Annonce
Debat

Hvad skal det nytte?

Annonce

Er tiden inde til, at man i Randers Kommune erkender de faktiske biologiske forhold i Gudenå og reviderer laksepolitikken?

Randers Kommune har siden 1918 haft et anstrengt forhold til An/S Gudenaacentralen, der 8. januar 1921 satte landets største vandkraftværk, Tangeværket, i drift og tændte lys over land til midt- og østjyderne.

Den socialdemokratiske folketingsmand, redaktør Martinus Mortensen fra Randers forsøgte af al magt at få Rigsdagen til at droppe vandkraftprojektet ved Tange, som man i Randers anså for at være en farlig konkurrent til det kommunale elværk. Men forgæves. Dermed brast håbet om at blive øst- og midtjysk storproducent af jævnstrøms-el.

Det store vådområde Vorup Enge. DTU Aqua er ved at undersøge, om de fugle, fisk og pattedyr, der lever her og i de fire andre vådområder ved Randers, er hovedårsag til en markant tilbagegang i lystfiskernes fangster af havørreder i Gudenå. Foto: Bjarne Nilsson

I vor tid er denne modvilje i forhold til Tangeværket ført videre af byens nuværende borgmester, tidligere folketingsmand Torben Hansen (S) og byens MF’er Malte Larsen (S). Det har især Torben Hansen gjort så længe og så kategorisk, at enhver tanke om, at Gudenå-kommunerne kan finde sammen om en fælles kompromisløsning på faunapassage-problemet ved Tangeværket hidtil har været illusorisk.

Men der er sket noget på det seneste, som måske kan få forandringernes vinde til at blæse i Gudenådalen.

I de seneste cirka 20 år har lystfiskerne omkring Bjerringbro ikke fanget nær så mange havørreder i Gudenå, som de gjorde tidligere. Ifølge DTU Aqua i Silkeborg gik det helt galt med fangsterne efter 2010. Nu om dage fanger man kun 43 havørreder i gennemsnit på årsbasis. I slut-90’erne lå gennemsnittet på 265. Bestanden af vild-havørreder i Gudenå er højest sandsynlig tæt på et egentligt kollaps.

Det er klart, at de lokale lystfiskere og videnskaben på DTU Aqua undrer sig over årsagen til denne triste udvikling. Vildlaksene forsvandt fra Gudenå i de første år af 1920’erne på grund af Tangeværket. Nu er den vilde bestand af havørreder nedstrøms værket også ved at forsvinde. Ikke på grund af Tangeværket. Men hvorfor så?

I årene 2004-11 begyndte Randers Kommune med støtte fra Aage V. Jensens Fonde at anlægge de fem store, smukke søer og vådområder mellem Langå og Randers. Her er det nærmest eksploderet med dejlig og spændende biodiversitet. Men medaljen har en bagside: Her er, hvad DTU Aqua i fjor skrev om vådområder og smoltdødelighed:

”Det er velkendt, at der kan være betydelige smolttab omkring vådområder, og at skarven æder mange fisk, herunder smolt af ørred og laks.”

Det kunne tyde på, at den ene hånd i Randers Kommune ikke aner, hvad den anden foretager sig. Man støtter laksesagen økonomisk og politisk på den ene side. Samtidig anlægger man fem dødsfælder for ædelfiskenes udtrækkende yngel, smolt, på den anden side. Det hænger ikke sammen.

Men retfærdigvis skal det nævnes, at Randers Kommune er blevet dårligt rådgivet af en ferskvandsbiolog ansat hos Orbicon. I 2007 beroligede han kommunen og de bekymrede lokale lystfiskere med disse ord: ”Projektet som sådan vil næppe være bestandstruende for ørred og laks.”

Den vurdering deles på ingen måde af hans nuværende kolleger på DTU Aqua. De mener, at vådområderne ved Randers er hovedårsagen til havørredernes problemer i Gudenå. Sagen er ved at blive undersøgt videnskabeligt ved hjælp af elektronik indsat i 150 stykker vilde havørredsmolt udsat opstrøms Bjerringbro og udlagte radiobøjer i Gudenå og fjorden. Et resultat af denne smoltanalyse ventes til september.

Men som jeg læser forskernes notater og den kommunale følgegruppes referater, så er næsten ingen tvivl mulig: Randers Kommunes vådområder er blevet til levesteder for en lang række fugle, fisk og pattedyr, der alle har smolt på menukortet. Og hvad værre er: Silkeborg og Viborg kommuner planlægger efter at anlægge endnu flere vådområder langs åen for at reducere de oversvømmelser, som klimaforandringerne er årsag til.

Samtidig viser DTU Aquas vildtkameraer, at den fredede odder huserer i havørredernes gydebække. ”En konklusion er, at én odder i teorien kan æde alle ørreder i et vandløb som Brandstrup Bæk,” skriver DTU Aqua. Odderen og alle de andre prædatorer sondrer næppe imellem laks og havørreder, så forskellen er ens for de to ædelfisk.

Med andre ord: Drømmen om selvbærende lakse- og havørredstammer i Gudenå nedstrøms Silkeborg synes bristet, uanset hvor langt et omløbsstryg uden om Tange Sø man graver. Vandremuslingernes og signalkrebsenes negative indflydelse på rogn og yngel helt ufortalt.

Hvis forskerne til september konkluderer, at smolten især går til i Gudenå mellem Stevnstrup og Randers Havn, bliver det spændende at se, hvordan Randers-politikerne reagerer på den viden.

Personligt håber jeg på, at de vil lægge modstanden mod Tangeværket og Tange Sø på hylden, indstille presset på miljøminister Lea Wermelin (S) for at bruge op til halv milliard på et langt omløbsstryg og bakke op om Tangeværkets, Norlys’ og Viborg Kommunes kompromisforslag, Tangestryget, som også skal fungere som et besøgs- og oplevelsesområde.

For hvad skal det nytte? Hvorfor dog bruge millioner af skatteyderpenge, når det alligevel ikke vil føre til vildlaks i Gudenå?

Hvis borgmestrene i Randers, Favrskov, Viborg og Silkeborg kommuner i enighed beder Lea Wermelin om at realisere Tangestryg-løsningen, er det svært at forestille sig, at hun vil sidde sådan en anbefaling overhørig.

Tangestryget vil sikre, at alle vandrende fiskearter får fri passage både op og ned forbi værket, som krævet i EU's Vandrammedirektiv, og at Randers Fjord og Kattegat ikke får tilført endnu flere tons næringssalte, end tilfældet er nu. For det vil ske, hvis Gudenå føres uden om Tange Sø, eller søen tømmes.

At bundfælde næringssalte var jo just en af hovedbegrundelserne for at anlægge vådområderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Hvilken vej skal kommunen gå når det gælder investeringer i ny infrastruktur? Snart bliver det din tur til at svare på det

Randers For abonnenter

Nye veje, kryds og bro for millioner i Randers i ny stor plan - se de projekter der har betydning for din trafikale hverdag

Randers For abonnenter

12 etager i Sporbyen og syv etager på havnen: Randers rykker opad - og politikerne skal tage stilling

Randers For abonnenter

Bækkestien er fredet - men rundkørslen skal være et lyskryds

Annonce