Annonce
Danmark

IS-krigere skal blive hvor de er og aldrig komme tilbage til Danmark

Michael Aastrup Jensen

IS-krigere: Donald Trump har bedt om at Danmark henter en række IS-krigere tilbage til Danmark. Den anmodning bør vi takke nej til og i stedet lade dem blive hvor de er.

De unge mænd, der meldte sig under Islamisk Stats sorte fane har ikke noget at gøre i Danmark. De har aktivt valgt Danmark fra og endda været villig til at kæmpe mod danske soldater. Den slags valg har naturligvis konsekvenser, og derfor skal Danmark ikke stille hjemtransport til rådighed for en flok radikaliserede islamister, der ikke har andet i hovedet end at forvolde Danmark og danskerne ondt. Rent ud sagt, så er det nogle af de farligste mennesker på jorden, og dem skal vi ikke have tilbage. De har intet at gøre i Danmark og bør dømmes og udstå deres straf der, hvor de nu er, og hvor du har forvoldt skade.

Samtidig bør vi undersøge, hvor vi kan fratage dem deres danske statsborgerskab. Når man vælger at gå i krig for Islamisk Stat og imod Danmark, så er man ganske enkelt ikke dansker og skal derfor naturligvis ikke have det privilegium at have et dansk statsborgerskab.

Når vi står i denne her situation, så er det præsident Trumps egen skyld, fordi han hovedkulds har valgt at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, inden der er blevet skabt stabilitet. Den ugennemtænkte manøvre behøver vi ikke at hjælpe Trump ud af.

Fremmedkrigerne har for længst mistet ethvert tilhørsforhold til Danmark og derfor kan de ikke forvente at blive fløjet hjem til Danmark, som om de var skiturister der var kommet til skade. Når man med åbne øjne går i kamp mod Danmark og danske soldater, så er man overladt til sig selv, når kalifatet braser sammen.

I den forbindelse er det helt afgørende at undgå, at de bare får lov til at fordufte i det kaos, der hersker i Syrien. Det er derfor trist, at Trump bare har tænkt sig at tørre ansvaret for sine egne ugennemtænkte beslutninger af på europæerne - og stikke halen mellem benene. Det siger sig selv, at ingen europæiske lande ønsker at modtage en stor gruppe personer, der beviseligt er terrorister og hader alt hvad den frie verden står for.

Danmark og resten af den vestlige verden har på den baggrund naturligvis en interesse i, at de bliver, hvor de er - og gerne så lang tid som overhovedet muligt. Derfor kunne en mulighed være at hjælpe myndighederne i eksempelvis Nordirak med at retsforfølge og internere fremmedkrigerne, således at de ikke kan komme til at udøve deres ugerninger på vores breddegrader.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce