Annonce
Østjylland

Hvalekspert: Det er ikke sket før i Mariager Fjord

Hvalen er blevet et tilløbsstykke i Hobro. Foto: Annelene Petersen

Hobro: Hvalekspert og indehaver af hjemmesiden hvaler.dk, Carl Kinze, er overrasket over, at en formodet vågehval har fundet vej til Mariager Fjord, hvor den tirsdag eftermiddag fortsat er stødt på grund ved Hobro.

- Er det helt inde ved Hobro? Det er meget usædvanligt, må jeg sige. Vågehvalen har tidligere været på havne- og fjordbesøg herhjemme, men det er ikke sket før i Mariager Fjord, siger Carl Kinze.

Hvaleksperten gør dog opmærksom på, at det ikke er første gang, at der er større hvaler på besøg i Mariager Fjord i det hele taget, hvor der for adskillige år siden har været spækhuggere, ligesom også en spækhugger har været på besøg i Randers Fjord.

- En vågehval er en bardehval, som ikke har noget sonarsystem, mens en spækhugger typisk godt kan finde ud af det, hvis de ikke lige har en 'dom' med sig. Det kan være sygdom, ungdom eller alderdom. De tre ting spiller også ind foruden det faktum, at de befinder sig i udkanten af deres normale leveområder, siger Carl Kinze.

Det er ikke endeligt bekræftet, at der er tale om en vågehval. Foto: Annelene Petersen

Fiskene trækker

Hvaleksperten mener ikke, at det er lige så sandsynligt, at en vågehval færdes med andre hvaler på samme måde som grindehvaler er kendt for at gøre det i større flokke.

- Bardehvalerne er kendt for at være mere solitære. Hvis det havde været en tandhval, havde det været mere sandsynligt, at den havde haft følgesvende, siger han.

Carl Kinze afskriver på forhånd ikke hvalens muligheder for at klare sig, selv om den lige nu altså er havnet i en knibe og er stødt på grund i et område, den ikke er bekendt med.

- Vi ved, at nogle af bardehvalerne godt kan klare sig på grundt vand, blandt andet vågehvalen og finhvalen, som er lidt større, og pukkelhvalen. Man ved også, at vågehvaler vandrer op ad floder, og årsagen hertil kendes ikke rigtig. Det er fifty-fifty, som jeg ser det, siger han og uddyber:

- Hvis nu, det havde været en af de oceaniske hvaler, havde det været skidt på to måder. De er det forkerte sted, og de kan ikke finde sig til rette. Med en vågehval viser erfaringen, at det kan de godt. Og er der så føde til den, kan man spørge, og her er svaret ja, siger han om vågehvalen, der også er kendt under navnet 'sildepisker'.

- Så den æder stimefisk. Og netop med havne som i Hobro ved man også af erfaring, at der godt kan stå en masse stimefisk, hvilket er med til at trække den rigtige vej for hvalen, siger Carl Kinze, der ved at nærstudere et af Amtsavisens billeder et par timer senere dog ikke længere spår hvalen store chancer for at overleve.

- Den ser lidt for usund ud. Nu kan jeg se en masse ting på den, den har jo nogle ar og mærker og alt muligt andet, og det trækker desværre den forkerte vej i forhold til overlevelse, siger Carl Kinze.

Video: Annelene Petersen

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Beredskabet bad om politi-assistance til at dæmpe unge bilister: - De ræsede om ørerne på os

Annonce