Annonce
Danmark

Industrien: Aftale er et stort skridt i kamp mod løndumping

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den politiske aftale på transportområdet kommer til at skabe ordnede forhold på vejene, mener Dansk Industri.

Onsdagens politiske aftale om regulering af transportområdet er et betydeligt skridt i kampen mod løndumping.

Det mener Dansk Industri (DI), som er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og blandt andet repræsenterer flere transportselskaber.

- Vi synes, det er en rigtig god aftale. Det er en aftale, som arbejdsmarkedets parter selv i høj grad har udformet i samspil med regeringen.

- Dagen i dag er i virkeligheden slutpunktet på rigtig lang tids arbejde for at få en regulering i Danmark, som sætter en standard, skaber ordnede forhold på vejene, og som vil være et betydeligt fremskridt i kampen mod social dumping, siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI.

Aftalen er indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Fremad. Hovedformålet med aftalen er at sikre danske minimumlønninger for cabotagekørsel.

Cabotagekørsel er godskørsel for fremmed regning mellem to punkter i Danmark, som udføres af en lastbil eller varebil, som ikke er registreret i Danmark.

Det bliver de toneangivende danske overenskomster, der bliver gældende, når niveauet for de udenlandske chaufførers lønninger skal lægges.

I aftalen er det blevet bestemt, at kontrollen med chaufførerne skal skærpes, og at det dels skal ske som et led i politiets eksisterende vejsidekontrol og dels hos en administrativ særmyndighed.

Hos DI vil man arbejde for at sikre, at de kontrollerende myndigheder har de nødvendige ressourcer til at kunne føre den skærpede kontrol.

- Jeg er meget tryg ved, at det er politiet og myndighederne i øvrigt her i Danmark, der skal løse opgaven.

- Og så vil vi og vores medlemmer inden for den her branche være meget opmærksomme på, at der så også hele tiden er de ressourcer til stede hos myndighederne, som gør det muligt for dem at gennemføre en effektiv kontrol.

- Det er selvfølgelig hele forudsætningen for, at den gode regulering også kommer til at virke, siger Kim Graugaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce