Annonce
Østjylland

I 50'erne fik vi Friheden og Brabrandstien og en droppet idé om en motorgade gennem byen

Dannebrog hejses for første gang over byens nye rådhus i forbindelse med indvielsen i 1941. Fotograf Hans Bloch, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus' tredje - og dermed det nuværende - rådhus vandt afstemningen om byrådets bedste beslutning i 19400'erne - men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige h

Annonce

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1940'erne i spil. Og vinderen blev: Aarhus Rådhus, som var tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller, og som blev bygget i årene 1938 til 1941.

Det fortæller stadsarkivar Søren Bitch Christensen mere om på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, 1950'erne.

1950 - Magistratsstyret indføres

Borgmester Svend Unmack, der her er smukt flankeret af engelske balletdanserinder omkring 1955, var hovedmanden bag magistratsstyrets indførelse. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

I 1950 vedtog Aarhus Byråd med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre som afløsning for udvalgsstyret. Med magistratsstyre ligger den udøvende myndighed hos magistraten bestående af borgmesteren og fire rådmænd med borgmesteren som den fødte formand.

Aarhus blev styret efter lov af 25. marts 1933 om købstadskommuners styrelse suppleret med en lokal styrelsesvedtægt. Den forfatningsmæssige opbygning bestod af de tre dele: Byrådet, borgmesteren og udvalg. Administrationsformen med de mange udvalg, hvor der i 1949 var hele 30 med hvert sit fagområde, var imidlertid for tungt og gammeldags.

Den socialdemokratiske borgmester Svend Unmack ønskede derfor en modernisering af byens styre. Ønsket var, at byrådsmedlemmerne skulle tage sig af de store linjer og embedsmændene af de mindre opgaver.

Med indførelse af magistratsstyret i 1950 blev de mange udvalg afløst af fem magistratsafdelinger med hvert sit område. Herved blev det nemmere at skabe overblik over forvaltningen af kommunen.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1950 - Kommunen indfører tilbagekøbsklausul

Langenæs er et af de områder, hvor mange lejligheder er omfattet af en tilbagekøbsklausul. Fotograf Poul Werner Olsen, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune begyndte for alvor fra 1950 at tinglyse grunde solgt til bolig- og erhvervsbyggeri med en klausul om, at kommunen havde ret til at købe grunden tilbage efter 99 år til den oprindelige købspris.

Begrundelserne kunne blandt andet være, at grundene blev vurderet for billigt, eller at det i fremtiden ville være nemmere at få fjernet slumkvarterer ved at opkøbe boligerne i områderne med en tilbagekøbsklausul.

Eksempelvis blev Finnebyen, som blev opført i det nordlige Aarhus i perioden 1947-48, solgt med en tilbagekøbsklausul, hvor kommunen havde ret til at købe husene tilbage efter 40 år. Klausulen blev dog efter en langvarig kamp fra grundejerforeningens side slettet af kommunen i 1974.

I dag er godt 325 ejendomme i Aarhus Kommune stadig omfattet af tilbagekøbsklausuler, heraf ca. 110 beboelsesejendomme.

Som ejer af en ejendom, som er omfattet af tilbagekøbsklausul, har man mulighed for at købe ejendommen fri efter aftale med kommunen. Aarhus Kommune budgetterer med en årlig indtægt på 50 mio. kr. på frikøb fra klausulen.

I byrådet er det besluttet, at indtægterne fra frikøbene fremover skal øremærkes til forbedringer af infrastrukturen i kommunen.

1954 - Byrådet vedtager en firesporet gennem midtbyen

Ny Hovedgade skulle være hovedfærdselsåren i Aarhus’ fremtidige citydistrikt. Den skulle skære sig på tværs af midtbyen som en boulevard gennem Frederiksgade, Immervad, Badstuegade og Studsgade.

Historien om Ny Hovedgade er en aldrig realiseret plan om et gadegennembrud i midtbyen fra Rådhuspladsen til Nørreport, hvor planerne herom blev vedtaget enstemmigt af Aarhus Byråd i 1954.

Politikerne ønskede dengang at anlægge en firesporet trafikvej fra Rådhuspladsen igennem Frederiksgade, Immervad, Lille Torv, Badstuegade og Studsgade til Nørreport.

Formålet var at sikre nem adgang for den stærkt stigende biltrafik og gennem en intensiv udnyttelse af grundarealerne at skabe plads til boliger, handel og erhverv, som ellers ville blive lokaliseret i forstæderne. Var planerne blevet til virkelighed, ville det have ledt til nedrivningen af nogle af Aarhus’ ældste bebyggelser.

Men særligt den historisk interesserede borgmester Bernhardt Jensen agiterede i stigende grad fra midten af 1960’erne for igangsættelse af en bevaringsindsats og en kommunesammenlægning, og han blev samtidig en indædt modstander af boulevardprojektet.

Ny Hovedgade blev politisk skrinlagt i 1965, da byrådet vedtog en ny dispositionsplan for den fremtidige udvikling for den indre by, og i planen blev tankerne om en firesporet vej endegyldigt skrevet ud.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1956 - Brabrandstien står færdig

Brabrandstien, 1985. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.

Brabrandstien udgår ved den tidligere Hammelbanes bygning i Carl Blochs Gade. Stien, der i alt er 19 kilometer lang, går langs Aarhus Å og rundt om Brabrand Sø og udgjorde ved anlæggelsen det første stykke af vandreruten fra Aarhus til Silkeborg. Stien blev anlagt som et beskæftigelsesprojekt i perioden fra 1950 til 1956.

Hele området omkring Brabrand Sø blev samtidig fredet i 1956 for at sikre udsigten fra den nyanlagte sti.

Aarhus Byråd vedtog allerede på et møde i 1944 at anlægge stien langs Aarhus Å og Brabrand Sø, efter at arbejdsministeriet havde anmodet om at forberede beskæftigelsesarbejder i efterkrigstiden.

I 1930’erne var byrådet begyndt at åbne op for borgernes adgang til naturen i og omkring byen. Den drivende kraft bag Brabrandstien og andre naturprojekter var det socialdemokratiske byrådsmedlem, og fra 1945 borgmester, Svend Unmack Larsen.

Arbejdet blev påbegyndt efter forhandlinger med ministeriet, omegnskommunerne og grundejerne og kostede tre mio. kr., hvoraf staten betalte to tredjedele i form af tilskud til arbejdsløn.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1958 - Folkeparken Friheden åbner

Det var ikke kun aarhusianerne der fik glæde af Folkeparken Friheden, der åbnede i 1958. Året efter besøgte forsvarsminister Poul Hansen parken sammen med den norske professor og politiker Olav Gjærevoll og formand for Arbejdernes Fællesorganisation Georg Sørensen. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

I skovområdet Friheden i Marselisborg skov blev der i 1904 opført en pavillon, den nuværende restaurant Terrassen, af restauratør Hans Rising efter kontrakt med Aarhus Byråd. Aftalen var, at efter 22½ år skulle restauranten tilfalde kommunen.

Men Rising endte med at drive restauranten i 50 år, og undervejs blev der blandt andet anlagt en lille friluftsscene til musikalske indslag, og stedet blev et yndet udflugtsmål. Senere kom der en festsal til og arrangementer på Grundlovsdag og 1. maj, ofte med et midlertidigt tivoli.

Da Hans Rising i 1954 trak sig, debatterede byrådet om muligheden for at anlægge en folkepark i skoven. De lod restauratør Dan Christophersen, Aalborg, overtage forpagtningen af restauranten, og han foreslog et permanent forlystelsesetablissement.

Aarhus Kommune indgik derefter i 1958 kompagniskab med tivoliejer Marinus Kobberrød om driften af en tivolipark, og den 2. maj 1958 åbnede Folkeparken Friheden med stor succes med over 400.000 besøgende.

I 1964 blev parkens navn ændret til Tivoli Friheden, som samtidig blev oprettet som et aktieselskab med Aarhus Kommune som hovedaktionær.

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce