Annonce
Østjylland

Hvad var bedst for byen: Teatret, Marselisborg, alderdomshjemmet, sporvognen eller landsudstillingen?

Aarhus Kommunehospital var sidste uges vinder som resultatet af den bedste byrådsbeslutning i Aarhus i 1890'erne.
Kommunehospitalet fra 1893 var resultat af byrådets bedste beslutning i 1890'erne - men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.
Annonce

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1890'erne i spil. Og vinderen blev: Aarhus Kommunehospital, som blev indviet i 1893. Det var med en bygning med 140 sengepladser til kirurgisk-medicinske patienter og to særskilte bygninger til epidemisk syge med hver 30 sengepladser.

Det fortæller stadsarkivar Søren Bitch Christensen om på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, hvor Aarhus Teater, Marselisborg, alderdomshjemmet, sporvognen og landsudstillingen er til afstemning.

1900 – Byen får en ny imponerende teaterbygning

Generalprøve på Prinsessen på ærten, der var åbningsforestilling ved teatrets indvielse i 1900. Fotograf A.B. Thun, Aarhus Teater.

Det første teater i Aarhus var Polyhymnias Teater i Kannikegade fra 1816. På trods af en renovering i 1850’erne var teaterets tilstand under kritik, og det både hvad dekorationer og selve bygningen angik. Det blev sagt, at det var det værste teater i provinsen, og der var derfor et stort ønske i byen for et nyt teater.

Sparekassedirektør Koppel og andre fra byens borgerskab dannede en komité i januar 1896 og henvendte sig til Aarhus Byråd om sagen. Det varede ikke længe, før byrådet, efter anmodning, fik forelagt en bygningsplan fra kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann. Byrådet godkendte planen, efter nogen reducering, og afstod jord ved Bispetorvet til projektet.

Pengene til selve teaterbygningen blev skaffet ved private midler og helt uden offentligt tilskud. For en pris af 400.000 kr. fik byen ved indvielsen den 15. september 1900 et teater, som vakte stor opsigt.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1902 - Marselisborg Slot overdrages kronprinsparret

Den senere kong Christian X klippet ind på postkort af Marselisborg Slot omkring 1910. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.

I maj 1898 stillede Aarhus Byråd 10 tønder land af det tidligere Marselisborg Gods til rådighed for ”Udvalget for Tilvejebringelse af en Sommerbolig for ”Hans Kongelige Højhed Prins Christian”.

Arealet stod kommunen i 10.000 kr. Året før var der startet en indsamling blandt private og firmaer i Jylland for at give en brudegave til Prins Christian og Prinsesse Alexandrine i forbindelse med deres bryllup i 1898. Tanken var at opføre en tidssvarende bolig for brudeparret, og man forventede den ville blive placeret i Aarhus.

Slottet blev tegnet af kgl. arkitekt Hack Kampmann og blev bygget 1899-1902. Den 7. juni 1902 blev slottet overdraget til dets kongelige ejere.

Efter overdragelsen ønskede Christian 10. at sikre sig, at jorden foran slottet ned mod bugten ikke blev bebygget. Aarhus Byråd forpagtede derfor jorden her for 10 år. Grunden blev senere til Mindeparken, som blev indviet i 1925.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1904 - De gamle får nyt hjem

De Gamles Hjem på Kirkegårdsvej fotograferet i indvielsesåret 1904. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

Asylet for Alderdomsstøttede, eller De Gamles Hjem som det hurtigt blev døbt i folkemunde, blev indviet på Kirkegårdsvej i 1904.

Siden 1893 havde de gamle boet i asylet i Graven. Ud over de påbud og forbud, de ældre måtte leve med, var de fysiske rammer utidssvarende. Der var f.eks. ingen baderum, haveadgang eller blot en simpel ligstue til rådighed i asylet.

Aarhus Byråd modtog i 1890’erne flere klager over forholdene med ønsker om forbedrede lokaler, forplejning og alderdomsstøttens beløb. Men byrådet afviste, at der skulle være problemer.

I 1900 blev den senere så landskendte socialdemokrat Peter Sabroe valgt ind i Aarhus Byråd, og han blev en driftig formand for Alderdomsudvalget. Der blev i udvalget arbejdet for et nyt asyl, og allerede i 1902 begyndte man byggeriet af et nyt alderdomshjem på Kirkegårdsvej i bydelen Trøjborg tæt på Vennelystparken og Riis Skov.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1904 – Sporvognen indtager byen

Sporvognen tager en af sine første ture gennem byen i 1904. Ombord var en tysk ingeniør, som var inviteret til Aarhus for at uddanne vognstyrere til de nye sporvogne. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

I 1903 indgik det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej en aftale med Aarhus Byråd om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra Dalgas Avenue til Trøjborgvej med kørsel gennem blandt andet M.P. Bruuns Gade, Søndergade, Store Torv og Østbanetorvet. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem Tordenskjoldsgade til Marienlund, og samtidig blev der oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til Harald Jensens Plads.

Læs i byrådets arkiv

1909 - Landsudstillingen afholdes

Hovedindgangen ved til Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Hovedindgangen lå ved Dalgas Avenue, og til højre i billedet ses villaerne på Strandvejen. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

18. maj 1909 åbnede Landsudstillingen i Aarhus. Landsudstillingen var en industri-, håndværker- og kunstudstilling bygget op som en by med bygninger, gader og parker – alt sammen tilrettelagt af arkitekt Anton Rosen.

Ideen kom fra Håndværkerforeningens formand, kunstsmedemester I.M.C. Larsen, og grosserer Christian Filtenborg. I alt 1.850 udstillere udstillede deres varer på udstillingen, som var placeret ved kystområdet fra Skansepalæet hen mod Dalgas Avenue på det område, hvor Strandparken og Tangkrogen i dag ligger.

Da udstillingen lukkede 3. oktober 1909, havde der været ikke færre end 667.000 besøgende. Men trods flere besøgende end forventet gav udstillingen et økonomisk underskud med hele 50 procents overskridelse af budgettet på det dengang meget store beløb på 1.8 millioner kroner.

Der blev givet støtte fra både staten og Aarhus Byråd til at dække underskuddet. I byrådet blev det udtalt, at udstillingen ville være til stor gavn og glæde for byen, og at byen var stor og livskraftig nok til at løfte opgaven.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce