Annonce
Debat

Idé: Ambitiøst naturreservat i Randers Kommune

Randers Kommune har det held, at Gudenå løber igennem kommunen med storartede naturoplevelser. Og så er Randers hjemsted for Randers Regnskov, der er en attraktion for jer, der bor her, og os, der kommer på besøg, men også markerer sig med visionære naturideer.

Og så var det heller ikke Naturstyrelsen, der var først med den historiske beslutning om at genudsætte europæisk bison i Danmark, nej det skete i Vorup Enge i 2010 - to år før Naturstyrelsens bisonprojekt på Bornholm.

Men måske er tiden moden til at tage et skridt, der i højere grad gavner natur og biodiversitet, for måske er arealvalg og tilskudsfodring trods alt ikke optimalt for bisoner og natur ved Vorup Enge? Randers kan imidlertid styrke kommunens natur-association ved at arbejde for et ambitiøst naturreservat til gavn for naturen - men også med oplevelsesrigdomme af de sjældne til gavn for borgere og turister.

Fussing Sø og Fussingø Skov imellem Læsten, Øster Bjerregrav og Ålum ville egne sig fortræffeligt til et 10 kvadratkilometer stort naturreservat, hvis borgere og lokalpolitikere overtalte Naturstyrelsen til vildere natur på naturens præmisser. Og måske kunne man få Læsten Bakker med, skønt det kræver opkøb eller permanente ambitiøse naturaftaler med lodsejerne. Vi kunne kalde det Naturnationalpark Fussingø Skov & Læsten Bakker.

Men også uden Læsten Bakker er mulighederne store, og så ville det hele foregå på statens naturarealer. I alle tilfælde kunne det blive et spektakulært naturreservat, som i modsætning til store dele af de officielle nationalparker faktisk ville være godt udpeget til naturens gavn. Nationalparkerne er mere skilte og kønne ord end naturindsats, så hvis visionerne er der, kunne en naturnationalpark skille sig ud, både nationalt og internationalt.

Forskerne har i årevis påpeget, at naturforarmelsen er ved at løbe løbsk, fordi vi næsten ingen steder prioriterer naturen. Blandt de store problemer er tilgroning og tømmerproduktion.

Nogle få planter breder sig voldsomt, og derved får vi kedeligere og mere artsfattige naturarealer i stedet for farverige blomsterflor og varierede naturlandskaber med en rigdom af planter, insekter og fugle.

Og i skovene fældes, flises og fjernes træerne, så der ikke er en naturlig aldersspredning og næsten ingen døde træer, der ellers er utallige arters levesteder. Vi har alt for lidt vildskov i Danmark - det som også kaldes »urørt skov«. Ikke fordi man ikke må "røre" skoven eller færdes i den, men fordi man er ophørt med at fælde træer til tømmer. Flere skove bør således få lov til være skove på skovens egne naturbetingelser med plads til veterantræer i forfald, åbne skovlysninger med blomster og flere moser og søer. Vildere, smukkere, sjovere.

Derfor er der også brug for flere større planteædere til at supplere hjortene med at holde tilgroningen nede, trampe rundt i skovbunden og skabe spirebede og lysninger.

Den slags kræver et ydre hegn (selvfølgelig med mange indgange og fuld offentlig adgang) for at sikre, at dyrene ikke løber ud og æder på landmændenes marker. Men så er der også gode vilkår for at udsætte for eksempel vildheste og bisoner i et sådant område - et mere oplagt sted end placeringen ved Vorup Enge. Herfra kunne de måske flyttes, og vildheste har Naturstyrelsen jo i forvejen på Sydlangeland og Tærø, hvorfor de også kunne flytte en flok derfra - gratis. Med færiste, hegn, porte og hyrede forskere til at udarbejde en detailplan ville man kunne komme meget ambitiøst i gang for cirka 10 millioner kroner uden Læsten Bakker.

Men hvem skal betale? Regeringen har varslet, at der skal være 130 kvadratkilometer mere vildskov i Danmark, hvor staten ophører med tømmerproduktion. Noget fra den pulje kunne jo placeres her og ville altså heller ikke koste en krone ekstra. En eller flere private fonde kunne så bidrage til de meget beskedne etableringsomkostninger. Flere fonde har jo i flere tilfælde brugt to- og trecifrede millionbeløb på natur de senere år.

I det mindste er det vel et helhjertet forsøg værd? Et ambitiøst løft af naturværdierne og et nyt og visionært natur-trækplaster for kommunen. Win-win.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Muusmann-notat: Et beskæmmende billede af vores byråd og os selv

Helt som forventet er det langt fra noget smukt billede, administrerende direktør og partner Lars Muusmann fra konsulentfirmaet af cirka samme navn har kunnet male af Randers Byråd i det 18 sider lange notat, der er resultatet af de samtaler, Lars Muusmann siden nytår har haft med samtlige byrådets 31 medlemmer. Det er beskæmmende for vores lokalsamfund og for os som vælgere, at vi har valgt et byråd, hvor personlige angreb ifølge Lars Muusmann ødelægger møderne, hvor medlemmerne stemmer imod hinandens forslag, fordi de ikke kan lide hinanden, hvor forholdet mellem medlemmerne forringer samarbejdet mellem partier og lister såvel som samarbejdet internt i nogle partier, og hvor flere af medlemmerne mangler indsigt i, hvilke opgaver og roller byråd, borgmester og kommunaldirektør skal varetage. Det pynter ikke på det samlede billede af et lokalsamfund, der ellers glimrer med forbilledligt samarbejde på adskillige andre områder - idrættens eliteoverbygninger, arbejdsmarkedet, kulturen, ungdoms- og videregående uddannelser eksempelvis. Det vil klæde Randers Byråd at lade Muusmann-notatet være omdrejningspunktet for et endegyldigt opgør med årtiers konfliktkultur, hvor fnidder og fnadder sandsynligvis har stået i vejen for megen god videreudvikling af vores kommune. Nu skal byrådet på skolebænken, og borgmesteren og kommunaldirektøren skal lede byrådsmedlemmer og kommune meget mere markant end hidtil, anbefaler Lars Muusmann. Byrådsmedlemmerne skal holde taletiden, holde sig til emnet og holde en respektuld tone, anbefaler Muusmann. De skal kort sagt opføre sig ordentligt. Det lyder fornuftigt, og vi forventer, at byrådets medlemmer beslutter at følge de anbefalinger, som Muusmann er kommet med, og som vi andre har betalt for, 210.000 kroner. Vi forventer, at vores byråd vil lægge intern bøvl og ballade bag sig og fremadrettet koncentrere sig om at friste nye skatteborgere og arbejdspladser indenfor i vores kronjyske fællesskab, arbejde for et ekstra spor på vores motorvej og en ekstra bro over vores fjord. Vi savner fokus på vækst og væsentlighed.

Randers

Klimasikring betaler sig for dambrug: Beskidt vand kan presse fiskenes sundhed

Randers For abonnenter

Rapport beskriver betændt klima i byrådet: Afslører ødelæggende tillidskrise

Annonce