem procent af dem slet ikke gennemfører. De fortryder, og nogle besvimer eller tisser i bukserne af skræk, oplyser forskeren.

Alligevel mener Mathias Clasen også, at det kan være positivt at blive skræmt i ny og næ.

- Man kan sammenligne det med en bil, hvor man får tjekket, om airbaggen virker, selv om man sandsynligvis aldrig får brug for den. Man kan sige, at man kalibrerer sit frygtsystem, siger Mathias Clasen.

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff mener dog ikke, at de uhyggelige oplevelser er for alle.

- Man skal nok tænke på sit helbred, og hvis man har dårligt hjerte, skal man ikke gøre det. Men den her slags ting finder sit eget leje. Man ved godt, om man er til det eller ej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Pia Olsen Dyhr brugte Randers som kulisse for klimabudskab: - Vi skal være beredte på fremtidens ekstreme vejr

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Danmark

Se Danmark: Hårrejsende hobby

Danmark

Live fra pressemøde i sundhedsministeriet: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Annonce