Annonce
Debat

Hvorfor er politikerne så vilde med at sætte havmøller op?

Møller: Det statsejede svenske selskab Vattenfall har nu vundet udbudsrunden i Holland af tredje og fjerde. etape på havmølleparken Kust Zuid på 750 MW. Denne placeres minimum 18 km fra den hollandske kyst. I 2018 vandt samme firma udbudsrunden på 1 og 2, som placeres 22 km ude og med tilsvarende kapacitet.

Disse havmølleparker bliver de første ikke-statsstøttede anlæg til søs, når de sættes i drift om tre-fire år.

Til den tid forventes det også, at de to kystnære vindmølleparker sættes i drift på den jyske vestkyst.

I første omgang havde rød blok sammen med de konservative tænkt, at de kunne placeres indtil fire km fra kysten. Det er imidlertid blevet forhindret af Energiklagenævnet. Der gøres naturligvis et forsøg til med den røde regerings velsignelse, denne gang måske op til syv km fra kysten, hvilket ikke vil ændre på den kendsgerning, at dominansen af disse industrianlæg på kysten vil blive overvældende.

Desværre har de røde politikere sammen med konservative gennemtrumfet en aftale med svenske Vattenfall, som indebærer, at skatteyderne dækker en udgift på 47,5 øre pr KWH, hvilket kommer til at løbe op i tre mia. kr. i tilskud til svenskerne.

Hvorfor nu det? Det ligner ikke sund fornuft. Det virker nærmere som dansk symbolpolitik til anvendelse i diverse valgkampe. Pris: Tre mia

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have

Som alle andre lokalsamfund skal vi her hos os handle hurtigt, når nye muligheder viser sig. Sådan en situation har vi netop nu, mens Skat endnu ikke har besluttet, hvor myndigheden vil placere sit nye kontrolskattecenter med 250 medarbejdere. Som lokalsamfund skal vi gøre os lækre og fortælle Skat om alle vores fortræffeligheder. Og vi skal bede vores lokale medlemmer af Folketinget stå sammen og vise deres værd. Det er meget muligt, at den finanslov, der indeholder 750 millioner kroner øremærket nyt kontrolskattecenter, er fostret af Socialdemokratiet, og at det randrusianske, socialdemokratiske folketingsmedlem Malte Larsen derfor har en særlig mulighed for at påvirke, hvor millionerne skal skabe nye skattearbejdspladser. Men, finansloven er stemt igennem med støtte fra SF, blandt andre, og derfor har også randrusianske Charlotte Broman Mølbæk særlige muligheder for at påvirke placeringen af hundredvis af nye skattearbejdspladser. Det samme har Michael Aastrup Jensen fra Venstre, som ganske vist hverken er medlem af regering eller støttepartier, men som alligevel har lovet at kæmpe den randrusianske sag sammen med Malte og Mølbæk. Vi forventer at se Michael, Malte og Mølbæk gøre fælles front for Randers i de kommende dage. Vi må forudse, at mange andre folketingsmedlemmer gør nøjagtig det samme for deres lokalsamfund, og derfor er der ikke et sekund at spilde. Det er korrekt, at Randers har relativt færre statslige arbejdspladser end andre større provinsbyer som Aalborg, Odense og Aarhus, men det giver os næppe noget nævneværdigt forspring, hvad angår mulighederne for at få fingre i de 250 nye skattearbejdspladser eller blot nogle af dem. Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have. Det vil være sund fornuft at få vores skattebygning i Toldbodgade fyldt op igen - i stedet for at have en skattebygning stående halvtom. Det vil være intelligent indflytning af statsarbejdspladser fra det yderste Østdanmark - som flere og flere kalder København.

Annonce