Annonce
Læserbrev

I den bedste kommune af alle verdener

Læserbrev: I den bedste kommune af alle verdener sad vi alle 31 byrådsmedlemmer om et bord og blev enige om et budget for Randers Kommune. Vi blev siddende, til der så at sige kom hvid røg op af skorstenen.

Vi blev enige om lige præcis det serviceniveau, som på bedste vis tilgodeså småbørn, specialbørn, skolebørn. Vi blev enige om de bedst mulige vilkår for hele familieområdet, de udsatte borgere, de gravide og de overvægtige. Og sidst men ikke mindst for vores ældre borgere.

Anlægsbudgettet var vi, i den ideelle verden, også helt enige om. Her ville vi gerne i det omfang, pengene kunne række, give vores borgere de bedste børnehaver, skoler blev renoveret, sportshaller blev bygget, inden de faldt sammen, og plejehjem blev ikke lukket. Vi ville være enige om, at hullerne i vejene hvert år skulle fyldes med asfalt i stedet for, at trekantede skilte skulle stå i rabatten i månedsvis. Vi ville prioritere flere cykelstier, og sådan kunne jeg blive ved.

Men som med vores privatøkonomi så hænger indtægter og udgifter uløseligt sammen.

For mig at se så er den helt store akilleshæl i vores kommune bosætning.

I aftalepartiernes budget er der afsat penge til at kompensere for den vigende/manglende bosætning

I Venstres fremlagte budget tror vi så at sige på den medicin, som vi selv udskriver, nemlig en vækst på 200 borgere i hvert af overslagsårene

I Venstre tror vi på, at vi med det fremlagte budget kan have de "varer" på hylderne, som nye borgere ønsker.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce