Annonce
Udland

Indisk rumraket letter med kurs mod Månens sydlige side

Money Sharma/Ritzau Scanpix
Mandag formiddag dansk tid har Indien sendt en raket mod Månen. Den skulle have været afsted forrige søndag.

Indien har haft succes med at sende et rumfartøj afsted med kurs mod Månens sydlige side.

Raketten lettede mandag formiddag dansk tid, skriver flere nyhedsbureauer.

Egentlig skulle fartøjet Chandrayaan-2 være sendt afsted forrige søndag, men 56 minutter efter at det skulle have været i luften, blev opsendelsen aflyst. Aflysningen blev begrundet med tekniske problemer.

I stedet lettede det mandag fra Satish Dhawan Space Centre på øen Sriharikota ud for kysten ved den sydøstlige delstat Andhra Pradesh.

Dermed forsøger landet at blive den fjerde nation - efter Rusland, USA og Kina - til at lande et rumskib på Månen.

Forskerne i kontrolcenteret klappede, da raketten blev sendt afsted gennem de grå skyer. Blandt tilskuerne var præsident Ram Nath Kovind.

Den indiske rumfartsorganisation, Indian Space Research Organization (Isro), har beskrevet begivenheden som "historisk", skriver AFP.

På sin 384.000 kilometer lange rejse mod Månen, skal rumskibet ifølge dpa først flyve et par omgange rundt om jorden. Målet er, at rumfartøjet skal lede efter vand på Månen og studere atmosfæren.

Projektet er det mest ambitiøse, som Indien har iværksat i håbet om at cementere sin position på den internationale rumscene.

Det er 11 år siden, at Indien sidst sendte et fartøj, Chandrayaan-1, afsted med kurs mod Månen. Det kredsede rundt om Månen, indtil Indien til sidst mistede kontakten til raketten.

Lørdag var det præcis 50 år siden, at Apollo 11-missionen bragte de første mennesker til Månen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Beredskabet bad om politi-assistance til at dæmpe unge bilister: - De ræsede om ørerne på os

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce