Annonce
Danmark

Information om blodprop blev ikke givet videre: Sydvestjysk Sygehus gennemgår sine procedurer efter dødsfald

Sydvestjysk Sygehus er ferieramt. Derfor er det ledende overlæge på medicinsk afdeling, Torben Knudsen, der besvarer avisens spørgsmål. Arkivfoto.
Ifølge retningslinjerne skal hjertekardiogrammer ses med det samme, når der er mistanke om blodprop. Det skete ikke på Sydvestjysk Sygehus, hvor information om Sayed Hashemis blodprop ikke blev givet videre. Hans behandling blev forsinket, og han endte med at dø. Nu vil Sydvestjysk Sygehus gennemgå sine procedurer, lyder det fra ledende overlæge Torben Knudsen.

Hvordan kunne et hjertekardiogram, der viste tegn på blodprop, blive overset i flere timer på jeres akutafdeling?

- Det er et meget vigtigt element, at lægerne kan se på oversigtstavlerne, at der er kommet svar fra prøver. Hvis et led i kæden svigter, kan det være årsag til at væsentlig information ikke kommer videre. I denne sag har der været en bioanalytiker, som tog hjertekardiogrammet, en sygeplejerske og en læge involveret. Et sted i cirklen er der sket en informationsbrist. Ledelsen er gået dybt ind i sagen med kvalitetsafdelingen for at prøve at få belyst det her. Vi skal samtlige procedurer igennem for at se, om der er noget, der kan bevirke det her.

Dansk Kardiologisk Selskab oplyser, at der er retningslinjer for, at hjertekardiogrammer, der tages på grund af mistanke om blodprop skal ses med det samme. I Skejby har man løst det sådan, at sygeplejerskerne, der tager hjertekardiogrammerne ikke må lægge de fysiske papirer fra sig, før de er blevet set og signeret af en overlæge. Hvorfor har I ikke en lignende praksis?

- Hændelsen har givet anledning til, at vi dykker ned i de her ting. Det vi har fundet ud af er, at der er sket en alvorlig brist her. Det er, hvad jeg kan sige, når jeg kommer fra en anden afdeling.

Familien fortæller, at de flere gange spurgte sygeplejerskerne, hvorfor de ikke har fået resultatet af hjertekardiogrammet. Burde det ikke give anledning til, at en sygeplejerske reagerer og tjekker op på det?

- Der er ikke tvivl om, at både hos os og på andre sygehuse, er det et fokusområde at inddrage pårørende og naturligvis også patienten selv. Den information, vi får fra pårørende har har stor værdi, og den bør man inddrage. Så naturligvis skulle det have givet anledning til undren.

Søskendeflokken fortæller også, at de oplevede mangel på forståelse fra personalets side. Eksempelvis når de spurgte til svar på hjertekardiogrammet, der blev taget kl 17.05. Her lød svaret fra sygeplejersken blandt andet: ”Der er også andre patienter end jeres far”. Hvad mener du om den kommunikation?

- Vi er meget kede af, hvis kommunikationen har været på den måde på husets vegne. Hvis det er oplevelsen, ved jeg, at oversygeplejersken tager det meget alvorligt. Det vil indgå i de samtaler, der har været og vil være med familien.

Til det efterfølgende møde på Sydvestjysk Sygehus fik familien den opfattelse, at de ikke kunne gøre mere, når der var sat gang i en erstatningssag. Vejledte I godt nok om muligheden for at klage til Styrelsen for Patientklager?

- I henhold til det, jeg har fået refereret er der informeret om klagemuligheder. Men hvis der ikke er indtryk af, at vi har informeret godt nok, vil vi tage det til efterretning og rette op på det.

Sayed Hashemis efterladte børn siger, de ikke længere har tillid til Sydvestjysk Sygehus. Kan man have det?

- Ja. Jeg forstå selvfølgelig godt baggrunden for, de siger det. Men utilsigtede hændelser er en ting, vi må leve med sker, når der er mennesker involveret. Det vigtige er, at vi forsøger at lære af dem. Vores personale, der var involveret i sagen, er meget berørte. Det er ikke noget, man går let henover, og det er ikke noget, de lige glemmer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce