Annonce
Danmark

Ingen er, hvem de giver sig ud for at være

Henrik Bruns nye spændingsroman byder ikke på mange mord og meget blod. Derimod har den træk fra spionlitteraturen med skjulte dagsordener og hemmeligheder. Foto: Les Kaner

Forfatter Henrik Bruns nye spændingsroman er et edderkoppespind vævet af falske identiteter og paranoia. Hvem er edderkoppen, og hvem er fluen?

Selma Brink har været tv-journalist-kendis, men trukket sig tilbage. Den store offentlighed tror, at hun arbejder for sit eget onlinemagasin, men hun er blevet såkaldt "henter" for den danske efterretningstjeneste, PET. Sådan en, tjenesten kan sende ud i det skjulte for at samle informationer. Selma har sit "spion"-kontor i sin kælder, hvor hun mødes med chefen, der apropos hedder Kellermann.

Selma er hovedperson i "Operation nyttige idioter" - første bind i en planlagt serie af Henrik Brun, og i bogen sender PET-chefen hende til Flensborg for at finde ud af, om et nyligt mord på en dansk kvinde kendt som flygtningeaktivist kan have betydning for rigets sikkerhed. Selma skal derfor infiltrere byens flygtningemiljø.

Det kan lyde som en forholdsvis enkel sag. Det er det ikke. "Operations nyttige idioter" kalder på paranoiaen og sender læserens hjerne på arbejde, for ingen er, hvem de giver sig ud for at være, og der foregår alverdens lyssky handlinger lige for næsen af overvågningssamfundet med alle dets kameraer og øjne på nettet.

I bogen er politiet ikke meget for at samarbejde med efterretningstjenesten. Og indbyrdes lurer de europæiske landes tjenester på hinanden. Politisk er der intriger mellem højre og venstre med flygtningestrømmen og terrorangsten som gidsel, og midt i det hele florerer internettrolde med falske historier på nettet.

- Er din spændingsroman realistisk?

- Ja, jeg vil mene, at den er realistisk. Vi ved, at der er internettrolde, der laver falske nyheder og leverer falsk information. Og det er også realistisk, at man inden for apparater og institutioner som politi og efterretningstjenester er meget opmærksomme på at bevare egen status, styrke og privilegier. Det gør man ved at holde sine trumfer tæt til kroppen, for hvis man lukker andre ind på ens enemærke, kan det føre til magttab, nedskæringer osv., siger Henrik Brun.

- I bogen støder vi også på et såkaldt dokumenthotel, der sørger for at sende lastbiler ud og makulere papirer på stedet eller opbevare dokumenter, ingen tør gemme på en internetsky. I bogen ligger hotellet i Svendborg.

- Placeringen er fiktion, men da jeg var journalist på Information, skrev jeg en artikel om disse hoteller. Jeg havde set en af lastbilerne. Hvorfor har folk brug for, at papirer ikke må forlade deres bygning? Eller behov for at få dem fjernet og opbevaret et sted uden for hjemmet? Tja. Det er jo meget praktisk, hvis man har lyssky forretninger, man ikke tør opbevare elektronisk eller fysisk vise frem, skulle man blive udsat for en ransagning, siger Henrik Brun.

- Men en tv-kendis, som bliver spion?

- Det kan ikke udelukkes, selv om det selvfølgelig er svært at påstå, at en Mette Fugl er hemmelig agent, så det vil jeg ikke, siger Henrik Brun og ler højt.

- Men der er jo journalister, som, når de stopper deres journalistkarriere, har en politisk dagsorden og for eksempel stiller op til politiske valg. Så sidder man og tænker over, om deres holdninger har præget deres journalistik.

- Hvor kommer mistænksomheden fra?

- Som journalist er man pr. definition kildekritisk. Jeg tænker over motiver og interesser og om "nyheder" er placeret eller ægte. Det er min drivkraft, og jeg er måske også "skadet" af, at jeg, fordi jeg har arbejdet og rejst så meget i Europa, ved meget om vores verdensdel fra steder til mennesker og politik og gerne vil nuancere de gængse opfattelser og skrive om det i mine bøger.

- Er du også paranoid?

- Nej, det er jeg ikke, for jeg har ikke de store hemmeligheder.

Henrik Brun: "Operation nyttige idioter", spændingsroman, 333 sider, netop udkommet på People's Press.

Du kan møde Henrik Brun på Krimimessen i Horsens 6. og 7. april.

Annonce

Henrik Brun

Født 1968, opvokset i Silkeborg. Bor i København. Har to piger på 14 og 11 år.Uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og siden på Masters in European Journalism i Holland, Danmark og Storbritannien.

Har arbejdet som reporter og redaktør og modtaget EU-kommissionens pris for journalistik inden for menneskerettigheder, demokrati og udvikling. Arbejder i dag som reporter på onlinemagasinet Magasinet Europa og som forfatter.

Debuterede som forfatter i 2011 med en krimiserie om journalisten Ketil Brandt. "Operation nyttige idioter" er første bind i en planlagt serie med indhenter for PET, Selma Brink.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce