Annonce
Debat

Jobcentret gør sygemeldte endnu mere syge

Sygemeldte: I en ny undersøgelse fra maj 2019 har Psykiatrifonden i samarbejde med SIND spurgt 1400 sygemeldte medlemmer af fagforbundene FOA, 3F og Dansk Magisterforening om, hvordan de har oplevet mødet med jobcentersystemet.

Der er tale om sygemeldte borgere på blandt andet sygedagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb og ledighedsydelse.

Konklusionen er meget alvorlig: Jobcentre gør sygemeldte borgere mere syge. Næsten syv ud af ti sygemeldte, der er tilknyttet jobcenteret, oplever, at det belaster deres livskvalitet. Knap fem ud af ti sygemeldte har erfaret, at jobcenteret har tilsidesat deres helbred i sagsbehandlingen og set bort fra speciallægeerklæringer.

Godt tre ud af ti har erfaret, at jobcenteret har sat gang i aktiviteter, eksempelvis arbejdsprøvninger, der direkte har forværret deres helbred. Knap seks ud af ti har oplevet et pres fra jobcentret i forhold til at arbejde mere, end de kan magte.

Og syv ud af ti har oplevet fysisk eller psykisk ubehag op til møder eller telefoniske møder med jobcenteret, for eksempel søvnbesvær, angst eller forværring af angst, koncentrationsbesvær og følelse af stress og pres.

Der er en erfaring af usikkerhed om fremtiden, uforudsigelig sagsbehandling og endeløse afklaringsforløb. Følelse af håbløshed og manglende værdighed er udbredt. Jo længere tid, man er sygemeldt, jo mere belaster tilknytningen til jobcentret livskvaliteten.

Undersøgelsen melder desuden, at mere end to ud af ti sygemeldte har tanker om, at livet ikke er værd at leve, og at knap en ud af ti personer overvejer selvmord!

Det er meget alvorlige konklusioner. Og så repræsenterer svarene endda relativt ressourcestærke sygemeldte, al den stund de er i fagforening. Mange langtidssygemeldte har ikke råd til at være i fagforening – så målt på flere sygemeldte kunne man forvente endnu mere alvorlige svar.

Så alvorlige konklusioner burde få alle Folketingets partier til straks at melde ud, at de ville tage konsekvensen af undersøgelsen og snarest muligt reformere hele beskæftigelsessystemet helt fra bunden af. Og med udsigten til en mulig statsministerpost burde Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen – som selv har stået i spidsen for reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge – gå forrest for at undskylde og forsøge at rette op på forholdene!

Det burde få hende til at råbe ud over tagene, at hun naturligvis påtager sig ansvaret for at rette op på umenneskelige forhold. At hun snarest muligt sammen med Folketingets øvrige partier vil tage initiativ til at ændre på de systemiske rammer, som reformerne af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp, sygedagpenge, refusionssystem og klagesystem sætter for behandlingen af sygemeldte borgere. At hun vil give lægefaglige skøn en mere central rolle i sagsbehandlingen og arbejde for at forbedre retssikkerheden for de syge. Det burde være en fundamental ingrediens i grundlaget for en kommende regering.

Alligevel har Socialdemokratiet ikke reageret på denne undersøgelses konklusioner, og det er der heller ikke mange af de øvrige partier, der har.

Men der er stadig tid til at omvende sig og komme på bedre tanker. Det ville Mette Frederiksen og øvrige politikere kun kunne blive større mennesker af at gøre. Den kommende tid vil vise, hvilket menneskeligt og politisk format de er gjort af.

Annonce
Lisbeth Riisager Henriksen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fejring i kort udgave

I kirkelige kredse hedder det, at man fejrer gudstjeneste. Altså en festlig begivenhed. Lige nu er der en landsdækkende debat om forløbet af en gudstjeneste, her specielt højmessen, også kaldt for folkekirkens flagskib. Den aktualiseres - nok noget uventet - af forlydender om, at Danmarks Radio på et tidspunkt vil skære de ugentlige gudstjenestetransmissioner ned til 50 minutter, så der kan blive plads til tre minutters Radioavis klokken 10 og klokken 11. Det er næppe forkert at konstatere, at der i debatten ikke ligefrem er set ønsker om at gøre gudstjenesterne længere i fremtiden. Tværtimod. Så måske bliver det Danmarks Radios transmissioner, der kommer til at bestemme forløbet af fremtidens gudstjenester. I hvert fald bliver det ganske spændende at høre, hvordan man praktisk vil løse problemet, vel at mærke uden at slå rytmen i fejringen i stykker. Man kan jo ikke - som ved tv-gudstjenesterne om søndagen - bryde af, tage om og redigere. En model kunne faktisk hentes i Randers. Hver søndag klokken 16, juli undtaget, er der som bekendt gudstjeneste i Klosterkirken. Den varer 50-55 minutter, alt efter antallet af altergæster, mod normalt nærmere 65 minutter eller mere. Tidsgevinsten hentes ved at undlade én af læsningerne fra alteret, og desuden anvender præsten det korte ritual før altergangen. Ingen føler sig vist snydt af disse forkortninger i forhold til - udtrykt af en tidligere præst ved de to kirker - "hele udtrækket" i Sct. Mortens Kirke. Man kunne vel også uden skade korte i den ret omstændelige bøn for alt og alle - regering, folketing og kongehus medregnet - efter præstens prædiken. Sandt at sige affyres den oftest noget hurtigt. Det er jo ikke præstens egne ord. Man kan undre sig over, at nogle få minutter fra eller til i et gudstjenesteforløb synes at være så vigtigt. Men man kunne jo også erkende tingenes tilstand og indrette sig. Det sidste er nok klogest, hvis folkekirkens flagskib fortsat skal sejle med rimelig besætning - også på bænkene.

Fodbold For abonnenter

Jyllandsserie-overblik og reaktioner: Sent selvmål gav DB-point, Kristrup blev straffet og Freja satte rekord

Annonce