Annonce
Kultur

Jeg smider aldrig noget ud, jeg har skrevet. Det kan altid bruges et andet sted

Naturen spiller en stor rolle for Daniel Boysens forfatterskab. Foto: Mariana Gil
Aarhus-forfatteren Daniel Boysen bevæger sig på kanten af tilværelsen og verden i sin nye roman.

AARHUS: Daniel Boysen kan lide at improvisere, at være ved siden af sig selv og se andres liv.

I sin nyeste roman "På sit yderste" lader han en kvinde få en hjerneblødning, da hun besøger sine forældres grav og synker ned i minder. Hun forsøger at huske sit liv, men blødningen modarbejder hukommelsen. Hvad er virkeligt? Og er det virkelig hende? I romanen er vi inde i hende og erindrer hendes liv.

Romanen handler om at bevæge sig på kanten af tilværelsen og om en karakteristik af de mennesker, der går gennem det meste af livet i tavshed.

Daniel Boysens liv er at skrive, og han tager gerne orlov fra sit job som litteraturformidler på Dokk1 i Aarhus for at kunne det.

- Som forfatter stopper man aldrig. Man er det hele tiden, har antennerne ude, siger han, da vi mødes på Café Stiften i det centrale Aarhus på hans fridag.

Han er gået ned på 30 timer på jobbet. Så har han tid til skriveriet, og dagpenge skal han ikke på.

- Jeg har prøvet det, og det var den værste tid i mit liv, siger han, der tre år i træk har fået Statens Kunstfonds kunststøtte.

Annonce

Romanen

  • Roman "På sit yderste" af Daniel Boysen.
  • Forlaget Jensen & Dalgaard.
  • 232 sider, 269 kr.
  • Er udkommet

At lytte

Daniel Boysen er vokset op i Stenderup, og dem er der 14 af i Danmark, siger han, men hans Stenderup ligger mellem Bramming og Ribe.

Til Aarhus kom han for 12 år siden for at gøre sig til cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og religionsvidenskab.

- Jeg var ikke meget for at gå i skole, og da skolen og gymnasiet var overstået, anede jeg ikke, hvor jeg skulle tage hen. Men en ven sagde; "vi skal da til Aarhus", husker Daniel Boysen.

Hans mormor og morfar har altid boet i Silkeborg. Der er han kommet meget og kan lide området.

Ingen i familien er kreative som han. Farfaren var landmand.

- Det er fra min farmor, jeg har evnerne til at skrive, siger han.

- Hun er 80 år nu, og ingen har tænkt over sammenhængen, men hun har skrevet dagbøger og spillet violin, siger Daniel Boysen, der er 33 år.

- Det gælder også om at lytte til folk og møde andre kulturer og tage det hele seriøst. Det sætter tanker i gang, mener forfatteren.

Han elsker naturen, og det påvirker ham også.

- Jeg kan blive helt væk i Søhøjlandet ved Silkeborg, siger han, der også har andre yndlingssteder.

Undgår forstyrrelser

Daniel Boysen lever et simpelt og enkelt liv.

Han gør alt for ikke at blive distraheret.

- En overgang kunne jeg ikke holde ud at se det, jeg havde skrevet. Med computeren satte jeg mig i et rum med det trådløse tastatur, og skærmen stod i et andet rum, forklarer han.

En overgang skrev han også i hånden.

- Når jeg skrev i hånden, var jeg sat fri af tastelyden og den sorte streg, cursoren. Jeg var fri af internettet, forklarer Daniel Boysen.

Han sætter sig godt ind i de roller, han skriver om.

- Engang gik jeg rundt på gangene på Aarhus Universitetshospital i en lægekittel, jeg havde lånt, for at fornemme stemningen. Jeg ville forstå kældrenes liv, siger han.

Daniel Boysen arbejder meget med sine tekster, retter til og skærer fra.

- Men jeg smider aldrig noget væk. Det skal man ikke, for man kan altid bruge det et andet sted, og jeg har et stort lager, siger han og tilføjer, at han skriver mere i scener end i kapitler.

"På sit yderste" er netop udkommet på forlaget Jensen & Dalgaard.

Den århusianske forfatter, Daniel Boysen, er ude med sin anden roman, "På sit yderste". Den første, "Fordi ilden er vores", er trykt i tre oplag. Foto: Mariana Gil
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Annonce