Annonce
Debat

Hvem skal bestemme dansk udlændingepolitik?

Dom: Det er ikke bare én isoleret tabt sag for Danmark, der kan få fatale følger, når EU-domstolen underkender Danmarks afvisning om familiesammenføring. Det er et principielt spørgsmål om, hvem der reelt skal bestemme over udlændingepolitikken i Danmark.

Onsdag stod det klart, at EU-domstolen underkender Danmarks begrundelse om tilknytningskravet som argument for at sige nej til en familiesammenføring i en sag om en tyrkisk mand med opholdstilladelse i Danmark, der ønskede sin tyrkiske kone til Danmark.

Et ikke overraskende – men dog stærkt bekymrende - udfald af en ti år gammel sag, hvor de danske myndigheder tilbage i 2009 afviste familiesammenføringen, da myndighederne mente, at tilknytningen til Tyrkiet var større end til Danmark.

EU-domstolen mente dog ikke, at det levede op til EU´s regler.

Og her er problemets kerne.

For ikke nok med, at afgørelsen kan betyde, at Danmark kan blive tvunget til at give opholdstilladelse til tusinder af mennesker, der allerede har fået afslag, så udpensler sagen også, at EU-domstolen reelt kan få mulighed for at agere stopklods for en stram dansk udlændingepolitik, hvis ikke den nye regering for alvor siger fra overfor dette vanvid, og håndhæver Danmarks suverænitet.

For bedst som man måske gik og troede, at danskernes kloge beslutning fra december 2015 - om at bevare det danske retsforbehold - satte hegnspæle omkring den stramme danske udlændingepolitik, så ser EU-domstolen sit snit til indgriben.

Det er på alle mulige måder uacceptabelt, hvis den danske udlændingepolitik skal styres af nogle dommere nede i Luxembourg, som danskerne aldrig nogensinde har givet et demokratisk mandat.

Danmark har aldrig givet EU magt eller mandat til at bestemme den danske udlændingepolitik, tværtimod.

Det er og bliver udelukkende Folketinget og de folkevalgte danske politikere, der skal sætte kursen for Danmark på udlændingeområdet, og derfor må regeringen ikke ryste på hånden eller give EU-systemet så meget som en lillefinger.

Der er kun en eneste ting at gøre, og det er at give EU en såre simpel afvisning, og lade dem vide, at i Danmark er det Folketinger der bestemmer udlændingepolitikken, og ikke EU-dommere i toppen af EU-domstolens tårne i Luxembourg.

Annonce
Peter Kofod
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hallo. Må vi så være her?

Ægtepar består ikke af en mand og en kvinde, men af to personer, der er gift med hinanden. Det fremgår af den opdaterede udgave af Den Danske Ordbog. Samme ordbog kan dog godt acceptere, at man kan tale om et brudepar, selvom der ikke er nogen brud til stede, når to mænd bliver gift. Sproget udvikler sig. Forandrer sig. Hvad det også skal. Men i denne tid affyres der geværsalver af krav om rettelser fra minoritetsgrupper, der føler sig forurettede. Og naturligvis skal det korrekte sprog ikke støde mennesker. Omvendt er der mange, der er godt trætte af, at sproget er blevet en politisk kampplads, orkestreret af vakse krænkelsesparate mennesker. Så må man ikke lave indianerfest på Københavns Universitet, fordi det virker krænkende. Pippis far er forlængst blevet konverteret til bovlam konge i Sydhavet. Det svenske ord hen, der bruges om begge køn, lurer lige om hjørnet. For det bliver vel løsningen, hvis der er en pige, der ikke vil kaldes hun, eller en dreng, der ikke vil kaldes han. Det er bare synd for det store flertal af piger og drenge, der hellere end gerne vil være en hun og en han. De samme børn skal også forholde sig til kønsneutrale toiletter og baderum. De bliver nærmest tvunget til at reflektere over deres køn, fordi der er nogle få ulykkelige børn, der har et problem med deres kønsorientering. De skal naturligvis hjælpes og have al den støtte, de har brug for. Hvad mon Den Danske Ordbog vil sige til en henvendelse fra vestjyder, der ikke føler sig inkluderet i det danske samfund, medmindre vi får genindført ordet a i stedet for jeg. Deres bedsteforældre sagde a derhjemme, men ifølge dansk retskrivning skulle de lære at skrive jeg i skolen. Måske de føler sig krænkede. Måske de vil have en rettelse føjet ind i ordbogen ved næste opdatering, så jeg også kan udtales a og betyde det samme. Og mens vi går og tænker over, hvad det næste nye sproglige påfund bliver, køber ganske almindelige praktiserende muslimer boller i Føtex. Revnende ligeglade med, om det hedder juleboller eller vinterboller - bare kvaliteten er i orden.

Annonce