Annonce
Østjylland

Ingen grund til bekymring: Danske risikovirksomheder har styr på sikkerheden

- Vi har tæsket igennem samtlige risikomomenter på fabrikken. Så i princippet mener jeg ikke, at vi kan gøre mere, end det vi allerede gør, fortæller Bjarne Maaløe, direktør i Nordalim. Direktøren ønskede ikke at stille op til fotografering i forbindelse med artiklen. Foto: Axel Schütt
På et splitsekund eksploderede et havnelager fyldt med sprængfarlig ammoniumnitrat i Libanons hovedstad Beirut, der dræbte tæt på 200 og sårede flere tusinde. Men selvom vi også i Danmark både producerer, opbevarer og håndterer farlige stoffer på havne nær byer, er der ifølge flere eksperter ingen umiddelbar grund til bekymring.
Annonce

AARHUS: Skyerne hænger lavt over Aarhus Oliehavn.

Det er torsdag og klokken nærmer sig 9.00. Tungt læssede lastbiler og olietankere bevæger sig i sneglefart frem og tilbage af Oliehavnsvej, som skær sig igennem de mange grå siloer og grå bygninger på tangen, mens en enkelt måge flyver klagende forbi.

Der er ikke mange farver at spotte i området. Måske er det netop derfor, at de mange stikveje bærer eksotiske navne fra fjerne egne såsom Colombovej, Koreavej, Ceylonvej, Formosavej og Samoavej.

Navne, der leder tankerne langt væk fra den industri, som ellers kendetegner området, og som er årsagen til, at man skal passere en indhegning uden for området for overhovedet at komme ind. For det er her størstedelen af Aarhus’ risikovirksomheder – dem, der producerer, håndterer og opbevarer større mængder af giftige, brand-og eksplosionsfarlige stoffer - befinder sig.

Annonce

Nærved og næsten

På Samoavej, indenfor murene hos lim- og formalinproducenten Nordalim, har fabrikschef Bjarne Maaløe netop fundet et rødt ringbind frem. Ud af mappen fisker han nogle få A4-sider, kopier af en rapport, som er skrevet for snart 20 år siden.

- Det var forholdsvist voldsomt. Det kan man se på skaderne, siger han, mens han peger på et sort-hvidt billede i rapporten, der viser brudstykkerne af en sprængt spritbeholder.

Han bliver stille et øjeblik.

- Der var ikke nogen i nærheden, da det skete. Men de fandt metalstykker, der var fløjet gennem luften. Så man kan godt forestille sig, at nogen ville have været kommet alvorligt til skade i den situation, tilføjer han så.

’En nærved-og-næsten-katastrofe, hvor kun heldet reddede de ansatte og fabriksbygningerne’. Sådan beskrev indsatslederen hos Århus Brand- og redningsvæsen i august 2000 ulykken overfor Jyllands-Posten, dagen efter, at det, der ikke må ske, alligevel var sket hos Nordalim.

En 5000 liter stor spritbeholder ved fabrikken eksploderede med et brag, der kunne høres vidt om på havnen, men til alt held var lufttrykket fra den voldsomme eksplosion så kraftigt, at det pustede spritflammerne ud. Ingen kom til skade, og kort efter kom brandvæsenet forbi og spredte skum ud omkring spritbeholderen, mens resten af spritten blev hældt på andre beholdere.

Annonce

Ingen grund til bekymring

Aarhus Oliehavn har flere gange lagt cement til eksplosioner. Står man på Nordalims grund, kan man lige akkurat skimte AarhusKarlshamns blå og hvide flag, der vejer i vinden. Her blev en 54-årig ansat dræbt i december 2007, da et kemikalielager i kælderen eksploderede.

Året efter i juni var uheldet igen ude, da der gik ild i nogle olier på oliefabrikken, og blot en måned senere var det så to tanke med vegetabilsk olie fra firmaet Westway Terminals Danmark ApS, der brød i brand og derefter eksploderede. En hændelse, der i øvrigt senere blev politianmeldt af Aarhus Kommune, da Westway Terminals Danmark ApS ifølge brandvæsenet havde oplagret for store mængder brandfarlig palmeolie på havnen uden tilladelse fra brandmyndighederne.

Siden har Westway Terminals Danmark ApS skiftet navn og er flyttet fra havnen. Men flere er blevet. Således har Østjyllands Politi i øjeblikket registeret 11 risikovirksomheder i Østjylland, heraf fem af de såkaldte kolonne 3-virksomheder og to af de såkaldte kolonne 2-virksomheder på oliehavnen.

Og i flere andre danske havnebyer er billedet det samme. Det gælder for eksempel i Esbjerg, Fredericia, Odense, Nyborg, Kalundborg, København og Rønne.

Selvom det kan lyde skræmmende at have risikovirksomheder tæt på, måske særligt efter den nylige eksplosion i Libanons hovedstad Beirut, hvor et lager på netop havnen med 2750 ton ammoniumnitrat eksploderede og efterlod mindst 178 dræbt og 6500 såret i sit kølvand, er der ifølge flere eksperter på området ingen umiddelbar grund til dansk bekymring.

Annonce

Styr på tingene

For det første opbevarer vi i Danmark slet ikke ren ammoniumnitrat til fremstilling af eksplosiver i væsentlige mængder, og heller ikke kunstgødning, som består af netop ammoniumnitrat blandet med andre stoffer, lagres i de mængder, som det var tilfældet i Beirut.

For det andet var eksplosionen i Beirut forårsaget af en lang række af uheldige omstændigheder og forkerte beslutninger, der i sidste ende førte til den ulykkelige hændelse.

Og for det tredje har vi en hel anden form for kontrol og tilsyn med risikovirksomheder i EU, der minimerer risici for større uheld og ulykker. Blandt andet vedtog man i EU i 2008 regler, som forbød salg af gødning med over 16 procent kvælstof fra ammoniumnitrat til private, så det i dag kun er virksomheder, som bruger gødningen i forbindelse med deres erhverv.

Den voldsomme eksplosion i Beirut slog 178 mennesker ihjel, sårede mere end 6000 mennesker og lagde store dele af byen i ruiner. Arkivfoto: Anwar Amro/AFP/Ritzau Scanpix.

- Det er som oftest et spørgsmål om mængde. Har du et stort oplag, eller får ophobet meget, er der mere, det kan gå galt med. Så hvis du arbejder med farlige stoffer, så er det bedst at have så lidt som muligt liggende af det, siger sprængstofekspert Peter Hald, der arbejder som sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

- Det er også derfor man skal have styr på sin produktion og sit lager og have en beredskabsplan klar for, hvor meget man må have liggende, tilføjer han.

Og da netop de virksomheder, der arbejder med større oplag af farlige stoffer i Danmark, er underlagt streng kontrol med krav om dokumentation, sikkerhedsrapporter og beredskabsplaner samt flere tilsyn og kontrolbesøg, vurderer Peter Hald ikke umiddelbart, at en lignende katastrofe kunne finde sted i Danmark.

- Selv på kemisk institut, hvor jeg arbejder, har vi en brandmand forbi en gang om året, og hvis tingene ikke er, som de skal være, så får vi et påbud. Så jo, vi har risikovirksomheder i Danmark, men vi har forhåbentligt også de regelsæt og tilsyn, som sørger for, at der bliver holdt styr på tingene, tilføjer han.

Men selvom vi i Danmark er fornuftige til at holde styr på sikkerheden i risikovirksomheder, skal det ikke blive en sovepude, mener den hollandskfødte ekspert i risikovirksomheder Nijs Jan Duijm, der blandt andet arbejder som ekstern lektor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

For det er netop, når man føler sig allermest tilpas og sikker i sine egne rutiner, at man kan overse noget vigtigt.

Annonce

Et eksempel for andre

Bjarne Maaløe husker ikke braget.

Han lå hjemme med en brækket ankel, da beholderen eksploderede hos Nordalim. Men han husker de tanker, der strøg gennem hovedet på ham, da han fik beskeden.

- Jeg tænkte: ’Hvad kan vi gøre for, at det aldrig sker igen?´, fortæller fabrikschefen, der havde været ansat knap et år på stedet, da eksplosionen fandt sted.

Rapporten, som han har placeret på bordet foran sig, giver svaret på, hvad der dengang gik galt. Under udskiftningen af et revnet glas i et køleelement, var blandingen i beholderen ikke blevet kølet tilstrækkeligt ned først, og da der kom ilt til blandingen gennem en sølvkatalysator, gik det galt.

- Det, vi lærte af eksplosionen, er, at der er tre ting, som skal være til stede for, at der sker en brand eller en eksplosion. Og de tre ting er en tændkilde, ilt og et brandbart materiale. Så efterfølgende er vi begyndt at dække til med kvælstof, som fjerner al ilt, før vi reparerer skader, så der ikke kan ske noget, fortæller Bjarne Maaløe og tilføjer:

- Der findes faktisk utroligt mange formalinfabrikker i verden, og på daværende tidspunkt var det ikke standard at dække til med kvælstof. Men det blev det derefter.

I mellemgangen mellem Bjarne Maaløes kontor og Nordalims kontrolrum, hænger der af samme grund to gule gasmasker på hver sin knage. De er ikke en del af det faste udstyr, men de bliver brugt, hvis for eksempel et revnet glas skal udskiftes i de af Nordalims tanke, der indeholder methanol og formalin.

Annonce

Opdateret på opgaven

Netop det, at risikovirksomheder skeler til, hvad der sker af ulykker i andre risikovirksomheder også uden for landets grænser, er enormt vigtigt. For med den indsigt kan man i bedste fald forhindre ulykker i at ske.

Det mener Nijs Jan Duijm, der gennem flere år har beskæftiget sig med risikovirksomheder.

Som eksempel nævner han den tragiske eksplosion på Fyrværkerifabrikken i Seest i 2004, der fandt sted blot få år efter en lignende stor ulykke i Enschede i Holland kostede 23 mennesker livet og sårede knap 1000 mennesker tilbage i 2001.


Reglerne i Danmark er formodentligt gode nok, men både risikovirksomhederne og myndigheder, der fører tilsyn med dem, skal altid være bevidste om, at når man arbejder med farlige stoffer, så kræver det en ekstra opmærksomhed hele tiden, også på hvad der sker udenfor landets grænser. Så man kan ikke bare læne sig tilbage og sige, at tingene ikke kan ske her, fordi man har styr på det hele.

Nijs Jan Duijm, ekstern lektor ved DTU


- Efter den store fyrværkeriulykke i Holland kan det undre, at en lignende situation kunne finde sted i Danmark. Så nogle gange skal man se udover landets grænser, og det gælder særligt, når man har med farlige stoffer at gøre, understreger han.

En granskning af ulykken af en uafhængig ekspertgruppe fastslog i 2006, knap to år efter fyrværkeriulykken i Seest, at myndighederne ikke havde begået lovovertrædelser, men den rejste samtidig kritik af, at der ikke efter ulykken i Holland blev indført skærpede regler om afstanden fra fyrværkerioplag til anden bebyggelse, hvilket flere europæiske lande gjorde.

En kritik, som ifølge Nijs Jan Duijm kan handle om, at Danmark sammenlignet med andre europæiske lande har en mindre koncentration af risikovirksomheder, der til gengæld håndterer flere forskellige slags farlige stoffer.

- Fordi vi ikke har så meget industri med farlige stoffer, og fordi stofferne, vi håndterer, er meget forskellige, så kan det være svært at opretholde de rette kompetencer hos myndigheder. Og da ansvaret er fordelt imellem kommunerne, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og det lokale beredskab og politi, betyder det, at dem, der fører tilsyn, sjældent er fuldtidsbeskæftigede med opgaven. Derfor er udfordringen, at man skal sikre vidensdeling, forklarer han og påpeger, at særligt risikovirksomhederne, men også myndighederne, derfor har et ansvar for at holde sig opdaterede på udviklingen indenfor området.

Annonce

Sikkerhed kommer først

- Reglerne i Danmark er formodentligt gode nok, men både risikovirksomhederne og myndigheder, der fører tilsyn med dem, skal altid være bevidste om, at når man arbejder med farlige stoffer, så kræver det en ekstra opmærksomhed hele tiden, også på hvad der sker udenfor landets grænser. Så man kan ikke bare læne sig tilbage og sige, at tingene ikke kan ske her, fordi man har styr på det hele, siger Nijs Jan Duijm.

Tragedier som den i Beirut bør derfor ifølge forskeren give anledning til et gennemsyn af egne sikkerhedsforanstaltninger hos virksomhederne.

Og det er netop, hvad blandt andre APM Terminals, der håndterer mellem 2890 og 6120 containere med farligt gods om året på Aarhus Havn, satte sig for at gøre, da direktionen hørte om ulykken i Beirut.

- Da eksplosionen i Beirut fandt sted, gik der mindre end 24 timer, før vi valgte at gå vores processer igennem for at sikre, at vi efterlevede det, som vi skulle. Men vi så det ikke nødvendigt at ændre noget, siger Dennis Olesen, der som direktør for shippinggiganten A. P. Møller Mærsks havneterminaler i Norden har det overordnende ansvar for APM Terminals i Aarhus.

- Da eksplosionen i Beirut fandt sted, gik der mindre end 24 timer, før vi valgte at gå vores processer igennem for at sikre, at vi efterlevede det, som vi skulle. Men vi så det ikke nødvendigt at ændre noget, siger Dennis Olesen, direktør for APM Terminals i Norden. Foto: Axel Schütt

Her er de i forvejen vant til at orientere sig ud over landets grænser, da A. P. Møller Mærsk har havneterminaler i det meste af verden, ligesom sikkerhed er en integreret del af virksomhedens tankesæt.

- Sikkerhed kommer altid først hos os. Det gælder både sikkerheden for vores medarbejdere, for det gods, vi håndterer, og for måden vi opererer på. Så vi følger naturligvis alle lovens rammer, men ofte går vi også videre end det, fortæller Dennis Olsen og nævner som eksempel, at APM Terminals foruden at træne sine ansatte i håndtering af farligt gods, også stiller krav til deres medarbejdere om at indberette selv de mindste tilløb til en usikker situation på terminalen, så de kan komme eventuelle uheld i forkøbet.

- Så der er styr på tingene, og vi oplever, at vi har et rigtigt positivt samarbejde med myndighederne, fortæller han.

Annonce

Ens eget problem

Eksplosionen i spritbeholderen er den første og eneste ulykke, der har været hos Nordalim, siden firmaet blev stiftet i 1972. Og hos Bjarne Maaløe er der da heller ingen bekymring at spore, da han svarer på spørgsmålet om, hvorvidt en lignende – eller værre – ulykke ville kunne finde sted i dag.

- Selvfølgelig kan der ske noget. Men vi prøver at reducere de risici, der er, så meget som muligt. Derfor går vi heller ikke rundt med nerverne uden på tøjet, siger fabrikschefen, der sammenligner det lidt med at arbejde indenfor for eksempelvis flyindustrien.

- Der er det jo katastrofalt, hvis et fly falder ned. Derfor har man utroligt meget fokus på vedligehold af flyene, så man undgår ulykker. Så det at tænke i risikoreducerende tiltag, er jo ikke specielt for os. Det er jo overvejelser, som man gør sig mange steder, siger han.

Hos Nordalim er fokus særligt rettet mod håndteringen af stofferne metanol og formalin, som ledes fra rustfri ståltanke videre gennem rustfri stålrør rundt i fabrikken.

- Materialerne er jo ikke et problem i sig selv, så længe, de bliver derinde. De er først et problem, hvis de kommer ud, forklarer Bjarne Maaløe.

Virksomheden har derfor både et alarmeringssystem tilsluttet tankene, der giver lyd, hvis tankene er ved at blive overfyldt, samt fysiske barrierer, der forhindrer overfyldning af tankene. Derudover bliver tankene med tre til fem års intervaller gennemgået indvendigt for rust og tæring af tidens tand, så Nordalim undgår uforudsete læk.

Og som alle andre kolonne 3-virksomhed har Nordalim også udarbejdet en sårbarhedsvurdering, en forebyggelsesplan, en sikkerhedsrapport samt en intern og ekstern beredskabsplan. Planer, som det lokale beredskab og politi årligt følger op på gennem kontrolbesøg, der skal sikre, at virksomheden rent faktisk lever op til de risikoreducerende tiltag, som de selv har beskrevet i sikkerhedsrapporten.

- Så myndighederne har 100 procent indsyn i, hvad vi går og laver, siger Bjarne Maaløe, der ikke ser nogen grund til, at man som risikovirksomhed ikke skulle følge reglerne.

- Man kan jo skrive mange fine rapporter om at reducere sine risici. Men hvis man ikke gør, hvad man skriver, så står man jo selv med problemet, siger han.

Om Nordalim A/S

  • Danmarks eneste producent af lim til spånpladeproduktion.
  • Beskæftiger knap 12 mand, heraf ni mand i produktionen, der kører i døgndrift.
  • Har specialiseret sig i fremstilling af lim til spånpladeproduktion på basis af gødningsstoffet urea og formalin, som produceres på basis af metanol. Har derudover også salg af overskydende methanol samt formalin, der blandt andet bruges i mineraluldsindustrien og den kemiske industri.
  • Har en årlig produktion af lim på mellem 36.000 til 37.000 tons.
  • Leverer primært lim til spånpladeproducenten Kronospan (tidligere Novopan Træindustri, red.), som ejer halvdelen af virksomheden sammen med den internationale limproducent, Dynea.
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Midttrafik retter ind: Nu kører bussen igen i Helstrup - men kun som midlertidig løsning

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet lukker om 14 dage: Nej til Amankwaa, nyt om Kehinde og tro på en god coronahandel

Annonce