Annonce
Udland

Indonesiens præsident sikrer sig fem år mere på posten

Edgar Su/Reuters
Præsident Joko Widodo vinder 55,5 procent af stemmerne, mens hans udfordrer må nøjes med 44,5 procent.

Indonesiens siddende præsident, Joko Widodo, har vundet sidste måneds præsidentvalg med 55,5 procent af stemmerne. Det oplyser landets valgkommission tirsdag.

Præsidentens udfordrer, den tidligere general Prabowo Subianto, opnår 44,5 procent af stemmerne. Det viser det endelige valgresultat, skriver nyhedsbureauet dpa.

Resultatet bekræfter optællinger fra flere valgsteder, der blev offentliggjort umiddelbart efter valget 17. april.

Prabowo Subianto har på forhånd tak sagt, at han vil afvise resultatet. Han beskylder regeringen for at have svindlet med valget til fordel for præsidenten.

Den tidligere general hævder, at han har beviser for udbredt snyd.

Mandag var valgets officielle vagthund, Election Supervisory Agency, dog ude at afvise disse påstande. Ifølge organisationen er der ingen beviser, der støtter Prabowo Subiantos påstande.

De officielle valgresultater var først ventet onsdag, men offentliggørelsen blev rykket frem, efter at Prabowo Subiantos tilhængere havde varslet en stor demonstration foran valgkommissionens bygning i det centrale Jakarta.

Joko Widodo har under valgkampen fokuseret på at nedbringe fattigdom og forbedre infrastrukturen med nye veje, broer, havne, en ny lufthavn og hurtige togforbindelser.

Prabowo Subianto, der var general for specialstyrkerne under præsident Suhartos militærstyre, har i højere grad ført en valgkamp, der spiller på frygten for splittelse i det store land og udnyttelse af verdens stormagter.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Indonesien har omkring 264 millioner indbyggere. Det er verdens tredjestørste demokrati.

Valget 17. april var det mest omfattende, Indonesien nogensinde har holdt. Det var første gang, at der blev holdt præsidentvalg og parlamentsvalg samtidig.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce