Annonce
Randers

Ildsjælen Lisbeth er født med en stærk Randers-elastik i nakken

Lisbeth Nielsen i sit rette element i haven i Dronningborg, hvor hun kobler af og nyder roen. Hun har boet i huset i 28 år og slog til, med det samme hun så det. Foto:
Lisbeth Nielsen er randrusianer med stort R. Her er hun født. Her bliver hun. I de seneste 20 år har hun været en aktiv spiller på den kulturelle scene i fødebyen, ikke mindst med teaterskolerne Kalima og Kastali'a. Men det var faktisk af nød, at hun i sin tid kastede sig over teater. For af natur er hun stille og genert. Det fik sønnen Jeppe vendt op og ned på.
Annonce

Randers: Hennafarvet hår. Farverigt tøj. Og kulørte strømper. Læg dertil et tungemål, der tydeligt afslører, at personen kommer fra Randers. Sidste ledetråd: Hun opererer på den lokale teaterscene og elsker at have med børn og unge at gøre.

Så kan det kun være Lisbeth Nielsen, der er tale om.

Den Lisbeth, der elsker sin by så meget, at hun aldrig har forladt den. End ikke da hun i 1990'erne læste på pædagogseminarium i Viborg, kunne 10 vilde heste trække hendes bopæl uden for bygrænsen. Lisbeth er randrusianer. Og sådan vil det blive ved med at være. Det er her, hun gennem et par årtier har udfoldet sine kreative talenter. Først og fremmest i teaterskolerne Kalima og Kastali'a, som hun står bag. Men også i sidespring til Randers Fortællerne og til organisering af skriveværksteder for børn og unge og til børnekultur ugen i skolernes efterårsferie.

Noget af en ildsjæl på den lokale bane, som man altid vil forbinde med teater og kreative aktiviteter. Hun er altid at finde i det alternative kulturmiljø, som hun med flid og gå-på-mod har rykket ind mod midterbanen, så flest mulige kan være med.

Men sådan har det bestemt ikke altid været. Før i tiden var hun nemlig ikke vild med at stå frem og af stikke ud fra flokken.

- Nej, jeg var faktisk den stille pige, og temmelig genert, forklarer Lisbeth, mens hun puster ud efter at have kørt to ugers Kalima-teaterskole i uge 27 og 28 med 77 børn og unge  og med totalt optaget på begge kurser.

Annonce

Jeppe blev født døv

At hun overhovedet fik færten af teater, skyldes sønnen Jeppe. Han er født døv. Fik under fødslen for lidt ilt.

- For at kommunikere med mit barn, måtte jeg lære tegnsprog. Men det voldte virkelig kvaler. Jeg kunne ikke finde ud af det. Og havde det forfærdeligt med at skulle tale med kroppen. At blive set på, når jeg "talte".


For at kommunikere med mit barn, måtte jeg lære tegnsprog. Men det voldte virkelig kvaler. Jeg kunne ikke finde ud af det. Og havde det forfærdeligt med at skulle tale med kroppen. At blive set på, når jeg "talte".

Lisbeth Nielsen


Takket være en dygtig dramaturg lykkedes det Lisbeth Nielsen at knække døvesprogs-koden. Og det var nødvendigt for at kunne kommunikere med sin døve søn Jeppe, som hun lige har været på ferie hos i Norge. Foto:

Men en dag lykkedes det hende at knække tegnsprogs-koden. Det skete en sommer på familiehøjskolen Castberggård på kursus for døve og deres familie.

- Her mødte jeg Bodil, der selv er døv, og uddannet dramaturg.  Jeg bad hende lave et kursus med drama og tegnsprog. Pludselig forstod jeg det hele. Jeg fik lirket låsen op til den verden, hvor min søn var. Det var en fantastisk oplevelse, husker Lisbeth.

Derfra var der ikke langt til at tænke i teaterbaner. For teater kunne noget, hun ikke tidligere havde anet. Det kunne forløse hendes ubehag ved at bruge kroppen og blive kigget på.

Hun fik sin gang hos teaterforeningen Pramdragerne, der holdt til på egnsteatret Vestenvinden. Siden rykkede amatørteatret over i lokaler i Fritidscentret. Og det er gået slag i slag.  Teater- og foreningsliv fyldte mere og mere. Efterhånden var det svært at få familieliv, arbejde og teaterinteressen til at hænge sammen.

En mor opfordrede hende til at lave noget teater om sommeren for børn og unge. Det blev til teaterskolen Kalima, der netop er blevet afviklet for 21. gang. Og i 2004 blev teaterskolen Kastali'a født.

- Vi startede med 24. I dag har vi 140 børn og unge. Det griber om sig.

Annonce

Jeppe - en mønsterbryder

Så det var af nød, hun i sin tid bevægede sig ind på teaterområdet, hvad hun aldrig har fortrudt. Pædagog-jobbet er forlængst blevet kvittet. I dag står den på teater og andre kreative aktiviteter.

Hun aner ikke, hvor mange gange hun har tolket for Jeppe i større forsamlinger. Til familiefester, konfirmationer, begavelser, på stadion. Alle steder.

- Han har altså været noget af en mønsterbryder, der ikke har ladet sit handicap stå i vejen for, hvad han gerne vil. Han har været med på døves landshold i fodbold og haft mange store oplevelser på grønsværen herhjemme og i udlandet. Han går fotomodel. Er formand for døvefodboldklub i Aarhus. Selvom han er døv, er han utrolig udadvendt. Og det har været en gave at følge hans udvikling, konstaterer hans mor.

I dag bor Jeppe, 32,  med sin belgisk-fødte kone og parrets datter lidt uden for Oslo. Til august bliver den lille familie suppleret med endnu en pige.

I Randers bor hans mor og hans lillebror Asger på 27. Asger læser engelsk og filmvidenskab på Aalborg Universitet. Og så spiller han musik ved siden af studierne. Men Randers er hans base.

Annonce

Afstresser på terapi-træer

- Når jeg har været på non stop i forbindelse med teaterarbejdet, så har jeg brug for at komme hjem og være mig selv, siger hun.

Hjem er et stort ældre hus i Dronningborg, hvor hun har boet i 28 år. Tryghedsbasen i hendes tilværelse. Hun købte det i sin tid sammen med sin eksmand.

- Det tog kun en time, så havde vi set og købt huset. Det hus talte til os. Her skulle vi bo.

Lisbeth Nielsen

59 år. Bor i Dronningborg.

Stammer fra Assentoft.

Uddannet pædagog fra Viborg Pædagogseminarium.

Har bl.a. arbejdet i Grønnegades Vuggestue.

Mor til  sønnerne Jeppe og Asger.

Har arbejdet med teater siden 1995.

Har været med til at stifte og drive teaterskolerne Kalima og Kastali'a.

Er medlem af Randers Fortællerne.

Koordinator for Børnekultur Ugen i Randers i skolernes efterårsferie.

Har været med som producent, instruktør og opsætningsansvarlig for flere egnsspil i Randers.

Underviser på kreative skrivehold.

Lisbeth blev boende efter skilsmissen. Her er hun  tæt på fjorden og ikke så langt fra centrum. Og så er der haven. Stor, gammel, med høje træer og buske og et gigantisk bed med høstanemoner, der blomstrer lige nu.

- Det er her, jeg stresser af, hvis der har været drøn på. Her har jeg mine terapi-træer, som jeg står og nipper og klipper på, når jeg trænger til ro, afslører hun. Sådan lidt bonsai-agtigt.

Det er også her, hun laver sine særlige grafitti-arbejder, hvor hun maler løs på borde, stole og andet træværk, der råber på maling og dekoration i hidsige farver. Og det er her, hun overnatter om sommeren. Fordi det er så dejligt at sove udenfor. Lydene. Duftene.

Annonce

I zen under coronaen

I modsætning til mange andre, så nød hun faktisk forårets nedlukning på grund af coronaen.

Det var selvfølgelig noget af en udfordring at finde ud af at undervise Kastali'a-eleverne on line. Og ærgerligt, at den planlagte forestilling måtte aflyses på grund af samme corona.

Men når det er sagt, så har hun altså også nydt corona-roen, der gav hende mulighed for at dykke helt ned i zen og finde den indre balance.

Hun nyder at læse, male, sy og strikke. Men hun klarer sig uden mønster. Egentlig typisk for et menneske, der nærer sund skepsis til eksperter.

Det startede allerede, da Jeppe var et par år og blev indrulleret i det socialpædagogiske system. Flere gange modsatte hans mor sig, hvad eksperterne mente, var det bedste for drengen. I et bestemt tilfælde fik hun den besked, at hendes beslutning var på "eget ansvar".

Hun jublede, da hun fik den sætning serveret.

- Selvfølgelig er børn forældrenes ansvar. Eksperter kan man rådføre sig med, hvis man selv finder det nødvendigt, mener hun.

Jeppe har gået i børnehave på Aalborgskolen og i folkeskole på Møllevangsskolen i Aarhus.

Annonce

De hjemmestrikkede strømper

Men tilbage til strikketøjet. Som nævnt. Ingen af hendes hjemmestrikkede trøjer er blevet til ud fra et mønster. Hun strikker bare ud af hovedet, som hun siger.

Det samme er tilfældet med hendes mange strømper, hvor et par aldrig er ens. Og så kan man forresten også se på dem, om hun har kedet sig foran tv eller ej.

- Hvis jeg har været optaget af det, jeg har set, så er der et langt stykke uden striber. Hvis jeg har kedet mig, har jeg strikket små, fine mønstre og striber. Men alle strømper er forskellige.

Det er lidt den samme tankegang, hun driver teaterskole ud fra. Nemlig retten til at være forskellig og samtidig rummelig. På hendes skoler handler det ikke om, hvilke bogstaver og diagnoser, børn har med i bagagen, men om hvilket menneske, der gemmer sig bag.

- Børnene giver mig så meget. Og nogle gange kan jeg blive både ydmyg og rørt over, hvordan de har suget til sig og mange år senere kan komme og sige til mig, hvad det har betydet for dem at have gået på teaterskolen. Det er stort at få at vide.


Børnene giver mig så meget. Og nogle gange kan jeg blive både ydmyg og rørt over, hvordan de har suget til sig og mange år senere kan komme og sige til mig, hvad det har betydet for dem at have gået på teaterskolen

Lisbeth Nielsen


Annonce

Elastikken til Randers

Nogle af de unge har været med hende på rejser. Senest var hun med et hold i Indien til en festival, hvor eleverne var indkvarteret privat. En kæmpe oplevelse, der ikke kommer til at stå alene.

- Et andet hold skulle have været i Nepal. Men det er blevet aflyst på grund af usikkerheden omkring coronaen. Men vi skal nok komme afsted, siger hun, der også privat nyder at rejse ud. Oftest alene. Den første alene-rejse, hun var på, gik til Berlin, hvor hun benyttede sig af "couch- surfing", hvor man låner en sofa og overnatter hos fremmede mennesker.

- Jeg boede hos byens pensionerede stadsgartner, der havde ryddet et værelse til mig. Hun kendte de gode og gemte steder i Berlin. De steder, hvor turisterne ikke kommer. Det var virkelig en øjenåbner, siger hun, der egentlig havde haft planer om at gå caminoen i år med en veninde. Men det bliver ikke til noget. I stedet har de to valgt at gå Kaninoen på Endelave.

For det er skønt at rejse ud og få ny viden og nye oplevelser. Men for en type som Lisbeth, så ved man, at hun altid vender tilbage. For den Randers-elastik, hun er født med i nakken, skal nok hive hende tilbage til den by, hvor hun nu en gang hører til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Leif holder sig aktiv med givende gøremål efter arbejdslivet: 70 år, frisk og frivillig

Annonce