Annonce
Udland

Israel hævner raketter fra Gaza og retter luftangreb mod Hamas

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Kort tid efter at tre raketter blev affyret fra Gaza, svarede Israel igen. Et Hamas-kontor var blandt målene.

Israels militær har udført luftangreb mod Hamas-bevægelsen i Gazastriben. Det oplyser militæret, efter at tre raketter blev affyret fra området ind i det sydlige Israel søndag.

Ifølge det israelske militær var et af målene for luftangrebene et kontor tilhørende en kommandør fra Hamas i den nordlige del af Gazastriben.

Der er ingen rapporter om omkomne.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Sent søndag oplyste Israels militær, at to raketter, der var blevet affyret fra Gaza, var blevet opfanget af israelernes missilforsvarssystem. Det vides ikke, hvad der blev af den tredje raket.

Raketterne fra Gaza blev affyret, dagen efter at Israel lørdag udførte luftangreb i Syrien.

Ifølge Israel udførte landets luftvåben angreb mod iranske enheder i Syrien for at forhindre et iransk forsøg på at angribe israelske mål.

Overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder meddelte efterfølgende, at en iraner og to medlemmer af Libanons Hizbollah-milits blev dræbt i angrebene, der skete tæt på Damaskus i Syrien.

Natten til søndag oplyste et højtstående medlem af Hizbollah, der støttes af Iran, at en israelsk drone var faldet ned over den libanesiske hovedstad, Beirut. Imens var en anden drone angiveligt eksploderet i luften.

Det står ikke umiddelbart klart, hvem der står bag søndagens raketter fra Gaza.

Militante palæstinensere fra Hamas har de seneste dage optrappet antallet af angreb. Det sker angiveligt i frustration over den israelsk-egyptiske blokade af Gaza.

Det er dog ikke sikkert, at Hamas står bag. Også iranskstøttede militante i Gazastriben råder over raketter, og søndagens angreb kan have været hævn for angrebene i Syrien.

Natten til mandag rapporterer den libanesiske avis an-Nahar, at israelske luftangreb har ramt en militær position tilhørende Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) i Libanon.

Angrebet skal have fundet sted nær den syriske grænse og har udelukkende forårsaget materiel skade.

- Tre israelske luftangreb har ramt den libanesisk-syriske grænse øst for Zahlé, skriver avisen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce