Annonce
Danmark

Jim Lyngvild om Radio 4: - De skal hele tiden lade jorden brænde under sig

Jim Lyngvild har lyttet til "Radio4 Morgen". Her kommer med sin umiddelbare vurdering af den nyetablerede radiokanal. Arkivfoto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Den 40-årige forfatter, modemand og iværksætter Jim Lyngvild har lyttet til Radio 4. Her kommer han med dommen over morgenprogrammet "Radio4 Morgen", som den aarhusianske radiostation udsendte mandag d. 4. november.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- Jeg har lyttet et par timer til morgenfladen – ”Radio4 Morgen”, som jeg har fået et godt billede af i forhold til indhold og form. Der var noget rumklang undervejs, der virkede lidt forstyrrende, men mon ikke de kommer det problem til livs med tiden. Hvad synes du om programmet? - Jeg vil give det fire ud af seks stjerner. Programmet var langt mere nede på jorden end den morgendækning Radio 24/7 havde, som nogle gange blev lidt for kulturelitær. Det var tydeligt, at Radio4-værterne gjorde en dyd ud af gøre det folkeligt og forståeligt, mens de prøvede, at få nuancer fra hele landet på deres historier. Det gav programmet en god nerve i nyhedsdækningen og vækkede min interesse ganske hurtigt. - En af svaghederne var telefonlyden. Der var lidt for meget af den og kvaliteten var svingende. Jeg ved, at der findes apps, der kan gøre autenticiteten og lyden bedre, når der er gæster igennem på linjen. Alternativt må man gøre en ekstra indsats for, at få gæsterne i studiet i stedet for.Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Det kan jeg helt sikkert. Vi skal lige give dem muligheden for at vise, hvad de kan. Jeg håber der kommer nogle programmer med både hjerte og bid, som man kan podcaste. Det kunne eksempelvis være en ny Kirsten Birgit (Den Korte Radioavis - Radio 24/7), som kunne bidrage med lidt kant til sendefladen. De kommer jo til at konkurrere med Podimo og andre podcastmedier, men hvis de opfinder programmer, der kan vække min nysgerrighed og bevare en vis intimitet, tror jeg på projektet. - Radio 4 er jo startet op i en helt ny medievirkelighed og derfor skal de passe på med at læne sig for godt tilbage, som Radio 24/7 endte med at gøre. De skal hele tiden lade jorden brænde under sig, og hvis de gør det, er jeg slet ikke i tvivl om, at radiostationen bliver en stærk aktør på markedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce