Annonce
Danmark

I denne søde juletid har vi aldrig været fattigere...

Kirstine Chege

Fattigdom: To nyheder ramte nyhedsstrømmen i samme uge. I Danmark går det ufatteligt godt. Vi har aldrig været rigere. Vi er det 18. rigeste land i verden målt som BNP per indbygger. Og at Fredensborg Kommune vil modregne julehjælpen i ydelserne til en enlig mor med en handicappet datter. Ikke bare for dette år, nej også for sidste år...

På papiret er vi måske nok i top-20 over de rigeste lande, men rent åndeligt er vi sandelig et af de fattigste lande. Selv i 30'erne var vi ikke så åndsfattige. Aldrig har jeg dog hørt om, at man faldt så dybt som til at nægte borgere med udfordringer en så simpel glæde som julens glæde. Det er jo lige til en julekalender på DR, hvor de onde vil aflyse julen. Denne gang er der bare ingen små helte, der redder det hele i sidste øjeblik. Julen er aflyst!

I dette pokkers rige land har vi nemlig ikke råd til, at dem som er oprigtigt syge, må få fred til at være syge og måske komme sig nok til at få et liv igen. Vi har heller ikke råd til, at dem som virkelig ikke kan finde et job, skal have lov at være mennesker med et liv. Nej, de skal stresses i en grad, hvor de ender som syge - og så kan de så blive stresset der i en grad, indtil de bliver så syge, at de slet ikke er i stand til noget. Vi skal modregne julehjælpen, den middag eller pose mad, man giver, den flyverdragt man giver til den enlige mor på kontanthjælp. De skal lide, skal de. For de nasser på samfundet. Glem ikke det! Det kan godt være, at de har arbejdet før og betalt skat, men lige nu nasser de på samfundet. Vores rige, rige samfund. Og vi skal indrapportere hinanden i bedste Stasi-stil, skal vi, altså dem der nasser. Hvor mange gange kærestens bil holder udenfor i denne uge, dine julehyggebilleder på Facebook skal kigges igennem, for: Hvordan kunne du lave vaniljekranse, når du har slidgigt? Flere kommuner giver endog direkte økonomisk bonus til medarbejdere, der afslører "snyd" og dermed får frataget deres ydelse.

Der er ikke megen julestemning at spore i et af verdens rigeste lande. Jeg rammes også selv, for jeg har dristet mig til at være i udlandet for længe, og derfor kan jeg ikke tillade mig at blive arbejdsløs, få kræft eller brække et ben indenfor de næste syv år, for så bliver jeg sat fra hus og hjem på grund af de nye dagpengeregler. Selv dem, der kommer hertil fra verdens brændpunkter, skal lide endnu mere med den nye finanslov, og de skal vide, at de ikke har et hjem her, men blot får lov allernådigst at blive her - med en tilværelse under fattigdomsgrænsen - indtil det vurderes, at deres hjemland er "sikkert." Vi har ikke plads til dem. Lidt a la Josef og Maria og det lille Jesus-barn, som der heller ikke var plads til. Uden at man indså, hvilken rigdom, man havde mellem hænderne.

Vi har så travlt med at blive endnu rigere, at vi glemmer at være mennesker. Har vi glemt, at sygdom kan ramme os alle? Har vi glemt, at det ikke er en synd at være uden arbejde? Har vi glemt næstekærligheden, omsorgen for hinanden? I så fald har vi ikke længere et velfærdssystem, men et forsikringssystem, hvor alle skal være til nytte og så få de ydelser, som de selv har betalt ind til. Hvor vi kærer os for dem, der har været uheldige, dem som ikke klarer sig så godt, dem som er faldet i et hul af en eller anden årsag. Personligt må en del af min skat gerne gå til, at den gruppe må få lov at leve. Vi har jo råd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Kommunen støtter tv-sjov fra Christian Fuhlendorff og lokal instruktør med en halv million: Skal vise de gode sider af Randers

Danmark

Lyt her: Bisonmanden brød sammen - jeg er ikke kommet ovenpå endnu

Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce